Seneste nyt
vedrørende skibet "Viktor"
"VIKTOR" har været på land i bededagsferien. Tak til de 2 skippere,
der havde tid og lyst til at yde en indsats med at smøre bunden og
polere på udsiden.
En særlig tak til Knud Jensen, der bare møder op år efter år og
knokler.
Arly arbejder p.t. med at udskifte låsen til styrehuset, så i nær
fremtid bliver der en udskiftningskampagne med nye nøgler. Mere om
det når den tid kommer.
Som man muligvis kan se på det ene foto har Viktor været i
nærkontakt med et eller andet, sikkert en sten, så den forreste del
af kølen er slået af. Ingen har meldt sig til den skade. |
|
|
Carl-Erik var forbi Rungsted og han bruger nu sommeren og de lange
vinteraftener til at lave en ny stump, som bliver sat på næste gang
vi er på land.
En flere meter lang skramme på fribordet i bagbord side var også ny.
Brug fenderne når i lægger til i fremmed havn.
Vi havde p.g.a. det tynde fremmøde ikke tid til at polere indvendig
eller på det grå på udsiden. Det må komme over sommeren. Der ligger
både rubbing og marinepolish i "kælderen" hvis nogen skulle få lyst.
Jeg ved godt at det måske var et dårlig valgt tidspunkt i
bededagsferien med konfirmationer og lignende, men vi nåede det
vigtigste. |
Næste år skal vi helt i bund med al det gamle bundmaling, så brug
vinteren til at træne armene.
Hvis nogen er ferme til at sy, eller kender nogen der kan, trænger
vi til nyt betræk på vores slidte hynder.
Husk de nye takster for sejlads fra 1. juni: Heldagstur: kr. 500.- ●
Aftentur: kr. 250.-
Deltagerne
på foreningens arrangerede klubture betaler stadig det samme.
Med venlig hilsen - Lars Mogensen: tlf. 72 58 95 49 ● 40 50 13 03 |
Heldagsture: 08-16 |
Aftenture: 17-21 |
Juniorture/Andet |
Søndag den 10. juni 2012
Skipper: Georg Freimer
Tlf. 2178 3939.
Mandag den 18. juni 2012
Skipper: Knud Jensen
Tlf. 4615 1647 ● 2460 7567 |
Onsdag den
6. juni 2012
Skipper: Lars Mogensen
Tlf. 7258 9549 ● 4050 1303
Onsdag den
20. juni 2012
Skipper: Finn Janniche
Tlf. 7258 6733 ● 2537 4566. |
Torsdag den
7. juni 2012
Omskoling / Rutinering
Instruktør: Lars Mogensen
Tlf. 7258 9549 ● 4050 1303
Søndag den
24. juni 2012
Skipper:
Tlf. |
Kommer
du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil
sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 /
www.dsrs.net, og læn
dig tilbage.
Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til
havn.
Pas nu godt på det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe
af i tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet.
Lars Mogensen,
bådinspektør,
lmo002@politi.dk |
|
(1)
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookinger til annoncerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig
annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen
før turen afholdes.
(2)
Gæster (ikke medlemmer) kan kun deltage 2 gange som gæster,
hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.
Bådinspektøren sørger for, at der til stadighed vil
være indmeldelsesblanketter ombord på VIKTOR.
(3)
Gæsternes – og medlemmernes - navne skal oplyses ved booking og
efterfølgende indføres i logbogen af skipperen, som også er
ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen.
Beløbet skal indbetales til klubbens konto i Danske Bank:
Reg.nr.:
1551 + kontonr.: 8072221 - senest 14 dage efter afholdelsen af turen.
Ved at oplyse gæsters navne ved booking og senere
indføre disse i logbogen, ligger samtidig en sikkerhed for identifikation ved
ulykke eller lignende.
(4)
Ovennævnte regler er gældende fra den 1. september 2011. |
[Til top]
Claus med karpe |
Lørdag den
2.
juni 2012
Karpefiskeri i Lammefjordskanalerne
Klubben disker op
med lidt aftensmad og måske en flaske rødvin....Det anbefales at
overnatte på stedet - sommernatten er kort og lun. Der kan med
fordel investeres i lidt myggebalsam. Morgenfiskeriet er tit det
mest intense, hvor der er mulighed for at liste rundt og fiske
direkte til de fisk, som man kan se oppe i overfladen. En stang med
god rygrad, et fastspolehjul med mindst 0,25 line og kroge i str.
4/6/8 kommer man langt med. Mød op og prøv kræfter med en gang
Lammefjordsdynamit
Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk |
Claus med sandart |
Fredag den 15.
juni 2012
Sandartfiskeri på Furesøen
En nattur på søen med et forhåbentligt
hektisk morgenfiskeri er altid noget særligt. Søen er stor, meget
stor - og der skal mange ture til, før end man lærer den lidt at
kende.
Men heldigvis kan man fange fisk uden at have dyrket søen i årevis.
Hvis man trækker rundt med små skaller mellem 4 og 12 meters dybde,
plejer man at være heldig at støde på en fisk eller to. Alternativet
er woblere, men problemet er altid at komme dybt nok ned.
Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk |
[Til top]
Som lovet blev dette års Forårsmesterskab en større succes, end
sidste års mesterskab.
I år blev resultatet således 40 ørreder fordelt på 13 mand, ud af de 23
fremmødte deltagere. Altså over en fordobling af antallet af fangede
fisk i forhold til 2011. Den samlede vægt kom op på flotte 61,7 kilo.
En Guldørred blev årets største mesterskabsfisk og meget passende
fanget af en af foreningens mest trofaste mesterskabsdeltagere, Hans
Kalledsø, i et af hans/Hanses vågne øjeblikke.
Storfanger blev en anden trofast mesterskabsdeltager, Flemming
Weidemann, med hele 9 ørreder. De havde dog, desværre
for Flemming, alle nøjagtigt samme - ikke særligt store - størrelse.
Dette er det største antal ørreder fanget af en enkelt deltager i
forårsmesterskabernes historie.
Forårsmester 2012
Hans Kalledsø: Guldørred på 3,360 kilo.
Forårsmesterskabets Storfanger 2012
Flemming Weidemann: 9 ørreder med en samlet vægt på 10,18 kilo. |
Hans Kalledsø - en værdig mester i et stolt
og eftertænksomt øjeblik. |
|
Resultatliste for Forårsmesterskab 2012
Nr. |
Navn |
Vægt /
kilo |
1. |
Hans Kalledsø |
3,360 kilo |
2. |
Jørgen Mains |
3,270 kilo |
3. |
Hans Chr.
Tonnesen |
2,710 kilo |
4. |
Per Stig
Andersen |
2,700 kilo |
5. |
Egon Poulsen |
2,690 kilo |
6. |
Carl Erik
Jørgensen |
2,350 kilo |
7. |
Kent Astrup |
2,280 kilo |
8. |
Jesper Dall |
2,170 kilo |
9. |
Preben Hytholm |
2,160 kilo |
10. |
Allan Scheller |
2,150 kilo |
11. |
Jens Kadziola |
2,020 kilo |
12. |
Flemming
Weidemann |
1,460 kilo |
|
Forårsmesterskabspokalen Pokalen med de store ører! |
Der
blev igen i år i forlængelse af præmieoverrækkelsen trukket lod om
en præmie blandt deltagerne.
Lodtrækningen blev vundet af Per Kart, som faktisk ingen fangst
havde på dagen. Per modtog præmien et stort smil og udtalte: ”så fik
jeg da også noget med hjem i dag”.
Tak til alle deltagerne for en god dag ved søen, med muntert humør
og en enkelt lille dommer fejl, som heldigvis blev opdaget af et
kvikt hoved (Hr. Dr. Mains), samt selvfølgelig indtagelse af 66
frankfurter med brød.
Preben Hytholm Jensen - Mesterskabsarrangør
To glade fiskere - Dr. Mains og Hr.
Kalledsø - med hver sin gyldne ørred |
[Til top]
Jeg havde igennem flere år fulgt med
i, hvordan de forskellige danske åer gradvist kastede flere og flere
fisk af sig. Gentagne gange havde jeg åbnet Fiskeavisen og set, at
nu var der landet den ene laks større laks end den anden både i
Storåen, Gudenåen, Skjern å og Varde å m.fl.
Jeg havde et par gange haft lejlighed til at fiske nogle timer i
Storåen i april og maj her de sidste par år, men det blev altid kun
til et par timer her og der, og det var ligesom for lidt til at
sige, at man havde gjort et ordentligt forsøg. De korte ture havde
dog givet mig blod på tanden, idet naturen og det lave fiskepres
kombineret med en realistisk chance for fisk i tale gjorde, at de
jyske åer skulle gives en fair chance. |
|
Jeg tog tyren ved hornene og afsatte 5
dage sidst i april til en ekspedition til Skjernå og Storåen med
tohånds fluekæp. Kent Astrup var heldigvis frisk på at tage med
derover, så jeg bookede overnatning nogle dage i forvejen og var
heldig, at der var plads. Dagen oprandt og jeg mødtes med Kent lidt
uden for Roskilde, hvor vi fik læsset alt grejet over i min bil. Da
det sidste var blevet mast ind, stod vi lidt og kiggede på hinanden
og kom til at grine, for vi havde fyldt hele min stationcar til
bristepunktet, og det er faktisk noget af en præstation, eftersom
der er pænt meget plads. Man skal som bekendt ikke gå ned på
udstyret, og det var der så heller ikke nogen chance for.
Vi havde gratis fiskeret gennem SU til det øvre af Skjernå på et
stykke omkring Skarrild. Det ville vi lige prøve, inden vi kørte ned
hvor vi skulle overnatte. Vi fik hurtigt rigget udstyret til, og
glædede os til at komme i gang, da åen så særdeles indbydende ud.
Kent gik vist nok med en let 12 fods, og jeg måtte ærgre mig over, at
jeg kun havde min 13 fods tohånds Sierra. Den var lige voldsom nok
til åen heroppe ved Skarrild, hvor åen ikke er specielt bred. En en-håndsstang eller max 12 fod to-håndsstang er at foretrække, men
så vidste jeg det. |
|
Vi skyndte os ned til åen, og blev
begge meget betaget af åen med de dejlige sving og høller, hvor der
måske var en chance i hver af dem. Troen var i hvert fald intakt, og
vejret var heller ikke lige frem mod os med 17-20 grader og ikke
meget vind. Jeg fiskede med en tungt belastet rørflue (Mørrumstube)
med en flyde/synk 0/3 og den gik lidt overraskende ikke i bunden. Vi
gik nogle timer uden at mærke noget. Kent mente, at han måske havde
set en fisk oppe i overfladen, men uanset at vi ikke havde haft
kontakt, drog vi begge i godt humør mod vores overnatningssted. |
Vi ankom efter planen til Skjern sent
om aftenen og bøvlede lidt rundt med at finde overnatningsstedet,
som var en gård midt ude på landet omkranset af en del træer, men vi
fandt det, og fik installeret os i en lille lejlighed ca. 1,5 km fra
åen og 200 meter fra Vorgod å, som vi faktisk også havde fiskeret
til. Fiskekortene blev ordnet hos Inge, som var vores ”hotelmutter”,
og vi kom af med 200 kroner pr. dagkort, hvilket var meget rimeligt
i forhold til, hvad vi ellers giver i f.eks. Mørrum.
Vi var tidligt oppe næste morgen og fik selskab af Klaus, som
tilfældigvis var på familiebesøg ikke så langt derfra. Han ville
også godt ned og snuse lidt til åen, så vi stod klar ved åen kl. ca.
7. Vi havde fået et par tip omkring, hvor vi kunne begynde, og det
var vi glade for, eftersom man godt kan være lidt fortabt, når man
skal i gang et helt nyt sted. |
Kent gik i gang med at give Klaus lidt
instruktioner i kasteteknik, og det må man lade ham, at han altid
stiller velvilligt op, og faktisk er ganske god til at forklare,
hvordan tingene hænger sammen. Der hvor vi havde valgt at begynde
vores Skjern-ekspedition var lige omkring Borris. Der var åen noget
bredere og havde en fin vandføring sådan at fluen de fleste steder
fik et godt drev, hvilket jo er alfa og omega i laksefiskeri. Vi
fiskede koncentreret hele formiddagen uden at se eller mærke noget.
Jeg havde på forhånd ikke de store forventninger til fiskeriet men
gik bare og hyggede mig med at lære åen at kende og nyde det gode
vejr. Det gode ved Skjern å er, at man de fleste steder relativt
nemt kan lægge fluen over til modsatte bred.
Om eftermiddagen kørte vi noget længere nedstrøms og begyndte vores
fiskeri nedstrøms Gjaldebæk bro. Og jeg skal da lige love for, at
åen havde ændret karakter. |
|
Nu var den temmelig bred, og var flere
steder så bred, at man ikke kunne kaste over til den modsatte bred.
Vegetationen var noget mere sparsom, og der var kun mindre træer og
buske. Det var derfor nemt at lave overhåndskast, hvis det var det
man ville, og strømmen var meget fin, så fluen gik nærmest perfekt.
Ulemperne hernede var, at landskabet var totalt åbent, så selv den
mindste vind påvirkede kastene temmelig meget, og så var der
simpelthen ikke specielt idyllisk. Men der er ingen tvivl om, at der
tidligere på sæsonen er flere fisk hernede, men jeg kunne hurtigt
mærke, at det var ikke hernede, at jeg skulle bruge hovedparten af
kræfterne.
På et tidspunkt hørte vi ikke langt fra hvor vi fiskede, nogle høje
hyl/råb, så vi kunne godt regne ud, at der var kommet en god fisk på
land. Vi erfarede senere, at det var en ca. 9 kg sølvblank torpedo,
som var kommet på land. |
|
Vi så desværre ikke nogen, som landede
nogen fisk. Jeg havde håbet på bare at se en anden lystfisker fighte
en Skjern å laks. Det var rent faktisk mit succes-kriterie inden jeg
tog af sted – bare at se en fisk komme på land. I laksefiskeri skal
man efter min opfattelse suge al den positive energi ud af de
oplevelser der er ved åen – dvs. glæde sig over andres fangster og
lære af deres succes, også selvom det er vildt fremmede lystfiskere.
Klaus tog hjem til familien tidligt på aftenen og Kent og jeg
fiskede lidt videre, men vi oplevede ikke mere ved åen den dag, men
tog alligevel hjem til vores lejlighed og fik lidt mad, og hvad
bedre er der, end at afslutte dagen med en fiskefilm. Så Kent satte
en film i dvd´en om fiskeri efter havørred i div. åer. Det var med
nogle dejlige billeder på nethinden at vi slumre ind og med troen
på, at vi måske kunne overliste en laks næste dag. |
Dagen efter lagde vi ud med at fiske
fra den berømte træbro kaldet Spangen ved Ahlergårde. Vejret var
endnu engang nærmest sommerligt, så rent komfortmæssigt, kunne vi
ikke ønske os det bedre. Vi gik ned over det berømte sving, hvor der
i 1954 blev taget en rekordlaks på 26,5 kilo en aprildag. Det var
temmelig fascinerende at sende fluen ned i et dybt sving med tanke
på, at den måske svinger forbi en dansk megalaks. Til trods for at
fluen gennemtæskede svinget et utal af gange, skete der ikke noget.
Vi fiskede os møjsommeligt nedstrøms og gennemfiskede den ene fede
strækning efter den anden, mens vi nød det smukke vejr. Efter nogle
timer uden nogen former for tilbud eller synlige fisk, meldte
trætheden sig hos mig, så jeg besluttede mig for at lægge mig godt
tilrette i græsset og slumre ind til fuglesang og den
mildeforårsvind i ansigtet. Der er sgu næsten ikke noget bedre end
at tage sig sådan en morfar i høet, for så at vågne med ny tro på
fiskeriet. |
Kent kløede på, men da jeg så en time
senere kom til mig selv, var han ved at gå kold og meddelte, at han
ville gå tilbage til bilen og drikke lidt kaffe og slappe af. Jeg
var jo fuldt opladet, så jeg skulle bruge de sidste par timer på at
fiske mig ned til et dybt sving, som bare så for lækkert ud. Der var
en ca. 2 m høj skråning i hele svinget længde og uden nævneværdig
bevoksning, så kastene var ikke noget problem. Jeg bevægede mig
langsomt derned af, men observerede ikke det mindste liv. Da jeg kom
helt ned til svinget kunne jeg se, at når jeg havde fisket svinget
af, skulle jeg en lidt større omvej for at komme videre, så derfor
besluttede jeg mig for, at når svinget var gennemfisket, så var det
slut for fiskeriet i Skjern for denne gang.
Jeg lagde gentagne gange min Mørrumstubeflue i
greenhighlander-farver helt over til den anden bred, og jeg havde en
god fornemmelse af, at jeg fiskede optimalt. De gange hvor jeg
kastede for langt, reddede skråningen mig, idet fluen bare dumpede
ned i vandet. Jeg havde ca. 10 min. tilbage af fiskeriet, da min 13
fods Sierra pludselig flexede, og jeg strammede op pr. reflex. ”Hva´
fanden var nu det – det kan sgu da ikke være fisk” tænkte jeg, men
det kunne det. |
|
Nu ville jeg jo rigtig gerne have
laksen ind, som nu var vågnet lidt mere op, og tog nogle rundture
ude i midtstrømmen uden dog at tage lange udløb. Til alt held var
der regulær sandstrand, der hvor jeg skulle lande fisken, så jeg
mente nok, at jeg havde en fair chance. Den var helt inde 2 gange
men 3. gang fik jeg fat i halen og skubbet fisken op på det tørre –
yes manner, min første vaske ægte danske blanklaks. Jeg var ovenud
lykkelig. Som den lå der på sandbredden skød jeg den til mellem 7-8
kg. Den var knaldende sølvblank med havlus på halen, så den var så
nystegen, som den kunne være. Krogen sad perfekt, så jeg kunne have
gået til dommedag med den. |
|
Jeg stod og nød synet at fisken, da
jeg ud af øjenkrogen kunne se Kent nærme sig i en kombination af
rask gang og gammelmandsløb. Det næste jeg var vidne til, vil jeg
sent glemme, for det fik mig godt nok til at flække af grin.
Kent havde en halv kostald af køer i hælene, og jo hurtigere han
løb, jo hurtigere løb de efter ham. Så løb Kent endnu hurtigere,
hvorefter køerne også accelererede. Det måtte jo få en ende, og det
gjorde det også, da Kent i bedste James Bond stil nærmest tog den i
forlæns rullefald over elhegnet og i sikkerhed. Det tog lige et
minut eller to inden Kent fik fremstammet:” Hold kæft mand - der er
sgu da langt herned”. |
Da jeg havde grinet af og forklaret
ham, at køer skam var et ultra farligt rovdyr, havde han
åndsnærværelse nok til at lykønske mig og give mig et klap på
skulderen. Vi fik vejet laksen til 6,6 kg, men nåede aldrig at få
den målt. Vi anslog den til mellem 85-90 cm. Et par hurtige skud med
mobilen blev taget, og så var det ellers op mod bilen, da vi skulle
mod Storåen og prøve fiskeriet der et par dage.
Inden vi gik fra stedet og skulle passere folden med rovdyrene, fik
Kent fremstammet: ”Stef – du går sgu først – det kan jeg godt sige
dig, de der lorte kreaturer er jeg sgu ikke tryg ved” Og sådan blev
det. Jeg gik først med Kent luskende bagved mig, mens han kunne gå
og beundre min laks, som slaskede ned ad min ryg. |
|
Vi nåede til Storåen og vores
overnatningssted hen ad sen aften. Her fik Kent så til gengæld fik
en særdeles god/pinlig historie på mig, som ikke havde noget med
fiskeri at gøre, men den kan jeg altid berette om ved en anden
lejlighed.
Resultatet ved Storåen blev, at vi fik to dage med dejligt
laksefiskeri i fantastisk natur og med næsten ikke noget fiskepres.
Jeg må dog indrømme, at Skjern å lige har en dimension mere end
Storåen, da Skjern å har lidt bedre vandføring og er lidt nemmere at
fiske, så jeg har allerede indløst årskort. |
Som afslutning på historien kan
nævnes, at jeg lige var et smut forbi mit i maj, hvor jeg i
forbindelse med et familiearrangement var nede og dyppe fluen et par
timer. Det resulterede i en fin blanklaks på ca. 4 kilo. Så kan man
vist ikke forlange mere. I skrivende stund er der 10 dage til, at
jeg skal derover og teste efterårsfiskeriet. Så må vi se, at jeg kan
hive endnu en kanin op af hatten.
Mvh. - Steffen Horvath |
[Til top]
Annnonce
Fritidsbåd sælges
Ørnvik 580 pilothouse med 100 HK Mercury påhængsmotor, begge årgang
2006 (kun sejlet maks. 100 timer), som ny og velholdt. Pris kr.
149.000,-
Båden har følgende udstyr mv.:
Fabrikat: Ørnvik 580 Pilothouse. Skrogfarve: hvid. l.o.a. 5,95 m
Tonnage: Under 5 BT. Motor: Fabrikat: Mercury. Type: ME-F100ELPT EFI.
HK: 100. Brændstof: Benzin. |
|
Udstyr:GPS/ekkolod, Lowrance LCX25C,
Autopilot Ray Marine S1000, komfur, kemisk toilet, anker og
ankertov, hynder (2 sovepladser), vask og meget mere.
Interesserede kan henvende sig til: Jan Ejler, tlf. 28 57 45
23. |
Annnonce
Fiskebil sælges
Petrolblue Ford Mondeo, 1998, 193.500 km. Desværre med utæt
toppakning. Ekstra
Ford fælge 14”.
Interesserede kan henvende sig til: Arly Iversen, tlf. 21 69
47 44. |
[Til top]
Alt hvad der kræves, er at du indkøber
en nøgle til SU, så
er du fiskende! Der er muligheder nok til at fylde hele 9 lystfiskerliv,
så tøv ikke!
Kontakt Claus Søndergaard: Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk. |
[Til top]
Tip en kollega - send
nyhedsbrevet videre
Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en
fiske-interesseret kollega, hvis du mener han eller hun kunne være
interesseret i at blive medlem af klubben.
Se her nedenfor, hvordan indmeldelsen foregår.
Dette gælder for politi-medlemmer, idet civile personer først
skal anbefales af et politi-medlem og derpå godkendes af
bestyrelsen. |
Fiskesnak i Viktor |
[Til top]
Indmeldelse i Viktor
Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klub-bens
kasserer
Jan Ejler på mail:
janejler@webspeed.dk
Vi har brug for følgende data til brug for medlemsregistret:
Fulde navn ● personnummer
Tjenestested ●
lokalnummer ● tjenestemobil ● tjenestemail
Privatadresse ● fastnet ●
mobil ● mailadresse
Civile personer skal anføre stilling/beskæftigelse samt navnet på den
politiansatte, der har anbefalet pågældende. |
Sæt papir i maskinen! |
Viktor har alt hvad du behøver - og mere end du kan
ønske dig |
Hvis du automatisk ønsker nyhedsbrevet sendt hjem til din private
mail, så
klik
her og anfør din mailadresse og
tryk "send" (skal kun gøres én gang). |
[Til top]
|