www.viktor.dk
- din genvej til flere fisk
- alt hvad du
behøver og mere end du kan ønske dig - |
Søndag 5. juli 2015
Aftentur: 08-16
Skipper: Peer Windolf
Tlf. 4052-2184
Onsdag 5. august 2015
Omskoling
Skipper: Lars Mogensen
Tlf. 4050-1303
Søndag 16. august 2015
Aftentur: 17-21
Skipper: Flemming H. P.
Tlf. 4021-2444 |
Onsdag 19. august 2015
Aftentur: 17-21
Skipper: Peer Windolf
Tlf. 4052-2184
Søndag 23.
august 2015
Junior-dagtur
Turleder: Allan Scheller
Tlf. 2542-6151 • 4515-4582
Mandag
24. august 2015
Aftentur: 08-16
Skipper: Ole Andersen
Tlf. ? |
Onsdag 19. august 2015
Aftentur: 17-21
Skipper: Peer Windolf
Tlf. 4052-2184
Onsdag 9. sept. 2015
Aftentur: 17-21
Skipper: Jan S. Andersen
Tlf. ?
Mandag 14. sept. 2015
Aftentur: 08-16
Skipper: Per Thorsen
Tlf. ? |
Viktors bedding
er udskudt til til uge 36 med start tirsdag
den 1. september 2015
Tilmeld din arbejdskraft til Lars Mogensen og scor nogle
skippertimer |
|
[Til
top]
[Til
top]
Kære alle
Viktor er syg!
04.07.15
Finn Janniche meddelte i går, da han var
på vej til Rungsted for at tanke, at der var
en lyd - der ikke var normal. Som om
stævnrørslejet var gået. Efter turen i dag
var jeg så nede og lige se hvad det kunne
være.
Begge de forreste motorophæng er gået,
vinylmellemstykket i koblingen mellem
propelakslen og gearet delvist nedsmeltet,
og slibespåner fra boltene ligger spredt
rundt omkring. Der har været godt varmt der,
selvfølgelig fordi motoren ikke længere har
været dér, hvor den plejer at være, nemlig i
sine ophæng, og skævvridningen
har betydet varme og rystelser. Om
stævnrørslejet har taget skade ved jeg ikke,
men propelakslen har sikkert også været hård
ved det leje.
Hvor længe det har stået på ved jeg ikke,
har ikke selv haft mulighed for de
sædvanlige næsten daglige check de sidste 14
dage, men det er da godt at alle er nået
velbeholdne hjem, for nogle ture har Viktor
været ude på med den diagnose.
Esben er alarmeret, reservedele bliver
bestilt mandag, og så må vi se hvornår han
kan ordne det.
Indtil da er VIKTOR selvfølgelig groundet.
Der kommer mail ud når alt er godt igen, og
skriver det også på hjemmeside under "bådinspektøren
informerer".
10.07.15
"VIKTOR" er stadig ikke klar. Der skal
drejes et nyt mellemstykke ml. gearaksel og
propelaksen - det hvide vinyl/nylonstykke,
der var delvist nedsmeltet.
16.07.15
"VIKTOR" er sejlklar igen.
Bedste hilsener og god sommer, Lars Mogensen, bådinspektør |
[Til
top]
Kommer du som skipper i en
situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så
smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60
11 12 •
www.dsrs.net,
og læn dig tilbage.
Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der
har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan
f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.
Der kan
ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende
retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også
for forebyggende søredning.
Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til
havn.
Pas nu godt på
det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe af i
tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet. |
|
Lars Mogensen, bådinspektør,
lmo002@politi.dk
●
mobil: 4050 1303 |
[Til
top]
Husk at Viktors
færden på Øresund kan følges på:
http://www.marinetraffic.com/ais/ - når AIS-systemet vel at
mærke er tændt og skibet er ude at sejle.
Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på
vandet altid kunne ses. |
[Til
top]
(1)
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookinger til annoncerede
klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig
annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen
før turen afholdes.
(2)
Gæster (ikke medlemmer) kan kun deltage 2
gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være
medlemmer af Viktor.
Bådinspektøren sørger for, at der til stadighed vil være
indmeldelsesblanketter ombord på VIKTOR.
(3)
Gæsternes – og medlemmernes - navne skal
oplyses ved booking og efterfølgende indføres i logbogen af
skipperen, som også er ansvarlig for indkrævning af betaling fra
deltagerne - kr. 50,- for medlemmer og kr. 75,- for gæster - på
klubturen.
Beløbet skal indbetales til klubbens konto i Danske Bank:
Reg.nr.: 1551 + kontonr.: 8072221 - senest 14 dage efter
afholdelsen af turen. |
|
Ved at oplyse gæsters navne ved booking og senere indføre disse i
logbogen, ligger samtidig en sikkerhed for identifikation ved ulykke
eller lignende.
(4)
Ovennævnte regler er gældende fra den 1.
september 2011. |
[Til
top]
Vi var 12 tilmeldte
(som dog endte på 10 stk. pga. et par sidste-øjebliks-afbud) og det var en
ganske god deltagelse – muligvis fordi vi havde lagt det på den
vestsjællandske kyst.
Da dagen oprandt - tirsdag den 28. april 2015 - havde vi ret smukt
solskinsvejr med 10-15 grader og en jævn pålandsvind ved Reersø. Der
var lidt uro i vandet og vandet var ikke helt klart. Det så bare
perfekt helt perfekt ud, så turarrangørens humør var helt i top. |
Vi fik spredt os ud på
den lange smukke strækning på Reersø, og der gik da heller ikke ret
lang tid før, at Jørgen Mains fik en lille fin havørred på 40 cm. Så
var hans dag reddet, for det måtte da kunne række til en præmie, og
det skal jeg da desværre love for, at det gjorde.
De næste timer piskede vi vandet igennem, men mærkede og fik kun
enkelte hornfisk, og dem havde vi besluttet, at de ikke talte nogen
steder.
Jeg må indrømme, at jeg var MEGET overrasket over, at der ikke kom
flere havørreder på land.
Vi mødtes til frokost, og blev enige om,
at vi ville forskyde til Dalby, som ligger et par kilometer
sydligere.
Ankommet til Dalby havde vinden
lagt sig, og det så ikke alt for lovende ud. Dog havde flere af
deltagerne nu flere havørreder med ind, men de var alle for små.
Efter en halv time var stimen forsvundet, og der skete stort set
ikke mere, hvilket var MEGET skuffende. |
Jørgen Mains med vindersilden |
Førstepladsen var
således givet, og Jørgen løb med hovedpræmien. Men de resterende
præmier skulle der trækkes lod om, og det var mildest talt nedtur.
Dog vakte præmierne lidt glæde på en meget smuk forårsdag men en
uheldig fiskedag rent udbyttemæssigt.
Jeg tror kun jeg har været med en enkelt gang, hvor det var lige så
ringe, hvor jeg selv tog førstepladsen med en havørred på 700 gram –
føj. Det kan kun gå fremad til næste år.
Mvh. - Steffen Horvath |
|
[Til
top]
A: Valg
af dirigent samt eventuelt stemmeudvalg
Bestyrelsen
foreslog Jens Møller som dirigent. Der var ikke andre forslag. Jens
Møller valgt med applaus. Jens Møller modtog valget. Han
konstaterede, at indkaldelsen var sket rettidigt, og at
generalforsamlingen dermed var lovlig og beslutningsdygtig.
|
B:
Beretning om klubbens virksomhed
|
Velkommen til
generalforsamlingen
Det var med stor sorg at
bestyrelsen i Politiets fiskeklub Viktor modtog beskeden om, at
vores trofaste medlem gennem mange år, Paul Ellegaard Søberg, måske
bedre kendt som ”Kaptajn Haddock”, den 5. december 2014 var afgået
ved døden
i en alder af 74 år.
Paul havde gennem de seneste 4-5 år haft et tiltagende svækket
helbred, der blandt andet var medvirkede til, at han senest var ude
at fiske tilbage i 2011.
Men medlem af Viktor forblev han til det sidste!
Forsamlingen bedes holde
1 minuts stilhed til ære for Pauls minde.
Som annonceret vil der efter
den officielle generalforsamling blive afholdt grejauktion over
Pauls fiskegrej og det beløb, der måtte komme ind på salg af grejet,
går ubeskåret til Pauls hustru Annette.
|
Paul Søberg |
Formandens beretning for året 2014
|
Ved udgangen af 2014 var der 403 medlemmer i Viktor, heraf 272
politiansatte, 109 civile/pensionerede medlemmer og 22 juniorer.
Bestyrelsen har afholdt 4 bestyrelsesmøder siden sidste
generalforsamling.
|
30-års fødselsdag for klubben og 20-års fødselsdag
for båden Viktor
2014 blev et bemærkelsesværdigt år, idet fiskeklubben fyldte 30 år
og klubbåden Viktor havde 20 års fødselsdag.
Begge dele blev behørigt fejret ved en fødselsdagsfest afholdt i
Nivå havn den 15. juni 2014.
Det blev en helt forrygende dobbelt-fødselsdag i et helt forrygende
sommervejr.
Over 50 medlemmer med familie var mødet op incl. vores webmaster
Preben Bo Nielsen og frue, der havde turen helt ovre fra det
vestjyske.
|
Skibet Viktor
beundres
|
Formanden byder
velkommen |
Vi havde fået lov til at leje et klubhus i Nivå havn og Preben og
Egon grillede flere hundrede dejlige grillpølser til gæsternes store
fornøjelse.
Som et forfriskende indslag havde Lars Mogensen formået af få Jan
Ekelund, nyindmeldt medlem, til at stille op med 2 fadølsanlæg med
skummende tjekkisk øl – det var bare ærgerligt, at mange var i bil,
men havnebumserne i Nivå havde til gengæld smag for god øl.
|
Grillpøller
i stakkevis
|
Formanden hilser på øl-manden Jan |
Som et ekstra plus blev der udloddet gavekort til Hvidovre Sport
blandt de fremmødte og slutteligt blev der bortauktioneret et par
grejbokse med trollingblink.
Tak til alle de fremmødte og til bestyrelsesmedlemmerne, der hjalp
til med arrangementet, så dette blev en stor succes.
|
Klubrekorder 2014
Rekordmæssigt har 2014 budt på 9 nye klubrekorder
Heraf er de 6
eksotiske arter, hvor vægten lå mellem 17 og 6 kilo, fanget af
Flemming Weidemann på hans tur til Panama.
Derudover har Morten Søndergaard sat ny rekord i Belugastør.
En fin fisk på 7,7 kilo fanget i Put and Take Poppelsøen i Ballerup.
Claus Søndergaard har sat ny klubrekord i spejlkarpe med en fin fisk på
12,7 kilo fanget i Pedersborg Sø
Claus forbedrede også klubrekorden for skælkarpe med en vægtig fisk på 10,2
kilo fanget i Hakkemosen i Taastrup.
Til lykke til rekordholderne.
|
Morten Søndergaard |
Claus Søndergaard |
Forårsmesterskabet 2014
Forårsmesterskabet blev afholdt fredag den 25. april
2014 i Drive In Put & Take.
Der var 20 fremmødte deltagere, hvilket var en lille nedgang på 6
deltagere i forhold til 2013.
Vejrguderne var med arrangementet, idet der var let skyet og kun
lidt småregn i løbet af formiddagen.
Om det var vejret, der havde positiv indflydelse skal være usagt,
men ¾ del af deltagerne fangede fisk i tidsrummet mellem 0700 og
1030.
Herefter blev det højt solskin og fiskeriet døde noget ud, men
heldigvis var Preben igen i 2014 klar med grillpølser som trøst for
den manglende fangst ved middagstid.
Resultatet blev
1.
Forårsmester Egon Poulsen med en regnbue på 4,120 kilo.
2.
Bent Hytholm med en regnbue på 3,840 kilo.
3.
Carl Erik Jørgensen med en regnbue på 3,1 kilo.
Storfanger med en samlet fangst på over 9 kilo blev Bent Hytholm.
En kæmpe tak til Preben Hytholm Jensen for det flotte arrangement.
|
|
|
Kystmesterskabet
2014
Blev igen i 2014 afholdt på den anden side af Øresund, hvor der var
6 tilmeldte, der desværre skrumpede ind til 4 deltagere. Til gengæld
havde deltagerne travlt med at affiske diverse fiskepladser og det
endelige resultat blev følgende:
Kystmester 2014 blev Kent Astrup med en havørred på 2,4 kilo.
Henning Schmidt med en havørred på 1,6 kilo.
|
|
Der blev ikke fanget yderligere havørreder, der størrelsesmæssigt
kunne godkendes, hvorfor tredje- og fjerdepræmierne går videre til
kystmesterskabet i 2015.
|
Juniormesterskabet 2014
Juniormesterskabet blev afholdt fredag den 29. august 2014, hvor 13
juniorer med støttepersoner stævnede ud fra Helsingør med det gode
skib Arresø.
Vejret var noget af en udfordring, dat det regnede en stor del af
tiden og bølgerne var pænt store.
Humøret var alligevel højt og juniorerne fiskede på livet løs, så
den endelige fangst blev gjort op til:
27
kilo sild, 17 torsk, 2 makreller, 5 skrubber, 5 isinger, 1 sej og 1
hvilling.
Præmielisten blev gjort op til følgende
Juniormester 2014
Simon Hytholm Mondrup med 82 point.
2: Nikolaj Hytholm med 77 point.
3: Christian Wern med 60 point.
Der
blev uddelt præmier til alle de deltagende 13 juniorer og serveret
røde pølser på vej mod havnen.
For
at det så ikke skulle være løgn var der koncert i Helsingør Havn med
Rasmus Sebach, da vi sejlede ind i havnen med fyrværkeri og
spotlights.
En
stor tak til Preben og Allan Scheller for arrangementet. Det var
flot at I kunne hyre Rasmus Sebach.
|
|
|
|
Klubmesterskabet 2014
Klubmesterskabet blev afholdt mandag den 8.
september 2014 med 29 deltagere fra Helsingør med det gode skib Havstrygeren.
Vejret dagene op til mesterskabet havde været
dårligt med regn, blæst og torden, men heldigvis havde vejrguderne
fået raset af, for vejret var rigtigt fint, da mesterskabet blev sat
i gang.
Fiskeriet levede ikke op til fiskeriet i 2013
m.h.t. antal fisk. Eks. blev der kun fanget 9 torsk i løbet af
dagen, hvor vi i 2013 fangede 122.
Det samlede resultat blev
Klubmester: Jens Lykkebo
Pedersen med 156 point.
Storfanger: Torben Strøbæk
med en torsk, der gav 26 point.
Sildekonge: Bent Hytholm
med 6 kilo sild.
|
|
Juniorture 2014
Vores juniorleder Allan
Scheller har arrangeret flere juniorture i løbet af 2014.
Der har
desværre kun været meget få tilmeldinger ud over juniormesterskabet.
Forældre og/eller bedsteforældre, det er i familie med klubbens
juniorer, opfordres til at opmuntre vores juniormedlemmer til at
deltage på de arrangerede juniorture.
Det er GRATIS for alle juniormedlemmer at deltage på ture med båden
Viktor!
|
|
Kystfiskeri 2014
Steffen Hovardt har
oplyst, at der er afholdt en kysttur i februar, hvor 5-6 af vores
medlemmer afsøgte kysterne i Isefjorden, desværre uden held.
Heldigvis var der mere
held i sprøjten på en 3 mands tur i mars ved Røsnæs, hvor der blev
fanget en del minde ørreder og nogle enkelte over målet.
I efteråret forsatte man
fiskeriet på Røsnæs og alle mærkede og fik fisk, men desværre kun
småfisk med en enketl over målet til Steffen.
Sidste tur til Dalby og
Reersø midt i november, hvor der var 4 deltagere.
Også på denne tur blev
der fanget flere ørreder, men alle var undermålere.
|
|
En fin sæson for de
ihærdige kystfiskere, men vi må håbe, at alle undermålerne vokser
hurtigt, at kystfiskerne om ikke andet får noget frisk fisk på
middagsbordet i løbet af 2015.
|
Ferskvandsture 2014
Som
det er de fleste bekendt får man i forbindelse med indmeldelse i
Viktor et tilbud om gratis af blive medlem af vores søsterklub
Lucius, hvor medlemmerne hovedsageligt dyrker
ferskvandsfiskeri.
På
sidste års generalforsamling trak Claus Søndergaard sig fra
bestyrelsen i Viktor, men han er fortsat formand i Lucius.
Claus har gennem årene arrangeret mange ferskvandsture i Viktor-regi, men der
var
sjældent ret mange tilmeldinger, hvilket til sidst føltes forgæves
for Claus.
|
|
Claus har også i 2014 via Lucius haft arrangeret en håndfuld
arrangementer, men ganske som tidligere har der ikke været nogen
tilmeldinger til disse ture, hvorfor Claus for det meste har fisket
alene, når lejlighed bød sig. |
Nyhedsbrevene 2014
Morten Søndergaard har
også i 2014 lagt et stort stykke arbejde i Nyhedsbrevene og disse er
kommet som planlagt med masser af informationer til klubbens
medlemmer.
Tak til Morten for indsatsen.
|
|
Websiden 2014 - www.viktor.dk
Endnu en gentagelse som med nyhedsbrevene. Preben Bo har igen i 2014
sørget for at opdatere og vedligeholde vores webside. Også han skal
have en stor tak for det store arbejde han har lagt i at holde
klubbens medlemmer orienteret via websiden.
|
|
Med disse ord vil jeg som formand ønske alle et godt og fiskerigt
2015.
Mvh. Bent Hytholm Jensen, formand
|
Bådinspektørens beretning for året 2014
|
2014 har været et fantastisk år for vores lille skib. 210 gange var
Viktor på vandet på bookede ture og klubture, Dertil kommer flere
ture hvor jeg eller Finn har været i Helsingør og tanke, eller jeg
har sejlet en testtur med vores mekaniker Esben – så Viktor blev og
bliver flittigt brugt.
Med de nu 70 godkendte skippere vi er, kan det selvfølgelig også ses
på skibet at den bliver brugt. Ikke alle skippere er lige
rutinerede, og især der hvor vi ligger pt i Humlebæk kræver det lidt
koncentration at manøvrere rundt. Det har kostet lidt på siden og på
fenderhjørnerne. Dog ikke værre end det kan fixes når vi kommer på
land.
Bestyrelses besluttede
sidste år at netop 70 skippere er smertegrænsen er for hvor mange
skippere der skal være. Vi kræver jo at skipperne SKAL sejle mindste
2 ture på et år for fortsat at være på skipper-listen. For at alle
skal have muligheden for at kunne booke og sejle turene er 70
skippere et acceptabelt tal. |
|
Jeg opgør turene hvert
i januar og de skippere, der ikke har fået sejlet nok – eller på
anden måde har fået rutine i fx egen båd, tilbydes en rutineringstur
eller ny omskoling med mig. Det har rigtig mange benyttet sig af
uden at kny. Der sker jo lidt nyt ombord af og til, og for de
skippere, der har været væk i 3 år, er der sket meget nyt. Jeg kan
jo også se at hvis man ikke har haft damen i hænderne i lang tid –
ja så bliver man selvfølgelig rusten. Alt dette selvfølgelig for at
passe godt på vores dejlige fælles båd.
Skippere, der ikke har fået sejlet nok
og IKKE reagerer på mine henvendelser bliver slettet fra listen, og
må om bag i køen på ventelisten, hvis de vil med i flokken igen. |
|
Vi slap ikke fra 2014
uden ting, der skulle repareres og nedbrud – men ingen nedbrud har
varet længere end nogle få dage. Den største enkeltreparation var da
brændstofpumpen igen brækkede ned. Den begyndte at gøre knuder
præcis en mørk aften da jeg havde været i Helsingør for at tanke og
da jeg skulle passere færgerne. Da hostede Viktor og ville ikke tage
omdrejninger. Et skidt tidspunkt, men bønner bragte os forbi og
resten af turen gik det ok. Jeg mistænkte straks at det var noget
dårligt diesel eller at filtrene var stoppede. De blev skiftet og
Viktor gik fint lige til en dag Kalle var ude og Viktor ikke ville
tage omdrejninger, eller gik helt ud hvis man tog gassen hurtigt
fra. Esben tilkaldt, pumpen afmonteret og sendt til rep, og tilbage
igen i drift et par dage efter. |
Ellers har vi fået
tætnet ferskvands-kølesystemet, der var utæt, skiftet en del
kontakter, fået nye lanterner (top og agterlanterne). De var i
øvrigt forkert monteret ab værft! Der er monteret nye drejebaser til
downriggerne, indkøbt to nye, brugte downriggere – så nu er vi godt
kørende i trolling. Vi har fået skiftet en rude i styrehuset efter
hærværk/ind-brudsforsøg. Lokummet har jeg haft lidt problemer med.
Det har været stoppet et par gange. Sidste gang det gav op var det
fyldt med fæces, og jeg måtte langt ud midtsunds og med
håndlænsepumpen tømme det. |
|
Selv mågerne, der
normalt trofast følger os drejede af og forsvandt. Efter den
oplevelse skrev jeg en trusselskrivelse til skipperne at den sidste,
der havde sejlet var ansvarlig for at lokummet virker. Der har ikke
været problemer siden.
Så har vi fået lavet
rutinemæssig service et par gange ved Esben. Det får vi lavet når
motoren har gået 250 timer siden sidst. Jeg vil godt minde skipperne
om at skrive hvor mange timer motoren har gået på turen. Uret virker
nemlig kun en gang imellem. |
|
Vi var også på bedding
i 2014. Det foregik som sædvanlig i Rungsted hos Ship-Shape. Vi
foretog alt det sædvanlige med bundsmøring, polering af siderne,
udskiftning af zinkklodser osv. Den største udfordring i år var
lokummet, der havde været stoppet et stykke tid op til. Kalle skilte
det hele ad og dybt inde i hjertet af potten fandt vi en lås, en af
dem man bruger til endegrejet. En eller anden har åbenbart fisket i
potten og haft bundbid. En lille ting, der forhindrede møllen i at
dreje rundt. |
Det var også de
sædvanlige, der mødte op på bedding, tror vi over dagene så 7
skippere. Det er et passende antal – vi kan jo ikke rende rundt alle
70 og finde noget at lave. Vi var igen begunstiget med supervejr,
alt forløb efter planen.
Vil skal også på bedding i år. Det bliver til maj, og da jeg har
fået indlemmet ejeren af Humlebæk bådvært i klubben, er jeg ved at
undersøge om vi kan spare et par tusinde kroner ved at komme på land
der. Har sat dagene af i kalenderen – så det er bare at melde sig
til, ligesom når man melder sig til en klubtur osv. |
|
Som jeg startede med
at sige var Viktor på havet mindst 210 gange i 2014. Jeg har ikke
tal på hvor mange ture, der rent faktisk har været booket, men i
perioder har skibet været booket stort set hver dag i nogle måneder.
Der har selvfølgelig også været mange aflysninger mest på grund af
vejret. I forbindelse med aflysninger vil jeg sige, at det skal være
en fornøjelse at sejle med Viktor – så er du i tvivl så aflys
hellere en gang for meget end en gang for lidt, og undgå at få en
dårlig oplevelse. Som de gamle på egnen på egnen hvor jeg bor siger.
”Det er bedrt at være inde, og ønske sig ud – end at være ude, og
ønske sig ind”.
Pas nu godt på skibet – også i 2015.
Knæk og bræk, Lars Mogensen, bådinspektør |
C:
Forelæggelse af
klubbens regnskab, budget samt fastlæggelse af kontingent
Klubbens kasserer, Kim Lundager, fremlagde og gennemgik
regnskabet for det forgangne år for forsamlingen. Der var forslag om
uændret kontingent.
Regnskab og budget blev godkendt med applaus. |
D:
Behandling af indkomne forslag
1.
Bestyrelsen foreslog i lighed med tidligere år en årlig
godtgørelse til formanden og bådinspektøren på hver kr. 3.000,-
2.
Bestyrelsen foreslog i lighed med sidste år, at
kassererens godtgørelse udgør kr. 4.000,-
3.
Bestyrelsen foreslog at redaktøren i 2015 modtager en
godtgørelse på 250,- kr. pr. nyhedsbrev, der udsendes den 1. i hver
måned. Max. 12 stk.
4.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent det kommende år.
Ud over bestyrelsens forslag var der ikke indkomne forslag. De af
bestyrelsen fremsatte forslag 1-4 blev godkendt uden bemærkninger.
Der var
ikke bemærkninger til forslagene, der blev godkendt med applaus. |
E: Valg
jf. vedtægternes § 3
På valg var 3 bestyrelsesmedlemmer (for 2-årige perioder):
Kasserer Kim Lundager (villig til genvalg for en
2-årig periode), bestyrelsesmedlem Allan Scheller (villig
til genvalg for en 2-årig periode) samt bestyrelsesmedlem
Egon Poulsen (villig
til genvalg for en 2-årig periode).
Alle 3 blev genvalgt uden modkandidater og under stor applaus.
På valg var 2 bestyrelsessuppleanter (for 1-årige perioder):
Bestyrelsessuppleanterne Morten Elkjær Søndergaard og
Tonny Carstensen
(begge villige til
genvalg for en 1-årig periode).
Morten Søndergaard og Tonny Carstensen blev begge genvalgt uden
modkandidater
og under stor applaus.
På valg var endvidere 2 revisorer og 1 revisorsuppleant (for 1-årige
perioder):
Bestyrelsen foreslog genvalg af Magnus Andreasen og Jens Møller Jensen som revisorer (begge villige
til nyvalg).
Bestyrelsen foreslog ligeledes genvalg af Claus Søndergaard som revisorsuppleant
(villig til genvalg).
Alle 3 ovennævnte blev genvalgt uden modkandidater
og under stor applaus. |
F :
Eventuelt
Hans Kalledsøe
foreslog, at klubben på en eller anden måde kunne formidle, at der
kunne ”fyldes op” på ”privat” bookede ture med skibet Viktor.
Det blev af andre foreslået, at man evt. kunne gøre dette ved hjælp
af Facebook-gruppen. Bestyrelsen kikker på de tekniske muligheder og
arbejder videre med sagen.
|
Pokaloverrækkelse,
lodtrækning af gavekort samt lodtrækning af fribilletter til
forårsmesterskabet
Der blev uddelt
diverse pokaler til de heldige modtagere, ligesom der blev uddelt
gavekort til hvervepræmie til Lars Mogensen, gavekort til årets
skribent Claus Søndergaard og gavekort til anmeldte fisk ved Per B.
Larsen med 15 fisk.
Preben Hytholm havde 4 fribilletter til Put & Take i Farum i
forbindelse med forårsmester-skabet. De heldige blev: Jens Møller,
Karsten Dupont, Jørgen Mains og Bent Hytholm Jensen. |
[Til
top]
Fredag den 28. august 2015 kl. 1700-2100 på
Øresund |
Viktors
juniormedlemmer indbydes til det årlige juniormesterskab på Øresund |
Skibet ARRESØ ligger i
Kulturhavnen, som ligger ved Jernbanevej.
Oplysningerne kommer fra ELIDA´s hjemmeside og bådene er muligvis
flyttet på mesterskabsdagen.
Jeg forsøger at følge med, men det er en god ide at checke op på
Elida´s hjemmeside.
Man kan med fordel læsse udstyr og børn af ved skibet og parkere
gratis på p-pladsen ved krydset, hvor Jernbanevej og Allegade støder
sammen. |
Arresø |
Vi stævner ud kl. 1700 præcis. Pladserne på båden bliver afgjort ved
lodtrækning.
Der bliver indkøbt 1 pakke børsteorm til hver deltager, så vi også
har muligheden for fiskeri efter de flade.
Fiskestop kl. 2000 og
derefter er der indvejning/opmåling, så vi kan få afgjort det hele.
Der er sikkert nogle af ledsagerne, der hjælper. Det plejer der at
være.
Der er pølser og sodavand til børnene. Der vil som sædvanligt være
rigtig mange flotte præmier.
Så derfor, skynd jer at melde til, det bliver en dejlig dag på
vandet.
Pris 150,00 kr. for de deltagende juniormedlemmer. Ledsagere:
50,00 kr. (Husk fisketegn for ledsagernes vedkommende). Husk at
deltagerne skal være medlem af Viktor.
Pengene betales til undertegnede på båden, på dagen.
Tilmelding sker via hjemmesiden eller via mail:
ams001@politi.dk. Husk lige at skrive, hvem der
kommer (navne på børnene) og anfør et mobilnummer.
Vel mødt til alle - Allan Scheller,
mobil: 2542-6151, juniorleder |
[Til
top]
Vidste du, at du som medlem af Viktor
også bør være medlem af søsterforeningen Lucius?
Et medlemskab af Lucius giver dig nemlig adgang til en lang faciliteter
i form af både på såvel sjællandske som jyske søer og i flere havne
langs Øresundskysten samt å-stræk over hele landet. Hvad venter du
på?
Se meget mere på:
http://www.fiskeren.dk/ |
|
Alt hvad der kræves, er at du indkøber
en nøgle til SU, så er du fiskende! Der er muligheder nok til at
udfylde hele 9 lystfiskerliv, så vent ikke for længe!
Kontakt Claus Søndergaard: Tlf. 35 21 47 39 ● 72 58 82 47 ●
csn003@politi.dk. |
[Til
top]
Vidste du, at du som medlem af Viktor
også har mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på
havet - såvel i Danmark som i udlandet?
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver
alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en
lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som
udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European
Federation of Sea Anglers” (EFSA). |
|
Se meget mere på:
http://www.danskhavfiskerforbund.dk/ |
[Til
top]
Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en
fiskeinteresseret kollega eller fiskeinteresseret ven/veninde, hvis
du mener han eller hun kunne være interesseret i at blive medlem af
klubben.
Husk at civile personer - venner/bekendte af et politimedlem -
først skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af
bestyrelsen.
Se her nedenfor, hvordan indmeldelsen foregår.
Vi ses derude ved vandene! |
Fiskesnak i Viktor |
[Til
top]
Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte og
civile medlemmer.
Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt:
Senior kr. 35,- pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet
trækkes via Sprogforbundet.
Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr.
420,- som skal betales hvert år i april måned. |
Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker
ved henvendelse til klub-bens kasserer, Kim Lundager, på mail:
klu009@politi.dk
Der er brug for følgende data til
medlemsregistret
Fulde navn + personnummer.
Privatadresse + fastnet (evt.) + mobil + privat mailadresse.
For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.
For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på
den politiansatte, der har anbefalet pågældende. |
Sæt papir i maskinen! |
[Til
top]
Hvis du også ønsker nyhedsbrevet
sendt hjem til din private mail, så
klik her og anfør din mail-adresse
og tryk "send" (skal kun gøres én gang). NB! Gælder kun for
medlemmer. |
Nyhedsbrevet kan indeholde fortroligt materiale. Har du modtaget det ved en
fejltagelse, så underret os venligst ved at besvare denne mail og slet derefter
nyhedsbrevet fra dit system. |
[Til
top]
|