[Top]



Formand
Karl Kristian Jensen
7258-9547
mail
Næstformand
Egon Poulsen
5139-0000
mail
Kasserer
Kim Lundager
7258-8170
mail
Bådinspektør
Lars Mogensen
7258-9549
mail
Juniorleder
Allan Scheller
2542-6151
mail
Mesterskaber
Preben H. Jensen
4097-8605
mail
Webmaster
Preben Bo Nielsen
7258-2523
mail
Nyhedsbreve
Morten Søndergaard
7258-8697
mail

Bank: 1551 + 8072221 MobilePay: (kommer) CVR.nr.: 34787751


Generalforsamlingen - torsdag den 8. marts 2017 kl. 1700
Efterforskningshuset, Teglholm Allé 1-3, 2450 København SV.
Tilmelding: via hjemmesiden. Tilmelding er meget vigtig, da der skal laves gæstekort!


Kystmesterskabet - torsdag den 19. april 2018

Den sydsvenske kyst
Tilmelding: Steffen, 4119-0006 eller sho008@politi.dk eller hjemmesiden


Forårsmesterskabet - fredag den 20. april 2018 kl. 0700-1500

Simons Put and Take, Holmevej 41, 3670 Veksø - www.simonsputandtake.dk
Tilmelding: Preben, 4097-8605 eller hytholm@vip.cybercity.dk eller hjemmesiden


Størtur - fredag den 8. juni 2018 kl. 1645-2200

Poppelsøen, Baltorpvej 208, 2750 Ballerup, www.poppel.dk

Tilmelding: Bent, 7170-1102 eller bent-hytholm@jensen.mail.dk eller hjemmesiden


Juniormesterskabet - fredag den 24. august 2018

Øresund, skib, adresse, link
Tilmelding: Allan, 2542-6151 eller ams001@politi.dk


Klubmesterskabet - mandag den 27. august 2018

Øresund, skib, adresse, link
Tilmelding: Preben, 4097-8605 eller hytholm@vip.cybercity.dk


Skibet Viktor på bedding den 6. - 13. september 2018

Rungsted Havn
Tovholder: Lars Mogensen, 4050-1303 eller lmo002@politi.dk



INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING
OG EFTERFØLGENDE FOREDRAG


Torsdag den 8. marts 2018 kl. 1700
Efterforskningshuset, Teglholm Allé 1-3, 2450 København SV
Tilmeld dig her



Generalforsamlingen har følgende dagsorden:

A.
Valg af dirigent samt evt. stemmeudvalg.

B.
Beretning om klubbens virksomhed (formandens og bådinspektørens beretninger).

C.
Forelæggelse af klubbens regnskab, budget samt fastlæggelse af kontingent.

D.
Behandling af indkomne forslag.

E.
Valg jf. vedtægternes § 3.

F.
Eventuelt (uddeling af gavekort og præmier).


Ad. D - Behandling af indkomne forslag

1.
Bestyrelsen foreslår, i lighed med tidligere år, en årlig godtgørelse til formanden og bådinspektøren på hver kr. 3.000,-
Endvidere foreslår bestyrelsen en årlig godtgørelse til næstformanden og mesterskabsarrangøren på hver kr. 3.000.-

2.
Bestyrelsen foreslår, i lighed med sidste år, at kassererens godtgørelse udgør kr. 4.000,-

3.
Bestyrelsen foreslår, at redaktøren i 2018 modtager en godtgørelse på 250,- kr. pr. nyhedsbrev, der udsendes den 1. i hver måned. Max. 12 stk.

4.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent det kommende år.

Forslag skal i henhold til klubbens love være formanden eller bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Hvert fremmødt medlem må medbringe 2 skriftlige fuldmagter, der kun kan anvendes til afstemning om kendte forslag.


Ad. E - Valg

På valg er 3 bestyrelsesmedlemmer (for en 2-årig periode):

Formand Karl Kristian Jensen, bestyrelsesmedlemmerne Bent Hytholm Jensen, Preben Hytholm Jensen og Lars Mogensen (alle villige til genvalg).

På valg er 2 bestyrelsessuppleanter (for en 1-årig periode):

Bestyrelsessuppleanterne Morten Elkjær Søndergaard og Tonny Carstensen (begge villige til genvalg).

På valg er 2 revisorer og 1 revisorsuppleant (for en 1-årig periode):

Revisor Magnus Andreasen, revisor Jens Møller Jensen og revisorsuppleant Claus Søndergaard (alle villige til genvalg).


Ad. F - Eventuelt

Der vil efter generalforsamlingen blive overrakt diverse årskrus og gavekort til årsvinderne og hvervepræmie, ligesom der vil blive trukket lod om gavekort blandt de indsendte fangst-rapporter for 2018.


Tilmelding til generalforsamlingen

Ønsker du at deltage ved generalforsamlingen, spisning og det spændende foredrag er det nødvendigt, at du tilmelder dig
via hjemmesidens tilmeldingsformular eller til Egon Poulsen på mail: epo002@politi.dk eller via SMS til Egons mobil: 5139-0000 - senest onsdag den 28. februar 2018.
Men hvorfor ikke bare gøre det nu og
her.


På bestyrelsens vegne - Karl Kristian Jensen, formand


Kommende klubture med skibet "Viktor" (se også turkalenderen)

MARTS 2018


Søndag 4. marts 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Arly Iversen

Mandag 12. marts 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Lund Sørensen

Søndag 25. marts 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Jens Jensen

APRIL 2018


Mandag 2. april 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Jens Jensen

Søndag 15. april 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Peer Windolf

Mandag 23. april 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Erik Olsen

MAJ 2018


Søndag 6. maj 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Thorsen

Søndag 20. maj 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Peer Windolf

Onsdag 23. maj 2018
Dagtur: 17-21
Skipper: Niels Blegebrønd


[Top]



(1)
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookinger til annoncerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.
(
2)
Gæster kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.
Bådinspektøren sørger for, at der til stadighed vil være indmeldelsesblanketter ombord på båden.
(3)
Gæsternes og medlemmernes navne skal, for en sikkerheds skyld, oplyses ved bookning og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen.
(4)
Skipperen er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen:
kr. 50,- for medlemmer og kr. 75,- for gæster.
Beløbet skal indbetales til klubbens konto i Danske Bank:
Reg.nr.: 1551 + kontonr.: 8072221 - senest 14 dage efter afholdelsen af turen.


(foto:
Morten Søndergaard)


[Top]



Fakta om skibet Viktor


Motorbåden VIKTOR er 10 meter lang og godkendt til sejllads med 12 personer, heraf max. 8 fiskende personer. Båden ligger det meste af året i Nivå Havn, men flyttes i vinterperioden til Humlebæk Havn.
For at sejle med båden kræves minimum duelighedsbevis i lystsejlads, samt at skipperen er godkendt/omskolet til båden. Skipperen skal kraftigt overveje om der skal sejles ud, når vinden er 8 m/s eller mere og endda mindre når vinden f.eks. er i syd-øst.
Kontakt bådinspektør Lars Mogensen for yderligere: mobil: 4050-1303 ● mail: lmo002@politi.dk


[Top]



AIS - Automatic Identification System


Husk at Viktors færden på Øresund kan følges på: http://www.marinetraffic.com/ais/ - når AIS-systemet vel at mærke er tændt og skibet er ude at sejle.
Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses.


[Top]



Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.

Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.

Pas nu godt på det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe af i tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet.


(foto: Morten Søndergaard)

Lars Mogensen, bådinspektør - mail: lmo002@politi.dk mobil: 4050 1303

[Top]



Skibet Viktor har sin egen Facebook-gruppe  
Skibet Viktor har sin egen lukkede Facebookgruppe, hvor skippere og deltagere på turene deler tips, tricks og turberetninger. Bliv medlem af gruppen her.

[Top]



Sikkerhed til søs - lær om sikker sejlads

https://www.stenaline.dk/sikker-sejlads

I linket kan du se Stena Lines omfattende grafik, der giver dig masser af gode råd til en sikker sejlads. Du kan bl.a. læse om sikkerhedsudstyr, den rette beklædning og om hvordan du planlægger din tur, så du er forberedt til at sejle ud på havet.

[Top]




(foto: Morten Manniche)

Torsdag den 22. marts 2018 - Vestsjælland

Turen går til det Vestsjællandske. Den præcise destination tilgår et par dage før.
Tilmelding senest torsdag den 15. marts 2018.


Tilmelding til Steffen Horvath
Tlf. 4191-0006 ● sho008@politi.dk hjemmesiden


[Top]




(foto: Viktor)

Torsdag den 19. april 2018 - Sydsverige

Kystmesterskabet bliver igen holdt på den sydsvenske kyst. Vi havde et fornuftig mesterskab sidst, hvor de fleste fik fisk, så lad os se, om vi ikke kan gøre det lige så godt i år.
Tilmelding senest torsdag den 12. april 2018.


Tilmelding til Steffen Horvath
Tlf. 4191-0006 ● sho008@politi.dk hjemmesiden


[Top]



FORÅRSMESTERSKABET


Fredag den 20. april 2018 Kl. 0700-1500 i Simons Put & Take

Holmevej 41, 3670 Veksø - www.simonsputandtake.dk
Tilmeld dig her

Dette års Forårsmesterskab, vil som noget nyt blive afholdt i Simons Put and Take i Veksø.

Som altid med mange gode præmier til vinderne og med grillpølser, som vil være klar til indtagelse ca. kl. 11.45.

Pølserne er selvfølgelig inkluderet i deltagergebyret på kr. 250,- som betales til mesterskabsarrangør og dommer, Preben Hytholm, ved ankomsten til søen.

Tilmelding
Af hensyn til bestilling af pølser mv. er tilmelding nødvendig, med navn og evt. mobilnummer.

Tilmelding sker
her eller i nødstilfælde på SMS til mobil 4097-8605, senest onsdag den 11. april 2018.

Regelsæt for forårsmesterskabet.

Konkurrencen løber fra kl. 07.00 til kl. 15.00, hvorefter der er indvejning og præmieoverrækkelse.


(foto: Morten Søndergaard)
Pokalen med de store ører!

Fælgende regler er gældende i forbindelse med konkurrencen

1. Deltagerne i konkurrencen skal være fuldgyldige medlemmer af Viktor.

2. Ved ankomsten skal alle betale og tilmelde sig til dommeren Preben Hytholm for at blive registeret som deltager.

3. Dommeren vil starte konkurrencen kl. 07.00 hvorefter deltagerne i god ro og orden kan begive sig til fiskepladserne. Ingen må opstille fiskegrej på fiskepladserne før kl. 07.00.
Det er tilladt at flytte plads under konkurrencen under hensyntagen til de øvrige deltagere og andre fiskegæster ved søerne.
Kan en deltager ikke nå at være fremme ved konkurrencens start, så giv dommeren besked. Tidligst muligt evt. ved tilmeldingen.

4. Det er kun tilladt at fiske med 1 stang ad gangen.

5. Der må kun benyttes 1 krog (enkelt eller trekrog).

6. Rykfiskeri er forbudt.

7. Det er forbudt at fiske med levende agn. Regnorm og lignende er tilladt.

8. Det er forbudt at genudsætte fangne fisk.

9. Der er ubegrænset fangst fra kl. 0700 til kl. 1500.
Normalt må man fange 6 ørreder på et dagkort. Såfremt man ikke har fanget 6 fisk i løbet af konkurrencen og ønsker at fortsætte fiskeriet efter konkurrencen, kan man fortsætte, indtil man har fanget 6 ørreder eller til lukketid.

10. Størst fangede ørred (vægt) vinder konkurrencen. Ved sammenfaldende vægt er det længden på fisken, der er afgørende. Ved sammenfaldende vægt og længde trækkes der lod.
Samme regel gælder for efterfølgende placeringer. Der kan kun vindes 1 præmie pr. deltager.

11. Såfremt en af præmietagerne (se pkt. 10) også har fanget flest ørreder i løbet af dagen, kan pågældende også vinde storfangerpræmien.

12. Dommeren, Preben Hytholm, der også deltager i konkurrencen, har det overordnede ansvar for afholdelse af konkurrencen.

13. Husk at vi er gæster og tag hensyn til naturen ved fiskevandet. Husk at benytte de opstillede affaldsstativer til div. affald og ryd op efter jer, når I forlader fiskepladsen.

[Top]




Så blev laksesæsonen lukket ved Mandal, Skjern og Mörrum

Laks i Mandalselven

Ultimo august 2017

Jeg var i Mandal for første gang i 6-7 år med 5 venner. Det var et dejligt gensyn men det skulle vise sig, at vi havde timet turen helt forkert. Ugen inden vi kom derop var fangsterne begyndt at gå kraftigt tilbage pga. af faldende vandstand. Dette vandstandsfald fortsatte hele den uge, hvor vi var der. Det satte fiskeriet næsten helt i stå. Vi så enkelte mindre blanke laks blive taget, men der var meget langt imellem snapsene.
Rent vejrmæssigt havde vi pænt vejr det meste af ugen, og gik bare og sukkede efter regn, som aldrig kom i nævneværdige mængder. Resultatet blev at ingen af os fik fisk på land eller havde hug!
Det nærmeste jeg kom laks, var da jeg fandt en selvdød en af slagsen på bredden. På det tidspunkt var de andre taget hjem for at spise, så jeg så mit snit til at tage et foto af laksen, og straks sende det til de andre med en beretning om en drabelig fight. Der kom promte lykønskninger og en velkomskomité, der var en statsmand værdig, tog imod mig, da jeg kom hjem for at spise. Jeg var tæt på at få røvfuld, da jeg med et bredt grin afslørede, at det var gas.
Så rent fiskemæssigt blev det en lang uge, men hyggen kunne ingen tage fra os. Og det sjove ved det er, at jeg bare skal af sted igen ved først kommende lejlighed!

[Top]



Laks i Skjern

Primo september 2017

Så gik det lidt bedre på første efterårstur til Skjern. Inspireret af en god tur sidst i juni i Skjern og konstant gode fangster året igennem, fik jeg presset to efterårsture ind i programmet. Trods ihærdige forsøg kunne jeg ikke lokke nogen med, så jeg pakkede selv bilen og satte kursen, selvom det økonomisk løber lidt op, når man er alene samtidig med, at man mangler nogen at dele oplevelserne med. Intet kan dog holde mig tilbage, når det gælder fluefiskeri efter laks – af sted skal jeg bare.


(foto: Steffen Horvath)

Så første tur strakte sig fra fredag den 8. september til søndag den 10. september. Det skulle vise sig, at det nøjagtig var de allermest våde dage på hele året – regnen stod i stænger fra den 6. september til midt på dagen den 8. september. Jeg kørte derover med noget bange anelser mht. vandstand. Og ganske rigtigt var åen min. 60-70 cm over normal vandstand – det er pænt meget, så de tungeste fluer og liner skulle findes frem, hvilket gør fluefiskeriet en del mindre attraktivt! Desuden var vandet noget grumset. Jeg kunne dog se, at der stadig blev fanget fisk, så det måtte kunne lade sig gøre. Jeg havde fået et fif fra en ekspedient fra Korsholm om at tage ud på det yderste stykke af Borris Forenings vand, for der var set mange fisk. Det er et stykke, som jeg ikke kender særlig godt, og som rent naturmæssigt er helt fladt uden træer eller buske. Sådan et stykke er normalt ikke min kop the, da jeg værdsætter træer/buske til at gøre omgivelserne opvekslende. Desuden er der absolut ingen læ at finde derude på heden, så blæser det, kan det blive meget svært med fluen.
Nå men det skulle prøves – i det mindste kunne jeg få lidt erfaringer med stykket. Regnen var holdt op, og solen tittede frem, hvilket fik humøret til at stige noget. Vinden var ikke på min side, da det blæste næsten direkte mod mig med 10-12 m/s, men flue ville jeg altså fiske med! Jeg fandt ud af, at hvis jeg vendte ryggen til vandet og kastede overhåndskast, kunne jeg lave fornuftige kast og komme helt over på den anden side med min. 10 cm store rørflue og min flyd/synk 0/7 line.


(foto: Steffen Horvath)

Humøret fik således endnu et hak opad, og jeg var nu næsten i godt humør! Efter mindre end 10 min. så jeg en mindre fisk bryde overfladen – der var altså fisk i åen og humøret var nu decideret godt.
Jeg kastede i retning af fisken, og da fluen var drevet næste ind til egen bred hakkede en laks på. Tænkte at det måtte være den laks, jeg kort forinden havde set bryde overfladen. Stangen blev spændt temmelig godt op, så helt lille kunne laksen altså ikke være. Jeg tog chancen, og filmede fighten med mit mobilkamera i venstre hånd (det kan ikke anbefales), men jeg bakkede et stykke ind på heden og fik således kanet laksen ind. Det blev en relativ kort og for så vidt udramatisk fight. Jeg fik hurtigt målt den til 88 cm. Det var en flot hunlaks formentlig mellem 6-7 kilo, som hurtigt blev genudsat efter et par foto.
Det var en god start, men det var så også, hvad jeg fik på den tur til trods for, at jeg fiskede ihærdigt de næste dage. Turen var dog mere end reddet, så jeg vendte snuden hjemad sent søndag, og glædede mig allerede til næste Skjerntur måneden efter. Dog kom der lige en Mørrumstur imellem – ja det er sgu et hårdt liv at være laksefisker.

[Top]



Laks i Mörrum

Ultimo september 2017

Så var det atter tid til at besøge Mørrum. Vi var den faste trio, Jens, Ib og undertegnede, der havde taget 3 dage. September havde også været særdeles våd i Sydsverige, og derfor undrede det mig en del, at vandstanden var lav i Mørrum. Den var på de sædvanlige 8-10 kubik, som bare er for lidt vand til mig. Fiskene er træge, flytter næsten ikke på sig, og det er svært at få drev på fluen, så man er tvunget til at opsøge stræk, hvor der er knald på vandet. Midt i september begyndte der så heldigvis for alvor at ske noget med vandstanden, og det kunne omgående aflæses af fangststatistikkerne. Flere havde fået mere end en fisk på nogen af de gode dage, og en enkelt havde faktisk fået hele 5 laks på én dag!


(foto: Steffen Horvath)

Forventningerne var således skruet noget op på den baggrund, og vi blev ikke skuffede! På førstedagen med det flotteste efterårsvejr med høj sol og vindstille og ca. 14 kubik, lagde Jens sædvanen tro ud med at stå på sit hot-spot i pool 18. Jeg havde stillet mig for at affiske nakken ned mod pool 17, hvor der var en del fisk oppe og vende. Der var vel gået 10 min. før jeg havde et ordentlig syg træk i linen, og op af vandet væltede en stor mørk hanlaks på mellem 10 og 12 kilo. Inden for få sekunder kunne jeg godt mærke, at der var noget galt. Da den væltede sig ud af vandet anden gang, kunne jeg se, at fluen sad i ryggen. Det var bare med at afslutte fighten så hurtigt som muligt, så jeg holdt hårdt igen, hvorefter linen knækkede. Så var det op og skifte til en knap så tung line. Mens jeg sad og biksede med lineskift, kom der et råb fra Jens 100 m opstrøms. Situationen var en tro kopi af sidste års fiskeri, bortset fra at der nok max var gået en time fra Jens havde taget sit første kast! Så var det vel også på tide at kroge en laks!! Jens havde bedyret, at jeg ikke behøvede at krydse åen for at hjælpe ham, men det bestemte han heldigvis ikke, så jeg slap alt grejet. Da jeg efterhånden kender lidt til åen og dens huller, kunne jeg forcere åen og i løbet af 7-8 min. være ovre ved Jens.
Han stod roligt og fightede laksen, og vi fik uden større dramatik kane laksen ind til kanten. Det viste sig at være en fin hanlaks på 100 cm og ca. 9-10 kilo. Den havde taget en større orange rørflue, og den sad perfekt kroget. Et par hurtige fotos og så ellers ud med laksen igen – ja så var turen ligesom i gang!
Der skete ikke mere denne dag, men vi brokkede os ikke. Dag to havde vejret skiftet noget, idet det var gråt, og der kom lidt støvregn. Perfekt vejr til at forsøge at overliste en havørred. Jens og jeg var taget op på noget af det nordligste stræk ved navn Knaggalid. Her stillede vi os på en nakke og bankede store rørfluer ud uden, at der skete noget. Der var heller ikke fiske, der viste sig eller anden aktivitet, så hugget kom fuldstændig bag på mig, men fisken huggede nøjagtig, hvor den burde. Da jeg stod lidt akavet på nogle sten, og måtte hoppe lidt fra sten til sten for at komme ind til bredden, havde jeg ikke den bedste kontakt til fisken. Den søgte ind i ly af en sten, hvor der var lidt roligt vand, og jeg tænkte, at det var helt perfekt, for så kunne jeg nå tættere på den, inden den evt. piskede ud i det hurtige vand og videre nedstrøms. Lige som jeg tænkte, at jeg havde styr på fisken, slap krogholdet!


(foto: Steffen Horvath)

 For i hede ……. Nok var der mange fisk og fiskeriet i top, men så mange chancer ville jeg altså ikke få. Det var op på hesten igen – krogen var intakt/perfekt skarp, så det var ikke det, der gjorde forskellen.
Senere på dagen samlede vi os alle 3 på det mellemste af strækket Vittsövle. Nu hvor vandet var steget til 16 kubik, var der pludselig så mange flere huller, hvor der kunne stå fisk i, så fiskelysten var fuldstændig i top.
Jeg gik og dyppede fluen i små huller på måske max 2 x 2 m. Man kan blive voldsomt overrasket over, hvad der kan stå i sådanne huller. Selvom der ikke kom nogen hug, var det stadig vanvittigt spændende, for troen på at det kunne lade sig gøre var tilstede i hvert kast. Endnu engang skulle Jens vise vejen. Han havde flere gange i løbet af dagen stået og tæppebombet den samme nakke. Hvis man får hug her, skal man bare holde hårdt mod hårdt, for der er et 2 m vandfald, og hvis fisken kæmper sig ud over det, og så kan man ikke følge den.
Endnu engang kom der et urbrøl fra Jens. Denne gang stod jeg max 50 m fra ham, og kunne se, at en fin mellemlaks stod og hoppede og dansede lige på nakken med hans gigant rørflue solidt forankret i kæben. Urbrølet fra Jens blev besvaret med et endnu højere urbrøl fra mig om, at han bare skulle holde hårdt mod hårdt og bakke uden at give en cm line. Jeg kan garantere for, at hans stang blev testet helt ned i bundduppen. Taktikken lykkedes og i løbet af kort tid havde han fået den væk fra nakken og ind i roligt vand, hvor jeg kunne lande en fin hunlaks på ca. 80cm og formentlig 4,5-5 kilo. Smilet var bredt hos Jens, da han poserede med endnu en laks. Nu ville Ib og jeg også gerne til fadet, og selvom vi fiskede intensivt et godt stykke ind i mørket, blev det ikke belønnet. Humøret var stadig ret godt hos Ib og jeg, for holdet havde trods alt 2 fisk på land og en mistet.


(foto: Steffen Horvath)

Den trejde dag var helt vindstille og lidt overskyet, så vi var fortsat heldige med vejret. Vi gennempløjede Vittsövle – specielt de hurtigt-strømmende partier. Midt på dagen gik vi på et sted, som jeg stort set ikke havde fisket, så det var ganske spændende – især fordi der var fisk alle vegne. Jeg var kommet til et lidt lavvandet parti, men havde set nogle smålaks springe inden for kastelængde. Jeg gik med min 11 fods Switch stang, som er skabt til fiskeri efter små og mellemlaks. Pludselig fik jeg et kontant hug og den fedeste lykkefølelse bredte sig i kroppen. Laks igen og denne gang, skulle den helt op. Det stod ret hurtigt klart, at det var en lille laks på max 2-2,5 kilo men hul i det – bare det at lokalisere, overliste, og fighte laksen og mærke hugget er ubeskriveligt fedt. Jens kom gående mod mig med sit go-prokamera tændt. Laksen kæmpede ganske godt, og jeg fik den helt ind, så jeg kunne se, at det var en lille hanlaks på ca. 2 kilo. Fluen sad tilsyneladende godt men ak ak. Et kort uopmærksomt øjeblik fik laksen lige lidt ro til at bore sig ned i en grødeklat og vride fluen fri. P……s – der skulle åbenbart bare ikke laks på land. Vi fiskede igennem til mørkes frembrud, og Ib præsterede også at miste en lille grilse, så alle mand mærkede fisk på turen.
Tilbage var der blot at tage i huset og spise lidt god mad, se dagens optagelser og hygge og blive enige om, at vi trods alt havde ramt fantastisk godt fiskeri. Dagen efter stod vi lidt sent op, og kørte i kysten for at fiske efter gedder med flashfluer. Her fik vi et par smågedder. Jeg har aldrig dyrket den slags fiskeri, men det var sindsygt spændende, da man ofte ser gedderne gå efter fluen, inden de hugger. Det skal absolut udforskes mere.

[Top]



Laks igen i Skjern

Primo oktober 2017

Så var det tid til årets sidste laksetur. For at gøre en længere historie ret kort, havde jeg vejret med mig denne gang. Flot efterårsvejr men stadig ret høj vandstand. Jeg havde skaffet kort til noget af det øverste af Skjern omkring Skarrild. Jeg lagde ud på noget helt ukendt vand, hvor åen sine steder kun var 4-5 m bred, så den var absolut overskuelig. Åen var også nem at læse mht. til mulige standpladser.
Efter ca. 2 timers fiskeri med min enhåndsstang klasse 8 og en orange rørflue, kom jeg til et stykke, hvor åen snævrede ind. Jeg tænkte, at her var det da oplagt, at der skulle stå laks – og det gjorde der også!
En mindre laks på anslået 3-4 kilo brød overfladen og borede sig direkte ind i brinken og væk var den laks!! Øv øv og øvvvv. Der skete ikke mere den dag, så næste dag prøvede jeg et nyt stykke nogle kilometer længere nede ad åen. Helt vildt dejligt stykke hvor åen var noget bredere. Her var det også nemt at lure mulige standpladser.
Jeg gik på et stykke, hvor man gik på noget hængedynd, og det var faktisk ikke videre spændende, da jeg havde på fornemmelsen, at jeg når som helst kunne forsvinde. Beslutningen om at forlade området var taget, da jeg var kommet til en lille busk, hvor åen snævrede sig meget ind. Tænkte at jeg måtte få fluen ud, hvor åen igen blev bred, da det også er en oplagt standplads.
Der blev også prompte kvitteret med et hårdt rusk i min enhåndsstang. ”Fedt fedt – endelig får jeg laks på land” tænkte jeg. Laksen kæmpede ganske godt. På et tidspunkt fik jeg presset laksen op og kunne se, at der var tale om en hanlaks på formentlig 4-6 kilo.
Bedst som jeg var i gang med at udse mig et godt sted til at lande laksen, slap krogholdet. Undersøgte krogen omgående og den var fuldstændig intakt, så det skulle bare ikke være.
To mistede laks i Mørrum og to i Skjern, så fire bommede laks i streg!
Det kan godt give en lidt indadvendt følelse af afmagt. Man er i nederlagets stund nød til at forsøge at se lidt positivt på det – jeg havde trods alt haft kontakt med fire laks på fem fiskedage - det er ikke hvert år, at jeg kan sige det.
Nu venter den nye sæson, og det er ret spændende, om den kan leve bare nogenlunde op til den forgangne. Der er kun en måde at finde ud af det på – fluen og blinket skal bare dyppes i Skjern å igen næste år.

God nytår - mvh. Steffen Horvath


[Top]



SU - Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg


Som medlem af Viktor bør du også være medlem af søsterforeningen Lucius, der er medlem af sammenslutningen SU.
Det giver dig nemlig adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer og havgående både langs Øresundskysten.
Se meget mere på SU´s hjemmeside: http://www.fiskeren.dk

Kontakt Claus Søndergaard: mobil: 7258-8247 ● mail: csn003@politi.dk.


[Top]



Dansk Havfisker Forbund - Viktor er medlem!


Som medlem af Viktor har du mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i Danmark som i udlandet.
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European Federation of Sea Anglers” (EFSA).
Se meget mere på: http://www.danskhavfiskerforbund.dk/

[Top]



Få en kollega eller fiskeven indmeldt - send nyhedsbrevet videre!


Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiskeinteresseret kollega eller fiskeinteresseret ven/veninde, hvis du mener han/hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Husk at civile personer - venner/bekendte af et politimedlem -  først skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af bestyrelsen.

Se her, hvordan indmeldelsen foregår.

Vi ses derude ved vandene!

Fiskesnak i Viktor

[Top]



Indmeldelse i Viktor


Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klubbens kasserer, Kim Lundager, på mail: klu009@politi.dk

Foreningen har brug for følgende data
Dit fulde navn + personnummer.
Din privatadresse + mobil + privat mailadresse.

For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.

For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på den politiansatte, der har anbefalet dig.

Sæt papir i maskinen!

Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte, pensionerede polititjenestemænd og civile medlemmer.

Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt: Senior kr. 35,- pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet trækkes via Politiets Sprogforbund.

Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr. 420,- som skal betales hvert år i april måned. Beløbet opkræves af foreningens kasserer.

[Top]



Nyttige links


Turkalenderen

Skipperlisten

Ret/tilføj min mailadresse

Send en fangstrapport

Rekordlisterne

Danske Rekorder

SU

Dansk Havfisker Forbund

Viktors hjemmeside


[Top]




Tak fordi du læste med!


Nyhedsbrevet kan indeholde fortroligt materiale. Har du modtaget det ved en fejltagelse, så underret os venligst på denne denne mailadresse og slet derefter nyhedsbrevet.


[Top]