April 2012 ● Nyhedsbrev nr. 8

www.viktor.dk  - din genvej til flere fisk

Viktor - Politiets Fiskeklub
vi fanger de største fisk - før eller siden

Konto
Reg.nr.: 1551
Kontonr.: 8 07 22 21

● Indhold (klik på overskrifterne herunder for at komme til emnet)


Redaktøren har ordet

Seneste nyt vedrørende skibet Viktor

Klubture med skibet Viktor

● Nødhjælp til skibet Viktor

● Retningslinjer for booking af pladser på skibet Viktor

Forårsmesterskabet i Viktor

Klubaften med gammelt grej

Karusse- og brasentur

Kystmesterskabet

Trollingmesterskabet

● Seneste fangster og oplevelser

Send nyhedsbrevet videre - tip et ikke-medlem

Indmeldelse i Viktor


Gode medlem af Viktor

April måned regnes for en af årets bedste måneder at fiske i - ikke mindst ved kysten er det en topmåned.

Husk derfor kystmesterskabet den 12. april 2012 og forårs-mesterskabet den 27. april 2012 - se meget mere herunder.

Bemærk også, at trollingmesterskabet er rykket til den 11. maj 2012 og at der er en spændende klubaften den 17. april 2012.


Husk altid jævnligt at kigge forbi foreningens hjemmeside - www.viktor.dk - for seneste nyt.
Prøv f.eks. at scanne QR-koden her til højre med din smartphone!


Morten Søndergaard
(som har langt flere fiskestænger end jeg har brug for men ikke nær så mange som jeg kunne ønske mig)

Formand
Bent Hytholm Jensen
4515 4410 ● 2010 8507
bhj002@politi.dk

Næstformand
Claus Søndergaard
3521 4337 ●
7258 8247
csn003@politi.dk

Kasserer
Jan Ejler
4914 7236
janejler@webspeed.dk

Bådinspektør
Lars Mogensen
7258 9549 ●
4050 1303
lmo002@politi.dk

Juniorleder
Allan Scheller

4515 4582 ● 2542 6151
ams001@politi.dk

Mesterskabsarrangør
Preben Hytholm Jensen
4097 8605
hytholm@vip.cybercity.dk

Redaktør (nyhedsbrev)
Morten Søndergaard
3521 4941 ● 7258 8697
mes003@politi.dk

Seneste nyt vedrørende skibet "Viktor"

Viktor skal på bedding i dagene:

Fredag den 4. + lørdag den 5. + søndag den 6. maj 2012.


Lørdag den 5. maj afholdes desuden skippermøde.
Skippermødet afholdes som et morgenbrødsmøde, enten hos mig i Espergærde eller hos Ship-Shape i Rungsted.
Mødet er fra kl. 0900. Skriv venligst om du deltager i det ene eller det andet - eller begge dele.
Med venlig hilsen - Lars Mogensen: tlf. 7258 9549 ● 4050 1303


Viktor på bedding i 2011



Heldagsture: 08-16 Aftenture: 17-21 Juniorture/Andet

Søndag den 15. april 2012 Skipper: Asger Jensen
Tlf. 3521 4801 ● 7258 8801

Mandag den 23. april 2012 Skipper: Knud Jensen
Tlf. 4615 1647 ● 2460 7567

Mandag den 30. april 2012 Skipper: Georg Freimer
Tlf. 2178 3939.
Onsdag den 25. april 2012 Skipper: Lars Mogensen
Tlf. 7258 9549 ● 4050 1303

Onsdag den 9. maj 2012
Skipper: P.t. ukendt
Tlf.

Onsdag den 23. maj 2012
Skipper: Jørgen Larsen
Tlf. 5752 9722 ● 2993 9722
Torsdag den 12. april 2012
Omskoling
Instruktør: Lars Mogensen
Tlf. 7258 9549 ● 4050 1303

Fredag den 4. maj 2012

Bedding
Skipper: Lars Mogensen
Tlf. 7258 9549 ● 4050 1303

Lørdag den 5. maj 2012
Bedding & skippermøde
Skipper: Lars Mogensen
Tlf. 7258 9549 ● 4050 1303


Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.

Pas nu godt på det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe af i tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet.

Lars Mogensen, bådinspektør, lmo002@politi.dk


(1)
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookinger til annoncerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.

(
2)
Gæster (ikke medlemmer) kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.
Bådinspektøren sørger for, at der til stadighed vil være indmeldelsesblanketter ombord på VIKTOR.

(3)

Gæsternes – og medlemmernes - navne skal oplyses ved booking og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen, som også er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen. Beløbet skal indbetales til klubbens konto i Danske Bank:

Reg.nr.: 1551 + kontonr.: 8072221 - senest 14 dage efter afholdelsen af turen.

Ved at oplyse gæsters navne ved booking og senere indføre disse i logbogen, ligger samtidig en sikkerhed for identifikation ved ulykke eller lignende.

(4)

Ovennævnte regler er gældende fra den 1. september 2011.


[Til top]



Vinder 2010
Per Stig Andersen

FORÅRSMESTERSKABET

I
POLITIETS FISKEKLUB

VIKTOR


Fredag den 27. april 2012
Kl. 0700-1600

I
Drive In Put & Take Nymøllevej 1 i Lynge
(www.driveinfisk.dk)


Vinder 2011
Morten Søndergaard


Dette års forårsmesterskab vil som tidligere år blive afholdt i Put-and-Take søerne ved Drive In Bio i Farum/Lynge.

Konkurrencen løber fra kl. 0700 til kl. 1600, hvorefter der er fælles indvejning og præmieoverrækkelse.

Der er som sædvanligt mange og fine præmier til vinderne.

Igen i år vil Preben Hytholms sprøde grillpølser og kolde øl/vand være klar til indtagelse ca. kl. 1145. Grillpølserne er selvfølgelig inkluderet i deltagergebyret på kr. 200,00 som betales til Preben ved ankomsten til søen.

Tilmelding
Af hensyn til bestilling af pølser og øl/vand m.m. er tilmelding nødvendig - med angivelse af navn og mobilnr.

Tilmeldingen skal ske via hjemmesiden - www.viktor.dk - eller i nødstilfældet på en SMS til Prebens mobil: 40 97 86 05 senest mandag den 23. april 2012.


Pokalen med de store ører!


Regelsæt for forårsmesterskabet

1. Deltagerne i konkurrencen skal være fuldgyldige medlemmer af Viktor.

2. Ved ankomsten skal alle betale og tilmelde sig til konkurrencedommeren, Preben Hytholm, for at blive registeret som deltager.

3. Når alle deltagere er ankommet kl. 0700 vil dommeren starte konkurrencen og deltagerne kan i god ro og orden begive sig til fiskepladserne. Ingen må opstille fiskegrej på pladserne før kl. 0700. Det er tilladt at flytte plads under konkurrencen under behørig hensyntagen til de øvrige deltagere og andre fiskegæster ved søerne.

4. Det er kun tilladt at fiske med 1 stang ad gangen.

5. Der må kun benyttes 1 krog (enkelt eller trekrog).

6. Rykfiskeri er forbudt.

7. Det er forbudt at fiske med levende agn. Regnorm er tilladt.

8. Det er forbudt at genudsætte fangne fisk.

9. Der er ubegrænset fangst fra kl. 0700 til kl. 1600.
Normalt må man fange 6 ørreder på et dagkort. Såfremt man ikke har fanget 6 fisk i løbet af konkurrencen og ønsker at fortsætte fiskeriet efter konkurrencen, kan man fortsætte, indtil man har fanget 6 ørreder eller til lukketid.

10. Størst fangede ørred (vægt) vinder konkurrencen. Ved sammenfaldende vægt er det længden på fisken, der er afgørende. Ved sammenfaldende vægt og længde trækkes der lod.
Samme regel gælder for efterfølgende placeringer. Der kan kun vindes 1 præmie pr. deltager.

11. Såfremt en af præmietagerne (pkt.10) også har fanget flest ørreder i løbet af dagen, kan pågældende også vinde storfangerpræmien.

12. Dommeren - der også deltager i konkurrencen - har det overordnede ansvar for afholdelse af konkurrencen

13. Husk at vi er gæster og tag hensyn til naturen ved fiskevandet. Husk at benytte de opstillede affaldsstativer til diverse affald og ryd op efter jer, når I forlader fiskepladsen.

Knæk og bræk - Preben Hytholm

PS: Vi har lavet en fræk aftale med indehaveren af søen, som vil sørge for at udsætte en ekstra stor portion ørreder torsdag aften (men sig det ikke til nogen - schyyy). Der er således ingen undskyldninger for ikke at få fisk på krogen denne gang!

[Til top]


Klubaften med gammelt grej

Tirsdag den 17. april 2012 kl. 1900 på Station Bellahøj
Temaet er grej af ældre dato (stænger, hjul, endegrej, æsker og diverse dimser), samt fiskebøger, magasiner, tidsskrifter og grejkataloger i stil med "Nap og Nyt" og lignende.
Så få ryddet loftet, kælderen og skuret og tag dit gamle grej med til almindelig vurdering, beundring/morskab og eventuelt salg eller bytte.
Foreningens grejsamler-fetishist numero uno, Jørgen "Doktor" Mains, som har et indgående kendskab til gammelt grej, vil naturligvis være til stede med henblik på eventuel vurdering samt give råd og vejledning med hensyn til reparation,  udbedringer af skader m.v.
Mød op og få en hyggelig fiskesludder sammen med ligesindede.
Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk.

[Til top]




Claus med flot karusse

Tirsdag den 10. april 2012

Aftentur efter karusser
Så er det blevet forår - håber jeg. Efter arbejde smutter vi til en lille hyggelig sø i Nordsjælland, hvor der før har været pænt med karusser op til omkring kiloet. Almindeligt allround fiskegrej i den lettere udgave kan bruges. Alle, der med en vis sikkerhed kan skelne top fra bund på en fiskestang, kan være med her! Ellers kan der lånes grej.
Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk.



Per Stig med å-brasen

Fredag den 20. april 2012

Brasenfiskeri i Tryggevælde Å
Tryggen har en god bestand af flotte brasener op til ca. 3 kilo, som man kan være heldig at komme i kontakt med på en dejlig forårsdag.
Det meste grej kan bruges, bare der fiskes med en tynd line og mindre kroge. Agn i form af majs, regnorm, maddiker eller lignende plejer at virke.
Endvidere er der stadig mulighed for at fiske til brakvands-aborrerne, der trækker op i åen.

Dagkortet betales af klubben, og der skal derfor ske tilmelding til Claus Søndergaard senest onsdag den 18. april 2012.
Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk.

[Til top]


KYST-MESTERSKABET

Torsdag den 12. april 2012
Den svenske syd-/østkyst


Vejret et par dage før afgør, hvilken kyst der fiskes fra.

Tilmelding til Kent Astrup
Tlf. 72 58 89 48 ● 31 62 47 19 kma002@politi.dk.


Kyst-klubturen til Sverige den 2. april 2012

5 Viktormedlemmer deltog i klubturen den 2. april 2012, hvor den svenske sydkyst blev afprøvet efter Kent Astrups løbende febermeldinger om et fantastisk fiskeri "hinsidan".

Og det var netop Kents hemmelige kyststræk, der måtte holde for denne gang, hvor vejret var lidt omskifteligt og køligt.

Der blev fisket koncentreret, og der blev landet 6 flotte havørreder, hvor Hans Kalledsøe fik en flot fisk på 1,5 kilo.

Henning Schmidt blev turens storfanger med to smukke fisk på henholdsvis 2,0 kilo og hele 3,25 kilo og 69 cm.

Sidstnævnte fisk og fanger ses på fotoet.

Per Stig Andersen

[Til top]


TROLLING-MESTERSKABET

Fredag den 11. maj 2012 fra valgfri havn


Start kl. 0800 – Slut kl. 1700
Seneste indvejning kl. 1715 i Skovshoved Havn


Der fiskes i 2 kategorier havørred/ædelfisk og torsk og der vil som sædvanligt være flotte præmier til de største fisk i hver kategori.

For at deltage i konkurrencen skal sikkerheden være i orden og det er påkrævet at deltagerne i hver båd bærer flydedragt eller redningsvest, ligesom der i båden skal forefindes en VHF-radio eller en mobiltelefon, så vi kan være sikre på, at alle både er kommet godt i havn ved konkurrencens afslutning.

Husk at medbringe statsfisketegnet.

Konkurrencen vil blive aflyst såfremt vejrudsigten torsdag aften kl. 2000 lover mere end 9 sekundmeter fra vest/nordvest/syd eller mere end 7 sekundmeter fra østlige retninger.

Husk at checke vejrudsigten. Er du i tvivl så ring til Bent, der vil have mobiltelefonen åben.


Bent har varmet op til mesterskabet!


Tilmelding til Bent Hytholm Jensen
Tlf. 36 46 21 09 ● 20 10 85 07 ● bhj002@politi.dk

Ved tilmelding oplyses om udgangshavn og deltagere (kun klubmedlemmer kan deltage i konkurrencen). PRIS: 125,- kr. pr. deltager.

Håber at se så mange som muligt - Bent Hytholm Jensen, formand

[Til top]



Torsk med Fredagsklubben

En lille beretning om Fredagsklubbens årlige torsketur. Vi har været ude hvert år siden 1976, og jeg har været med siden starten.

Vi var 20 mand, der var ude på Øresund med Sværd alle hverdage i uge 8, og Kim Knudsen var som sædvanlig skipper.
Vi sejlede fra Helsingør, men fiskede kun i det område første dag. Efter mandagen havnede vi hver dag ved Hven. Fiskeriet på Sundet var blevet bedre og bedre i løbet af februar, hvor det ellers havde været en ynk tidligere.
Størrelsen på fiskene var heller ikke så tilfredsstillende, men det kom i gang, da vi kom ud. Det blev til 18 over ti kilo på ugens 5 dage. Jeg fangede selv de fire, og min bedste dag, var tirsdag, hvor jeg fik torsk på 11,2 - 13,3 og 16,4 kg.
Der er flere forskellige konkurrencer på ugeturen, og jeg vandt dem alle. Det er vist ikke sket før. Jeg fik største fisk (16,4 kg), størst samlet vægt (102 kg – man må kun indveje 3 fisk over tre kg dagligt).


Per med flot 13,3 kilos torsk

Så vandt vi 2 mands holdkonkurrence med 130 kg (den kunne have jeg vundet uden makker i år) og endelig en divisionskonkurrence med største enkeltfisk over tre kilo hver dag.
Det er sjovt, når det hele går op i en højere enhed. Det er selvfølgelig også meget med held at gøre. Fra en turbåd kan man kun fire ned – holde bund (ikke mund, hvad jeg ikke kan - smil) og undgå kludder. Så er det en fordel at grejet er OK, krogene spidse, og at man formår at få fiskene op. Lidt teknik er der vel også.


Ugens største torsk på 16,4 kilo

Om torsdagen havde jeg en dårlig lodtrækning og indvejede kun en trekilos.
Hvis jeg var ligeså dårlig dagen efter, kunne en god mand måske nå mig.
Jeg havnede på samme plads igen og fangede intet de første timer.
Så blev der en anden plads ledig, som jeg tog.
Det gav først en fisk på 7,6, så en på 3,4 og derefter sluttede jeg af med en på 13,3 kg. Så var der ro igen.
Nu ikke mere ego fra mig i denne omgang.
Vi havde alle en rigtig god og hyggelig uge, hvor der også blev fanget mange mellemfisk.

Per B. (fotos: Per Ekstrøm, LF.)

Rimter i Tryggen

Det er altid spændende, når der sættes ind med årets første rimtesats i Tryggen.

For det første er det slet ikke sikkert, at fiskene er trukket op, og for det andet så skal man lige i gang med det lette grej igen.
De første par træk med ormen viste da også, at der stadig var en del vintersløvhed at spore i tilslagene. Et par forsigtige tilbud blev ikke udnyttet, og jeg prøvede derfor at justere dybden lidt.
Det hjalp åbenbart, for næste tilslag sad lige i skabet, og årets første rimte på lidt under 2 kilo var oppe og vende.
Næste rimtehug føltes noget bedre. Fisken forblev ved bunden, og den var ikke meget for at komme op og hilse på.


Claus med fin forårsrimte


Bifangst i form af en havørred

Nu er rimten jo ikke en hidsig fighter, men når den vender siden til strømmen og kører fra side til side, så er det ganske skægt!!
Fisken kom godt i nettet, hvor den afslørede sig som en rigtig kapitalrimte med dunk. Et udpræget smukt træk hos rimter!

Den tangerede min PR. på 2500 gram og målte 54 cm i længden. Det blev kun til 3 rimter den dag, men det gjorde nu heller ikke så meget med sådan en basse.

Foruden rimterne blev det også til to havørreder, hvor den største målte 76 cm og vejede 3875 gram.x

Claus Søndergaard

[Til top]


SU - Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeninges Samarbejdsudvalg
Vidste du, at du som medlem af Viktor også bør være medlem af søsterforeningen Lucius?

Et medlemskab af Lucius giver nemlig adgang til en lang faciliteter i form af både på såvel sjællandske som jyske søer og i flere havne langs Øresundskysten samt å-stræk over hele landet.

Se meget mere på:
http://www.fiskeren.dk/
Alt hvad der kræves, er at du indkøber en nøgle til SU, så er du fiskende! Der er muligheder nok til at fylde hele 9 lystfiskerliv, så tøv ikke!

Kontakt Claus Søndergaard
: Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk.

[Til top]


Tip en kollega - send nyhedsbrevet videre

Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiske-interesseret kollega, hvis du mener han eller hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Se her nedenfor, hvordan indmeldelsen foregår.

Dette gælder for politi-medlemmer, idet civile personer først skal anbefales af et politi-medlem og derpå godkendes af bestyrelsen.


Fiskesnak i Viktor


[Til top]


Indmeldelse i Viktor

Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klub-bens kasserer Jan Ejler på mail: janejler@webspeed.dk


Vi har brug for følgende data til brug for medlemsregistret:

Fulde navn ● personnummer
Tjenestested ● lokalnummer ● tjenestemobil ● tjenestemail
Privatadresse ● fastnet ● mobil ● mailadresse

Civile personer skal anføre stilling/beskæftigelse samt navnet på den politiansatte, der har anbefalet pågældende.


Sæt papir i maskinen!


Viktor har alt hvad du behøver - og mere end du kan ønske dig


Ret min mailadresse Viktors hjemmeside Turkalenderen

Skipperlisten Send en fangstrapport Rekordlisterne

Hvis du automatisk ønsker nyhedsbrevet sendt hjem til din private mail, så klik her og anfør din mailadresse og tryk "send" (skal kun gøres én gang).

[Til top]