Politiets Fiskeklub


Viktor


AUGUST 2018 | INFOMAIL NR. 85



www.viktor.dk | Kontakt foreningen | Tilføj min mailadresse


Konto: 1551 + 8072221 | CVR-nr.: 34787751

Indholdet af dette nyhedsbrev


Kommende klubture med skibet Viktor

Bookning af pladser på skibet Viktor


Juniormesterskabet 2018 (24.08)

Klubmesterskabet 2018 (27.08)


Referat fra størturen (08.06)

Seneste fangster (Claus S.)

Trolling-teknik (Allan Scheller)


Oplevelser ombord på skibet Viktor

Diverse nyttig info om skibet Viktor


Lucius - medlem af SU

De Blå Blink - medlem af Fiskeringen

Indmeldelse i Viktor


Nyttige links

Vigtige dator i 2018


24. august 2018
Juniormesterskabet på Øresund
AFLYST - AFLYST - AFLYST


27. august 2018
Klubmesterskabet på Øresund

Tilmelding: Preben, 4097-8605


6. september - 13. september 2018
Skibet Viktor på bedding

Ansvarlig: Lars, 5129-2167



Nyhedsbrevsredaktør Morten Søndergaard
(som har langt flere fiskestænger end jeg har brug for, men ikke nær så mange som jeg kunne ønske mig).


[Top]



Formand
Karl Kristian Jensen
6161-8744
mail
Næstformand
Egon Poulsen
5139-0000
mail
Kasserer
Kim Lundager
5179-9707
mail
Bådinspektør
Lars Mogensen
5129-2167
mail
Juniorleder
Allan Scheller
2542-6151
mail
Mesterskaber
Preben H. Jensen
4097-8605
mail
Webmaster
Preben Bo Nielsen
5179-3470
mail
Nyhedsbrev
Morten Søndergaard
6137-2477
mail

Kommende klubture med skibet Viktor (se også turkalenderen)

AUGUST 2018


Søndag 5. august 2018
Juniordagtur: 08-16
Skipper: Allan Scheller

Lørdag 11. august 2018
Juniordagtur: 08-16
Skipper: Allan Scheller

Søndag 19. august 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Ole B. Andersen

Søndag 26. august 2018
Juniordagtur: 08-16
Skipper: Niels Baggesen

AUGUST 2018


Mandag 27. august 2018
Aftentur: 17-21
Skipper: Flemming H. P.

Onsdag 29. august 2018
Aftentur: 1615-2015
Skipper: Erik Ornebjerghus

Søndag 2. sept. 2018
Juniordagtur: 08-16
Skipper: Allan Scheller

Mandag 3. sept. 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Kvistholm

SEPTEMBER 2018


Onsdag 5. sept. 2018
Aftentur: 17-21
Skipper: Lars Mogensen

Onsdag 6. sept. 2018
Torsdag 13. sept. 2018
Bedding:
Lars Mogensen

Søndag 16. august 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Flemming H. P.

Onsdag 19. sept. 2018
Aftentur: 17-21
Skipper: Erik Olsen


[Top]



1).
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookninger til annon-cerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.

2).
Gæster kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.

3).
Gæsternes og medlemmernes  navne skal oplyses ved bookning og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen.

Skipperen er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen og indbetalingen af det samlede beløb til klubbens konto i:

Danske Bank
reg.nr.: 1551.
kontonr.: 8072221.

Indbetalingen skal ske senest 14 dage efter afholdelsen.


(foto:
Morten Søndergaard)

4).
Gæster på klubture må vige for medlemmer efter følgende regler: Hvis båden er fuldbooket og der er gæster på deltagerlisten, må gæsten vige pladsen, hvis et medlem melder sig til turen senest kl. 1200 ugedagen før turen. Dette uanset hvornår gæsten har meldt sig til turen.

5).
Ovennævnte regler er gældende fra den 15. april 2018.

[Top]



Invitation til klubmesterskabet


Mandag den 27. august 2018 kl. 0745-1645 på Øresund


Vi har booket skibet ”Havstrygeren” med skipper "Dyt" ved roret.

Havstrygeren har plads til 42, men vi stopper ved 30 tilmeldinger for at få så god plads som muligt til at fiske.

Stedet er Helsingør og skibet ligger i Kulturhavnen, som ligger ved Jernbanevej. Læs mere her.

Der er P-betalingsplads lige overfor (pris kr. 70,- for hele dagen) og gratis P-pladser henne i lyskrydset ud til Kronborg ca. 300 m. fra bådene.


Læs mere om Havstrygeren her


Tilmelding, pris og præmier

Pris
kr. 250,00 som indbetales til foreningens bankkonto (se nedenfor). I prisen er inkluderet morgenmad, aftensmad og 2 pakker orm.

Tilmelding
Af hensyn til det begrænsede antal pladser (30 deltagere) samt madbestillingen, er tilmelding absolut nødvendig.

Tilmeldingen er bindende og skal ske senest torsdag den 9. august 2018.

Tilmeldingen med navn og telefonnummer kan kun ske via hjemmesiden eller i nødstilfælde direkte til Preben Hytholm Jensen som SMS til mobil 4097-8605.

Før man endegyldigt har sikret sig en plads ved klubmesterskabet, skal deltagergebyret på kr. 250,00 indbetales på klubbens bankkonto i Danske Bank: 1551 - 8072221, senest mandag den 13. august 2018.

Tilmelding efter den 9. august 2018 skal ske med samtidig indbetaling af deltagergebyr til klubbens bankkonto.

Afbud modtages indtil mandag den 13. august 2018, hvorefter det indbetalte gebyr bliver refunderet, såfremt der samtidigt med afbuddet er oplyst eget bankkontonummer til klubbens kasserer på mail: klu009@politi.dk.

Senere afbud skal skriftligt begrundes og her er det kun klubbens bestyrelse, der kan godkende en eventuel refusion af det indbetalte deltagergebyr.

Præmier
I lighed med tidligere år er der præmier og pokaler til deltagerne med A: flest point, B: til storfangeren og C: til sildekongen.

Præmieoverrækkelsen og aftenspisningen (stegt flæsk) foregår som noget nyt i Humlebæk. Stedet offentliggøres senere.

På gensyn og knæk og bræk

Preben Hythom Jensen, hytholm@vip.cybercity.dk, mesterskabsarrangør


Tidsplan

Kl. 0745
Ankomst og tilmelding til mesterskabsarrangøreren, pladsfordeling på skibet, udlevering af orm og klargøring af grej.

Kl. 0800
Afsejling fra Helsingør. Samling under dæk for indtagelse af morgenmad.

Kl. 0815
(alt efter sejltid til første fiskeplads)
Fiskeriet kan begynde når klokken lyder første gang.

Kl. 1500
Fiskeriet stopper på vandet, når klokken lyder for sidste gang.

Kl. 1515
Anløb Helsingør Nordhavn.

Kl. 1600
Ankomst til spisestedet i Humlebæk.

Kl. 1620
Præmieoverrækkelse.

Kl. 1645
Spisning (stegt læsk).

Husk gyldigt statsligt fisketegn!

På gensyn og knæk og bræk

Preben Hytholm Jensen, mesterskabsarrangør, hytholm@vip.cybercity.dk


Konkurrenceregler


(1)
Hver deltager må kun fiske med 1 klargjort stang.

(2)
Stang nummer 2 må være klargjort med hjul og line gennem stangøjerne, men uden tackel.

(3)
Stangen der bruges må kun være forsynet med pirk/blink og max. 2 ophængere. Dette giver tilsammen 3 kroge (gerne trekroge).

(4)
Der må gerne fiskes agnfiskeri, men kun med i alt 3 kroge.

(5)
Der fiskes fra skipperen ringer på klokken første gang på første fiskeplads, og indtil skipperen ringer af igen for hjemsejlads. Der fiskes hele dagen, og der er ingen officielle pauser.

(6)
Alle fisk der indvejes - med undtagelse af sild og hornfisk - skal være fanget foran gællerne. Er dette ikke tilfældet, skal fisken genudsættes eller halen skæres af.

(7)
Enhver der har fast fisk på linen har ret til at fighte denne. Andre skal om nødvendigt tage sit grej ud af vandet.

(8)
Båddommeren er øverste myndighed hvad angår konkurrencen og dennes afvikling, herunder indvejning og måling af fisk. Båddommeren SKAL diskvalificere enhver der ikke følger disse regler, eller som opfører sig usportsligt.

Point-udregning

A).
Der gives artspoint én gang for hver art, der overholder eventuelt mindstemål.

B).
Overskydende centimeter over mindstemålet giver et point pr. centimeter for alle fisk af en art. Dog må der max. indvejes 5 hvillinger.

Fisk uden mindstemål

C).
Alle fisk uden mindstemål giver 10 point - undtagen makrel der giver 20 artspoint.

D).
Efterfølgende fisk giver 5 point.

E).
Der må max. indvejes 5 fisk pr. art i denne kategori.

F).
Af sikkerhedshensyn gives der ikke point for fjæsing.

Ved pointlighed er det dén der har fanget den mest pointgivende fisk der vinder. Kan det ikke afgøres på den måde, trækkes der lod ved dommerens foranstaltning.

Klubmesterskabets mindstemål

Ising 25,0 cm / Hvilling 23,0 cm / Lubbe 30,0 cm / Multe 20,0 cm / Mørksej 40,0 cm
Pighvarrer 30,0 cm / Rødspætte 27,0 cm / Rødtunge 26,0 cm / Sej 40,0 cm
Skrubbe 25,5 cm / Slethvarrer 30,0 cm / Torsk 40,0 cm / Tunge 24,5 cm

Fisk der ikke er nævnt: ”Spørg båddommeren”


[Top]



Invitation til juniormesterskabet


AFLYST på grund af for få tilmeldinger - kun én tilmeldt junior!


[Top]





(foto: Jørgen Mains)


Fredag den 8. juni 2018 havde jeg arrangeret en aftentur efter stør i Poppelsøen, der ligger i Ballerup og som er særligt godt egnet pga. sin størrelse m.h.t. fangst af stør, hvis man ikke har prøvet dette fiskeri før.
Der var tilmeldt 12 personer, hvoraf 3 af disse var juniorer. Desværre dukkede kun en enkelt junior op til arrangementet, hvilket var super ærgeligt, idet alle deltagerne prøvede at have stør på krogen.
Inden turen havde jeg fået Bobby fra Hvidovre Sport til at binde nogle færdige forfang til fiskeriet, ligesom jeg næsten havde tømt en købmandsbutik i Brøndbycenteret for dybfrosne ansjoser, som skulle benyttes som madding.

(foto: Jørgen Mains)

(foto: Jørgen Mains)
Efterhånden som deltagerne ankom og fik købt fiskekort, der i dagens anledning var sat 20,- kr. ned for vores medlemmer, fik hver udleveret et forfang og en pose med optøede ansjoser.
Det lykkedes mig at overtale vores kasserer til at indkøbe et dagskort ekstra, som blev sat på højkant som præmie til den største fisk.
Det var valgfrit, hvor man ville stille sig ved søen og deltagerne fordelte sig på de ledige pladser.


(foto: Morten Søndergaard)


(foto: Morten Søndergaard)


(foto: Jørgen Mains)


(foto: Jørgen Mains)


(foto: Jørgen Mains)

Der gik ikke lang tid før Kim Lundager fik bid af en stør. Ikke en kæmpe men en fin fisk på 7-8 kilo.


(foto: Jørgen Mains)


(foto: Jørgen Mains)

På den modsatte side af søen foran ejerens hus var der virkelig gang i den, idet 2-3 personer, der ikke var med i vores tur, ustandseligt fightede fisk.
Per Stig, Claus Søndergaard og Preben Hytholm havde placeret sig på ”øen” og det lykkedes for dem alle at fange stør. Preben fik desværre kun en enkelt, der ikke var voldsomt stor. Per Stig fangede i alt 5 stør.

(foto: Jørgen Mains)

(foto: Jørgen Mains)
Per Stig brilierede på et tidspunkt ved at han under en fight med en stør måtte en tur ud i sivene foran øen, idet linen havde viklet sig ind i nogle siv med en stør i den anden ende. Hvad gør man så, ja Per Stig smed tøjet på nær et par nydelige underbukser og vadede ud i vandet, hvor det lykkedes ham at få løsnet linen og få fightet fisken færdigt, kun iført nævnte underhylere.

(foto: Jørgen Mains)

(foto: Jørgen Mains)
Claus fangede kun en enkelt, men sikken én - 22,5 kilo. Værsgo at skylle.
Vores redaktør nåede så vidt jeg ved at fange et par stykker og Kim Lundager det samme.
Flemming Weidemann var tyvstartet og havde været ved søen et par timer før vi andre ankom.
Han havde fået 2 stør op til 9 kilo og fangede yderligere en enkelt senere, ligeledes på ca. 9
kilo.

(foto: Jørgen Mains)

(foto: Jørgen Mains)

(foto: Jørgen Mains)

(foto: Jørgen Mains)
Vores nye medlem Jan Huniche satte sig på en plads tæt på indgangen til søen, men havde i starten lidt svært ved at kroge fiskene, men havde dog et par stykker på, der imidlertid ikke var krogede ordentligt.
Da der var ca. 1 time tilbage af fisketiden flyttede han plads og gik ud på øen. Der lykkedes det ham at kroge og fighte en fin stør på 12
kilo, så han var superglad.


(foto: Jørgen Mains)


(foto: Jørgen Mains)

Allan Scheller og Kasper Scheller var vel nok dagens uheldigste, idet det begge havde fisk på flere gange, men desværre tabte de dem hver gang.
Ingen tvivl om at de begge blev bidt af fiskeriet og et par ekstra forfang til næste gang og en halv bakke ansjoser til genfrysning kan forhåbentligt animere dem til at tage en ny tur.
Jeg tror ikke at jeg har glemt nogen, så nu kommer jeg så til mig selv.


(foto: Jørgen Mains)


(foto: Jørgen Mains)

Jeg brugte nok den første times tid til at guide nogle af deltagerne m.h.t. at man skal være helt oppe på mærkerne og holde øje med stangen hele tiden.
Når der så er hug, skal den have en på hatten. Enten sidder den der, eller også er det lykkedes for fiskene eller krebsene i søen, at fjerne agnen fra krogene, der for øvrigt altid skal være uden modhager.
Da jeg langt om længe fik en snøre i vandet varede det kun ca. 1 minut før min stang bøjede, hvorfor jeg gav et kraftigt tilslag, der imidlertid bevirkede, at forfanget knækkede.
Derefter fiskede jeg et par timer på et meget begrænset område, uden at jeg mærkede andet end et par enkelte nøk i linen.


(foto: Morten Søndergaard)


(foto: Morten Søndergaard)

På et tidspunkt, efter jeg havde været lidt rundt og snakke med nogle af deltagerne, vendte jeg tilbage til min plads og kastede agnen ud igen.
Efter kort tid var der hug og jeg gav tilslag og der var fast fisk. Umiddelbart virkede det ikke som om, at der var tale om en stor fisk, men ind ville den ikke og den begyndte virkeligt at gøre modstang og svømmede frem og tilbage, uden at jeg kunne gøre noget som helst andet end at holde fast i stangen.
Jeg havde ingen anelse om, hvor stor fisken var, men der var god vægt i den. Den største jeg indtil da havde fanget var lidt over 18
kilo, og modstanden var vel nogenlunde den samme.
Efter nogen tovtrækkeri med fisken dukkede den pludseligt op så man kunne se den øverste del af kroppen. Holy Shit hvor var den stor.


(foto: Morten Søndergaard)

 

Jeg tilkaldte Flemming Weidemann, der stod på pladsen ved siden af mig. Han kunne ikke se, hvor stor fisken var i det grumsede vand og sagde for sjov. Hvorfor tilkalder du mig inden fisken er klar til landing.
Imidlertid syntes han at det var ok, da han så fisken.
Flemming stod med mit store gumminet fra Savage Gear og havde store problemer med at nette fisken, idet kun hovedet og noget af forkroppen kunne være i nettet.
Der var heldigvis andre til stede, der kunne hjælpe med landingen ved at tage fat i halen på fisken.
Med fælles hjælp lykkedes det at få kæmpen op på land og anbragt på en alt for lille afkrogningsmåtte.


(foto: Morten Søndergaard)

Fisken blev hurtigt afkroget, men nu var gode råd dyre, idet ingen af os havde en vægt, der kunne veje over 25 kilo. og ejerne af søen havde lukket butikken.
Flemming havde en 25
kilos vægt, der imidlertid gik i bund med et brag.
Umiddelbart er både mit og andres bud, at fisken vejede et stykke over 30
kilo, men af hensyn til fiskens overlevelse skyndte vi os så meget som muligt at genudsætte den.
Så må jeg se om ejerne kan genkende fisken på billederne og komme med et bud på vægten.
Det er mit indtryk, at deltagerne alle var yderst tilfredse med turen, selv om jeg var så ubeskeden at fange den største stør. Det skal så nævnes, at jeg nok har været i Poppelsøen mindst 10 gange og aldrig før har fanget en stør af den størelse, som det var tilfældet denne gang.
Jeg håber, at deltagerne har fået blod på tanden og er blevet bare lidt interesseret i størfiskeriet, der breder sig til efterhånden adskillige søer rundt omkring i landet.

Mvh. Bent Hytholm
Seneste nyt: Poppelsøen inkl. hus og butik er sat til salg, så hvis du har omkring 12 millioner, kan den blive din - eller som klubhus til Viktor og så kunne pensionisterne passe søen :-)
Se mere her: https://www.lokalbolig.dk/bolig/villa/ballerup/2750/baltorpvej-208/32-004805/51667?mgl=18032

[Top]




Fyraftenstur på Fure Sø

11. juli 2018

Vi stævnede ud i fint, roligt vejr ved 18-tiden, men efter et lille stykke tid kom et uvejr rullende ind over fra nord. Hele søen blev sort, og det blæste kraftigt op, så der kom hvide toppe på bølgerne. Kim arbejdede knaldhårdt med årene, mens jeg bidrog med værdifulde dessiner desangående...

På grund af vejrskiftet besluttede vi at ro ind i sivene for at finde læ og tage en kop kaffe i et håb om, at uvejret ville stilne lidt af.


(foto: Claus Søndergaard)

Mens vi således fik kaffen, kunne vi blandt andet nyde synet af fiskeørnen, der afpatruljerede sivkanten efter en snack.
Vejret klarede heldigvis op, og vi fik herefter den smukkeste aften på søen. Da vi genoptog fiskeriet. kom der endda et par tilbud på stængerne. En flot +5 kilos gedde lod sig fiste af en stor rød/hvid wobler. Fisken deltog velvilligt i en fotosession, inden den atter dykkede ned i dybet.


(foto: Claus Søndergaard)

Mvh. Claus Søndergaard

[Top]



Trolling-teknik

I weekenden i pinsen afholdt Småbådsklubben (SSK) et arrangement med udgangshavn fra Rødvig. Det var en 24 timers konkurrence fra kl. 12 lørdag til kl. 12 søndag. Man skulle bare fange den største laks eller havørred, og der kunne indvejes 2 laks og 2 havørreder for hver deltager.
Trollingbådene fisker generelt med flere fiskestænger og når jeg er alene i båden kan jeg styre 8 – 10 stænger alt efter forholdene. Ja, så burde fiskene jo bare hoppe op i båden, meeeen sådan er det ikke.
Typisk kan man sætte 4 på downriggerne, 2 med dipsy-diver, 2 med sideplaner og 1 eller 2 som ”tyven” ”ca. 30–40 meter efter båden. Jeg har vedhæftet et link længere nede med regler og trollingmetoder.
Diverse vægtbelastninger

Dipsy-diver

Sideplaner

Planerboard

Med planerboards kan man fiske med endnu flere stænger, da planerboardet trækker en line ud, hvor man med klemmer kan hægte eks. 4 liner på i hver side og så kan man fighte fisken uden at der hænger en dipsy-diver eller en sideplaner på linen.

Lørdag satsede jeg på at fange en laks ca. 12 sømil ude i Østersøen, hvor jeg sammen med nogle andre sejlede ud til 30 meter kurven. Det gav desværre ikke noget og sejlede derfor ind til Rødvig, hvor resten af aftenen blev til hygge med mad med lidt øl og vin. Det var super hyggeligt med levende musik på havnen og deling af sjove oplevelser i løbet af aftenen.
Søndag morgen stod jeg tidligt op og trollede fra Rødvig rundt om Stevns, hvor jeg kun fik hornfisk og nogle enkelte småtorsk og derfor sluttede konkurrencen for mig. Efter aftale kunne man give besked om, at man ikke mødte til indvejningen, hvis man ville sejle hjem i løbet af dagen. Det valgte jeg.

På vej hjem trollede jeg langs med kysten og ved Køge Sønakke tog jeg downriggerne op fiskede med 5 stænger ind over 6 – 8 m vand. Det vil sige, at blinkene bliver trukket ned af nogle forskellige mindre vægte som fås i mange variationer som nævnt længere oppe. Man sætter blinket på en 0,35 mm line ca. 1 meter bag vægtbelastningen og så kan man fiske den 15 – 30 meter bag efter båden. Dipsy-diver og sideplaner kan trække blinkene ud til siderne og tyven fisker man bare direkte bag båden i lidt længere afstand end de andre blink.


(foto: Allan Scheller)

Det er nemt at fiske på denne måde på Viktor, hvilket jeg gerne vil anbefale og så kommer man ikke i konflikt med områder med garn og bundgarn, hvilket man hurtigt kan når man bruger downriggerne.
 

Det skal bemærkes, at der er regler for anvendelse af sideplanere og lignende inden for områder markeret på søkortet med ”bundgarnsfiskeområde”.

Jeg har vedhæftet nogle links, hvor man kan læse lidt mere om reglerne:


(foto: Allan Scheller)

www.smaabaadsklub.dk/love_regler/trolling.asp

http://m.fisketegn.dk/trollingfiskeri.aspx?ID=45630

Mvh. Allan Scheller


Fakta om skibet Viktor


Motorbåden VIKTOR er 10 meter lang og godkendt til sejllads med 12 personer, heraf max. 8 fiskende personer. Båden ligger det meste af året i Nivå Havn, men flyttes i vinterperioden til Humlebæk Havn.
For at sejle med båden kræves minimum duelighedsbevis i lystsejlads, samt at skipperen er godkendt/omskolet til båden. Skipperen skal kraftigt overveje om der skal sejles ud, når vinden er 8 m/s eller mere og endda mindre når vinden f.eks. er i syd-øst.
Kontakt bådinspektør Lars Mogensen for yderligere: mobil: 4050-1303 ● mail: lmo002@politi.dk


[Top]



Skibet Viktor har sin egen Facebook-gruppe  
Skibet Viktor har sin egen lukkede Facebookgruppe, hvor skippere og deltagere på turene deler tips, tricks og turberetninger. Bliv medlem af gruppen på: https://www.facebook.com/groups/169304303115898/?ref=br_rs.

[Top]



AIS - Automatic Identification System


Viktors færden på Øresund kan følges på: http://www.marinetraffic.com/ais/ - når AIS-systemet vel at mærke er tændt og skibet er ude at sejle.
Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses.


[Top]



Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.

Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.

Pas nu godt på det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe af i tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet.


(foto: Morten Søndergaard)

Lars Mogensen, bådinspektør - mail: lmo002@politi.dk mobil: 4050 1303

[Top]



Sikkerhed til søs - lær om sikker sejlads

https://www.stenaline.dk/sikker-sejlads

I linket kan du se Stena Lines omfattende grafik, der giver dig masser af gode råd til en sikker sejlads. Du kan bl.a. læse om sikkerhedsudstyr, den rette beklædning og om hvordan du planlægger din tur, så du er forberedt til at sejle ud på havet.


[Top]



SU - bliv medlem via Lucius


Som medlem af Viktor bør du også være medlem af søsterforeningen Lucius, der er medlem af sammenslutningen SU.
Det giver dig nemlig adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer og havgående både langs Øresundskysten.
Se meget mere på SU´s hjemmeside: http://www.fiskeren.dk

Kontakt Claus Søndergaard: mobil: 7258-8247 ● mail: csn003@politi.dk.


[Top]



Fiskeringen - bliv medlem via De Blå Blink


Som medlem af Viktor har du yderligere mulighed for at være medlem af fiskeklubben De Blå Blink, der er medlem af sammenslutningen Fiskeringen.
Det giver dig adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer, havgående både med motorer langs Øresundskysten og i Isefjorden, åstræk i Jylland samt 2 huse i Sverige og 1 hus på Sjællands Odde.
Se meget mere på Fiskeringens hjemmeside: http://www.fiskeringen.dk

Kontakt Morten Søndergaard: mobil: 7258-8697 ● mail: mes003@politi.dk.


[Top]



Dansk Havfisker Forbund - Viktor er medlem!


Som medlem af Viktor har du mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i Danmark som i udlandet.
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European Federation of Sea Anglers” (EFSA).
Se meget mere på: http://www.danskhavfiskerforbund.dk/

[Top]



Få en kollega eller fiskeven indmeldt - send nyhedsbrevet videre!


Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiskeinteresseret kollega eller fiskeinteresseret ven/veninde, hvis du mener han/hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Husk at civile personer - venner/bekendte af et politimedlem -  først skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af bestyrelsen.

Se her, hvordan indmeldelsen foregår.

Vi ses derude ved vandene!

Fiskesnak i Viktor

[Top]



Indmeldelse i Viktor


Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klubbens kasserer, Kim Lundager, på mail: klu009@politi.dk

Foreningen har brug for følgende data
Dit fulde navn + personnummer.
Din privatadresse + mobil + privat mailadresse.

For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.

For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på den politiansatte, der har anbefalet dig.

Sæt papir i maskinen!

Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte, pensionerede polititjenestemænd og civile medlemmer.

Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt: Senior kr. 35,- pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet trækkes via Politiets Sprogforbund.

Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr. 420,- som skal betales hvert år i april måned. Beløbet opkræves af foreningens kasserer.

[Top]



Nyttige links


Turkalenderen

Skipperlisten

Ret/tilføj min mailadresse

Send en fangstrapport

Rekordlisterne

Danske Rekorder

SU

Dansk Havfisker Forbund

Viktors hjemmeside


[Top]




Tak fordi du læste med!


Nyhedsbrevet kan indeholde fortroligt materiale. Har du modtaget det ved en fejltagelse, så underret os venligst på denne denne mailadresse og slet derefter nyhedsbrevet.


[Top]