Viktor - Politiets Fiskeklub

August 2013  ●  Nyhedsbrev nr. 24

www.viktor.dk - din genvej til flere fisk

● Indhold af nyhedsbrevet (klik for at komme til emnet)


Redaktøren har ordet

Klubture med skibet Viktor

Seneste nyt om skibet Viktor

Nødhjælp til skibet Viktor

AIS - Automatic Identification System

Retningslinjer for booking af pladser på skibet Viktor

Kommende ferskvandsture

Klubmesteskabet i Viktor

Juniormesterskabet i Viktor

Kysttur til Sverige

Seneste fangster og oplevelser

Fiskeklubben Lucius - bliv medlem af SU

Dansk Havfisker Forbund

Send nyhedsbrevet videre - tip et ikke-medlem

● Indmeldelse i Viktor


Gode medlem af Viktor

August måned - ferien er for de fleste overstået og den vante dagligdag er tilbage. Men man kan jo vælge at bryde den lidt med et par fisketure.

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal tage hen for at fiske, så kig forbi Viktors turkalender - hér kan du med garanti finde en fisketur at tage med ud på.

Har du været udenlands i ferien og medbragt fiskestangen eller i øvrigt oplevet noget, der kunne minde om fiskeri, så sende endelig en beretning + fotos til enten hjemmesiden eller nyhedsbrevet.

Alle medlemmer af Viktor ønskes en rigtig god og fiskerig sen-sommer.


Morten Søndergaard
(som har langt flere fiskestænger end jeg har brug for men ikke nær så mange som jeg kunne ønske mig)

Formand
Bent Hytholm Jensen
4515 4410 ● 2010 8507
bhj002@politi.dk

Næstformand
Claus Søndergaard
3521 4337 ●
7258 8247
csn003@politi.dk

Kasserer
Kim Lundager
3521 4872 ● 7258 8170
klu009@politi.dk

Juniorleder
Allan Scheller
4515 4582 ● 2542 6151
ams001@politi.dk

Bådinspektør
Lars Mogensen
7258 9549 ●
4050 1303
lmo002@politi.dk

Mesterskabsarrangør
Preben Hytholm Jensen
4097 8605
hytholm@vip.cybercity.dk

Fangster & pokaler
Egon Poulsen
4515 4555 ● 5139 0000
epo002@politi.dk

Webmaster
Preben Bo Nielsen
7258 2523
pbn006@politi.dk


Redaktør (nyhedsbrev)
Morten Søndergaard
3521 4941 ● 7258 8697
mes003@politi.dk

Heldagsture: 08-16 Aftenture: 17-21 Omskoling / Juniortur

Lørdag 10. august 2013
Skipper: mangler p.t.

Mandag 12. august 2013
Skipper: Henrik Stendersø
Tlf. 2873 8764

Lørdag 7. september 2013
Skipper: mangler p.t.
Onsdag 7. august 2013
Skipper: Ole Parker Sørensen
Tlf. 4044 2846

Onsdag 21. august 2013
Skipper: Erik Olsen
Tlf. 4817 2255 ● 2528 3162

Onsdag 11. sept. 2013
Lars Mogensen
Tlf. 7258 9549 ● 4050 1303
Juniortur
Søndag 25. august 2013
Skipper: mangler pt.

Junior-mesterskab
Fredag 30. august 2013

Se nedenfor

Juniortur
Søndag 8. sept. 2013
Skipper: mangler pt.


Kære Alle

En skipper måtte for nylig af med 170 kr. for at sætte et hold af i Kyrkbacken på Ven og hente dem igen et par timer senere. Viktor lå altså ikke i havnen i mere end 2 x 5 minutter.

Jeg skrev straks til den nye havnefoged for at få en forklaring, men fik intet svar. Derfor drog jeg til Ven i dag for at tale med ham. Min mail lå sjovt nok som det eneste på skrivebordet på havnekontoret.

Han var lidt irriteret over at "VIKTOR" ved flere lejligheder i foråret havde været i havnen i op til flere timer - uden han havde set skipperen, eller andre på havne-kontoret for at betale afgiften.

Fremover bliver vi altså bonnet et beløb, alt efter hvor mange mennesker vi lander, når det minder om passagersejlads, som han sagde.

Fremover er det straks hen på havnekontoret, smil og vær venlig overfor manden - og betal de 70 kr. det koster at ligge i havnen i 4 timer. Så kan vi nemlig komme igen!


Smil til havnefogeden - det hjælper!

Manden er meget gammel og er kun havnefoged i år. Desværre kan han huske den episode for flere år siden, hvor vi var tæt på at blive lyst i band i Kyrkbacken, så han står i forvejen ikke og kipper med flaget, når vi kommer.

"VIKTOR" har fået landstrøm og monteret et 220V udtag i motorrummet til radiatoren om vinteren. Batterierne er altså fuldt opladede når du tager afsted. Husk at afmonteret stikket og sætte det på igen ved hjemkomst. Ledningen bliver bare på land på standeren, der i øvrigt er blevet rejst igen efter en påsejling.

Venlig hilsen, Lars Mogensen, bådinspektør


[Til top]


Nødhjælp til skibet "Viktor"

Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan f.eks. dreje sig om grund-stødninger, motorstop, havari m.m. Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.


Viktor blev til på Egon Bredgaards både-værft i Sakskøbing i 1994.
Hun måler 9,15 meter i længden, er 2,80 meter i bredden og så vejer hun over 5 tons.

Pas nu godt på det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe af i tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet.

Lars Mogensen, bådinspektør, lmo002@politi.dk
mobil: 4050 1303

[Til top]



Husk at Viktors færden på Øresund kan følges på: http://www.marinetraffic.com/ais/ - når AIS-systemet vel at mærke er tændt og skibet er ude at sejle.

Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses.

[Til top]



(1)
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookinger til annoncerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.

(
2)
Gæster (ikke medlemmer) kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.
Bådinspektøren sørger for, at der til stadighed vil være indmeldelsesblanketter ombord på VIKTOR.

(3)

Gæsternes – og medlemmernes - navne skal oplyses ved booking og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen, som også er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen. Beløbet skal indbetales til klubbens konto i Danske Bank:

Reg.nr.: 1551 + kontonr.: 8072221 - senest 14 dage efter afholdelsen af turen.

Ved at oplyse gæsters navne ved booking og senere indføre disse i logbogen, ligger samtidig en sikkerhed for identifikation ved ulykke eller lignende.

(4)

Ovennævnte regler er gældende fra den 1. september 2011.


[Til top]



Karpetur med overnatning til Pedersborg Sø

Lørdag den 10. august 2013

Søen er en af de gammelkendte karpesøer, og der er et par gode, tilgængelige pladser hist og her, hvorfra der bliver landet både store og små karper.
Der dasker flere flotte karper over 10 kilo rundt i søen, og de venter kun på at blive hevet en tur på land.
Man bestemmer selv, om man vil overnatte eller trille hjem om aftenen. Der skal købes dagkort til søen.
Derfor tilmelding til Claus Søndergaard senest onsdag den 7. august 2013.


Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 87 95 ● csn003@politi.dk


Åletur til sø/mole/kyst

Fredag den 16. august 2013

Hvis nogle medlemmer har lyst til at komme ud og nyde sommernatten og måske være så heldig at fange et par ål, så her muligheden her. Vi finder enten en lille sø med nogle store søslanger eller alternativt en mole eller et stykke kyst.


Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 87 95 ● csn003@politi.dk


Aftentur til Vestvolden efter sudere

Fredag den 30. august 2013

Vestvolden og Utterslev Mose ligger jo nærmest i Københavns baghaver, og de huser begge en stor bestand af sudere op til omkring 2 kilo og pæne karusser op til 1,5 kilo. Et par fine fisk på en aftentur er ikke helt ualmindeligt. Mød op denne sensommeraften med lidt let grej og nyd de hårdt fightende fisk.


Tilmelding til Claus Søndergaard
Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 87 95 ● csn003@politi.dk


[Til top]



Mandag den 9. september 2013 kl. 0745-1645 på Øresund

Mødested: Helsingør Nordhavn - Bro 19
Vi har booket skibet ”Havstrygeren” med skipper "Dyt" ved roret og hovmester Søren i kabyssen.

Havstrygeren har plads til 42, men vi stopper ved 30 tilmeldinger for at få så god plads som muligt til at fiske.

Igen i år har du selv ansvaret for transporten til og fra Helsingør mv.

Skibet bliver desværre flyttet rundt i ny og næ med kort varsel.
Check derfor op inden du skal ud, om der er foretaget ændringer i liggepladsen efter du har tilmeldt dig: http://www.fishing.dk/content/her-ligger-skibene.

I nødstilfælde ring til undertegnende på mobil: 40 97 86 05.

Tilmelding, pris og præmier

Tilmelding
Af hensyn til det begrænsede antal pladser (30 deltager) og madbestillingen er tilmelding absolut nødvendig.

Tilmeldingen med navn og telefonnummer kan kun ske via hjemmesiden og i nødstilfældet direkte til Preben Hytholm Jensen som sms til mobil 40 97 86 05.

Tilmelding senest torsdag den 29. august 2013 kl. 16.00.


Pris
kr. 250,00 som betales ved morgenmadssammenkomsten i kabyssen kl. 08.00 (OBS! I prisen er inkluderet morgenmad, aftensmad og 2 pakker orm.)

Præmier
I lighed med tidligere år er der præmier og pokaler til deltagerne med A: flest point, B: til storfangeren og C: til sildekongen.

Præmieoverrækkelsen og aftensspisningen foregår som tidligere på Politigården i Helsingør, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør.

Preben Hythom Jensen, mesterskabsarrangør

Forventet tidsplan

Kl. 0745
Ankomst og tilmelding til mesterskabsarrangøreren, fiskepladsfordeling på skibet, udlevering af orm og klargøring af grej.

Kl. 0800
Afsejling fra Helsingør, samling under dæk for indtagelse af morgenmad samt betaling af deltagergebyret.

Kl. 0815 (alt efter sejltid til første fiskeplads)
Fiskeriet kan begynde når klokken lyder første gang.

Kl. 1500
Fiskeriet stopper på vandet, når klokken lyder for sidste gang.

Kl. 1515
Anløb Helsingør Nordhavn.

Kl. 1600
Ankomst og samling ved Politigården i Helsingør. Først herefter samlet indgang til kantinen.

Kl. 1620
Præmieoverrækkelse.

Kl. 1645
Spisning og hygge.

Husk gyldigt statsligt fisketegn!

På gensyn og knæk og bræk

Preben Hytholm Jensen, mesterskabsarrangør, hytholm@vip.cybercity.dk


Fredag den 30. august 2013 kl. 1700-2100 på Øresund

Mødested: Helsingør Nordhavn - Bro 18

Viktors juniormedlemmer indbydes til det årlige juniormesterskab på Øresund

Vi sejler med det gode skib Arresø, som ligger ved bro 18 i Helsingør Nordhavn.

Skibet findes ved at køre ud ad Kronborgvej og dreje til venstre hvor skilt viser "Nordhavnen". Umiddelbart efter dette skilt drejes så til højre og man kommer ud til de tre broer, hvor der kan parkeres.

Vi stævner ud kl. 1700 præcis. Pladserne på båden bliver afgjort ved lodtrækning.

Sidste år forsøgte vi os med lidt fladfiskeri, men gik op i hat og briller, så derfor - hvis I vil forsøge jer med de flade - skal I selv medbringe orm.


Arresø

Fiskestop kl. 2100 og derefter er der indvejning/opmåling, så vi kan få afgjort det hele. Der sikkert nogle af ledsagerne, der hjælper. Det plejer der at være.

Der er pølser og sodavand til børnene. Der vil som sædvanligt være rigtig mange flotte præmier.

Så derfor, skynd jer at melde til, det bliver en dejlig dag på vandet.

Pris: 150,00 kr. for de deltagende juniormedlemmer. Ledsagere: 50,00 kr. (husk fisketegn for ledsagernes vedkommende).

Pengene betales til undertegnede på båden, på dagen.

Tilmelding sker bedst via hjemmesiden. Husk lige at skrive, hvem der kommer (navne på børnene) og anfør et mobilnummer.

Alternativt direkte tilmelding til: Allan Scheller: 4515 4582 ● 2542 6151 ● ams001@politi.dk.

Vel mødt til alle - Allan Scheller, juniorleder



Kent Astrup

Kysttur i Viktor

2-dages-kysttur til den svenske østkyst


Torsdag den 12. september - fredag den 13. september 2013


Kent Astrup takker af som ansvarlig for Viktors kystture med denne overnatningstur til Sverige. Kom og vær med til at sige tak til Kent for mange gode kystture gennem årene.


Tilmelding til Kent Astrup
Tlf. 31 62 47 19 ● 72 58 89 48


Seneste fangster og oplevelser

Familietur på Øresund

Søndag den 4. juni 2013

Søndag den 4. august 2013 så vejrudsigten meget lovende ud og det kunne blive til en perfekt dag på vandet. Derfor satte vi (hele familien 4 stk.) tidligt om morgenen kursen mod Skovshoved havn og satte båden i vandet for at drage op til Nordvest-revet ved Hven efter makrel.

Da vi kom der op lå der en hel del både, som havde fået samme idé.


Kasper Scheller med flot makrel

Laura Scheller - ny skipper i Viktor?

Mens vi riggede til og startede op med fiskeriet, kom der 2 marsvin. De tog det stille og roligt mellem bådene, hvor de var oppe og trække vejret en del gange før de stille og roligt forsvandt i dybet.

En flink svensker gav et tip om at gå ind på 20 m og finde fødefiskene. Det gav makrel, torsk, sild og mørksej. Kasper (10 år) fangede en flot makrel på 500 gram. Laura (7 år) var træt og nøjes med at styre en gang imellem.

Vi besluttede og for at sejle rundt om Hven. Det blev i alt til 5 makrel, lidt sild og 8 fine torsk samt nogle mørksej i mindre størrelse. Til sidst prøvede vi lidt forfang med rejer på ca. 7 m vand ved Taarbæk-rev, hvor vi fangede en flot skrubbe. En super dejlig dag med masse af liv på og i vandet:-).

Knæk & Bræk - Allan Scheller


Det er ganske vist...

Juli 2013

Ja, mange har fortalt at Furesø-sandarten var væk. Sikkert opfisket af nogle enkelte effektive lystfiskere – siger de og kigger på mig. Jeg har altid sagt det, og jeg gentager det tit. Lystfiskere kan ikke opfiske en fiskeart fra et større vand, og slet ikke fra Danmarks dybeste sø. Efter nogle dårlige sandart år på søen, hvor den også har været igennem en kraftig opfiskning fra biologerne, bliver man dog helt i tvivl. Hvor de så har gemt sig i disse år, er lidt af en gåde, men sådan har Furesøen altid opført sig.


Per B. med Furesø-sandart på 6,3 kilo

Jeg har fisket sandarter på søen siden 1979, og oplevet flere døde år. Måske synker de i dybet eller ændrer fødevalg – hvem ved. Som ved et trylleslag dukker de op året efter i fuld foderstand.
Nu var der så nogle brave LF´ere, der tog på natfiskeri, da fredningen slap. Sandelig om der ikke blev fanget flotte store sandarter helt op til 7,5 kg. LF´s Furesøkonkurrence gav sandarter nok til at udfylde præmielisten – helt op til 7,9 kg, og de blev endda fisket i dagslys. Der er også fanget mindre fisk, så håbet om, at bestanden er sund lever fortsat.
Selv har jeg selvfølge også prøvet, og den første tur gav en sandart på 4,6 kg samt en gedde 8,2 kg, som jo også var værd at tage med. Turen efter gav hele tre stykker på 3,8 – 4,2 og 5,1 kg, og jeg mistede også en tung og stærk fisk, der spyttede skallen ud lige under båden. Den sidste tur jeg var på, gav så et rent 0. Ja ja.
Sandarten lever i søen. Lad os se hvad sommeren bringer.
Per B.

[Til top]



Vidste du, at du som medlem af Viktor også bør være medlem af søsterforeningen Lucius?

Et medlemskab af Lucius giver nemlig adgang til en lang faciliteter i form af både på såvel sjællandske som jyske søer og i flere havne langs Øresundskysten samt å-stræk over hele landet.

Se meget mere på: http://www.fiskeren.dk/
Alt hvad der kræves, er at du indkøber en nøgle til SU, så er du fiskende! Der er muligheder nok til at udfylde hele 9 lystfiskerliv, så vent ikke for længe!

Kontakt Claus Søndergaard
: Tlf. 35 21 43 37 ● 72 58 82 47 ● csn003@politi.dk.

[Til top]



Vidste du, at du som medlem af Viktor også har mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i Danmark som i udlandet?

Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som udenlandske vande.

Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European Federation of Sea Anglers” (EFSA).
Se meget mere på: http://www.danskhavfiskerforbund.dk/

[Til top]


Tip en kollega - send nyhedsbrevet videre

Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiske-interesseret kollega eller ven/veninde, hvis du mener han eller hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Se her nedenfor, hvordan indmeldelsen foregår.

Husk at civile personer - venner/bekendte af et politi-medlem -  først skal anbefales af politi-medlemmet og derpå godkendes af bestyrelsen.


Fiskesnak i Viktor


[Til top]


Indmeldelse i Viktor

Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klub-bens kasserer Kim Lundager på mail: klu009@politi.dk


Vi har brug for følgende data til brug for medlemsregistret:

Fulde navn ● personnummer.
Tjenestested ● lokalnummer ● tjenestemobil ● tjenestemail.
Privatadresse ● fastnet ● mobil ● mailadresse.

Civile personer skal anføre stilling/beskæftigelse samt navnet på den politiansatte, der har anbefalet pågældende.


Sæt papir i maskinen!


Viktor har flere end 400 medlemmer og et medlemskab er både billigt og fordelagtigt:
Senior kr. 35,- pr. måned / junior kr. 25,- pr. måned.

[Til top]


Viktor har alt hvad du behøver - og mere end du kan ønske dig


Genveje - Ture


Turkalenderen

Skipperlisten

Genveje - Fangster


Send en fangstrapport

Rekordlisterne

Genvej - Kontakt


Viktors hjemmeside

Ret min mailadresse


Hvis du også ønsker nyhedsbrevet sendt hjem til din private mail, så klik her og anfør din mailadresse og tryk "send" (skal kun gøres én gang). NB! Gælder kun for medlemmer.


Nyhedsbrevet kan indeholde fortroligt materiale. Har du modtaget det ved en fejltagelse, så underret os venligst ved at besvare denne mail og slet derefter nyhedsbrevet fra dit system.

[Til top]