Politiets Fiskeklub


Viktor


JANUAR 2019 | INFOMAIL NR. 90



www.viktor.dk | Kontakt foreningen | Tilføj mailadresse


Indholdet af dette nyhedsbrev


Viktors bestyrelse


Kommende klubture med skibet Viktor

Seneste nyt vedrørende skibet Viktor

Seneste fangster (Claus S., Steffen H.)


Bookning af pladser på skibet Viktor

Diverse nyttig info om skibet Viktor


Sikkerhed til søs (Stena Line)


Indmeldelse (bliv medlem af Viktor)

Lucius (bliv medlem af SU)

De Blå Blink (bliv medlem af Fiskeringen)


Nyhedsbrevsredaktør Morten Søndergaard
(som har langt flere fiskestænger end jeg har brug for, men ikke nær så mange som jeg kunne ønske mig).


Kassererens nye cool bæltespænde!


Og det er nummereret!


Formand
Karl Kristian Jensen
6161-8744
mail
Næstformand
Egon Poulsen
5139-0000
mail
Kasserer
Kim Lundager
5179-9707
mail
Bådinspektør
Lars Mogensen
5129-2167
mail
Juniorleder
Allan Scheller
2542-6151
mail
Mesterskaber
Preben H. Jensen
4097-8605
mail
Webmaster
Preben Bo Nielsen
5179-3470
mail
Redaktør
Morten Søndergaard
6137-2477
mail

Konto: 1551 + 8072221 | CVR-nr.: 34787751


Kommende klubture med skibet Viktor


JANUAR 2019


Søndag 30. dec. 2018
Dagtur: 08-16
Skipper: Finn Janniche

Søndag 6. januar 2019
Dagtur: 08-16
Skipper:
Knud Jensen

Søndag 13. januar 2019
Dagtur: 08-16
Skipper:
mangler p.t.

Mandag 21. januar 2019
Dagtur: 08-16
Skipper:
Jørgen Krog Larsen


FEBRUAR 2019


Mandag 4. februar 2019
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Kvistholm

Søndag 17. februar 2019
Dagtur: 08-16
Skipper: Peer Windolf

Mandag 18. februar 2019
Dagtur: 08-16
Skipper: Arly Iversen

Søndag 10. marts 2019
Dagtur: 08-16
Skipper:
Asger Jensen


MARTS 2019


Søndag 17. marts 2019
Dagtur: 08-16
Skipper:
Peer Windolf

Mandag 18. marts 2019
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Kvistholm

Mandag 8. april 2019
Dagtur: 08-16
Skipper: Jens Jensen

Mandag 15. april 2019
Dagtur: 08-16
Skipper:
Ole Parker


Se flere fremtidige ture i turkalenderen


[Top]


Aborrer fra Store Vejle Å

26. oktober 2018

Den fineste solopgang over Arken skulle lige nydes, inden fiskeriet kunne starte. Forsøgte mig med diverse jigs, men fik intet de første par timer, så jeg måtte trøste mig med gæs, viber, rovfugle og en enkelt isfugl.
Da jeg skiftede plads blev det vildt. Jeg tror, at jeg havde fisk i de første 15 kast..
Der var fisk i alle størrelser og dagens største blev to fisk, der begge vejede 1425 gram.
Knæk og bræk - Claus Søndergaard

[Top]


Lidt efterårskarper

5./6. oktober 2018

Hen under eftermiddagen fik jeg rejst lejren og gjort klar til et 2-dages karpesats. Det var ellers med lav selvtillid, idet turen weekenden før havde givet lige præcis nul fisk – og ditto hug. Men jeg havde ændret lidt på tacklerne og håbede på, at det ville være udslagsgivende. Og ellers kunne man jo altid nyde den lune sensommer...
Jeg fik heldigvis allerede sidst på eftermiddagen øget selvtilliden, da den venstre bidmelder meldte sig ind. Selv om jeg stod lige ved siden af stangen, nåede dyret at rive en del meter af hjulet og kom derved tæt på nogle ubehagelig rødder.

Men efter lidt tovtrækkeri vendte den om og gik mod højre.

Heldigvis var det stadig dagslys, så det var ikke noget problem at se fiskens kurs – der endte i nettet.
En fin spejlkarpe på 7,7 kilo.

(foto: Claus Søndergaard)

Så var det tid til lidt varm aftensmad, inden mørket lukkede helt til.
Skønhedssøvnen om natten blev (heldigvis) afbrudt to gange. Den første fisk var fuldstændig ustyrlig, og jeg havde indledningsvis intet styr over dyret overhovedet.
Det blev ikke gjort nemmere af, at det var fuldstændig vindstille, så min udåndingsluft blev hængende som en tåge-mur i lyset fra pandelampen, så det var umuligt at se i hvilken retning linen gik. Nå, men en spejlkarpe på 9,0 kilo blev nettet og kom i sack nr. 2.


(foto: Claus Søndergaard)

Næste hug gav lidt problemer. Både under fighten, hvor den forelskede sig i de andre liner, men også da den lå i nettet, for nu havde jeg ikke flere ledige keep sacks.
Jeg måtte derfor skyde et par billeder af den første karpe og herefter sætte den ud igen, så der blev plads til den næste logerende, som viste sig at blive turens største på 9,9 kilo.
Kort før solopgang var den gal igen. Efter en hidsig, men forholdsvis kort fight lå der nu en karpe på 8,2 kilo i nettet – og jeg var således atter nede på sacks.

Jeg besluttede derfor at gennemføre en fotosession af fiskene fanget om natten.

Diverse net var herefter tømte og klar til det næste døgns intense fiskeri – som så kun kastede en mindre suder af sig!

Men det var nu til at leve med efter førstedagens resultater...

Knæk og bræk - Claus Søndergaard


(foto: Claus Søndergaard)


[Top]


Laks fra Skjern Å

September 2018


(foto: Steffen Horvath)

Efter en skuffende sæson ved kysten havde jeg mere held med et par lakseture til Skjern. Første tur foregik i starten af september. Vi var 3 mand, som havde 3 ½ dage til rådighed, og de blev fuldt ud udnyttet. På selve ankomstdagen havde vi et par timer inden at lyset svandt, og de skulle bare bruges.
Vi kørte ned til Gjaldbækbroen og fiskede opstrøms broen på et stykke, som jeg aldrig havde gået på før. Vi fiskede alle med flue, og jeg havde ikke fisket lang tid, førend at der var hug. En lille fin hanlaks på ca. 56 cm blev hurtigt afkroget og nænsomt genudsat. Så var vi da i gang. Resten af aftenen forløb uden yderligere kontakter.


(foto: Steffen Horvath)

Næste morgen var vejret skiftet. Det blæste mere med en del byger. Om det var det, der satte skub i tingene, er svært at sige, men det var en dag, hvor der skete noget. Rene havde ikke fisket mere end ½ time, før han fik en lille fin hanlaks på 55-56 cm – hans første Skjernå laks. Ikke dårligt. Efter et par timer, var det igen min tur, idet jeg igen på flue fik en fin hanlaks på ca. 65 cm, som kæmpede ganske bravt med flere spring ud af vandet. Senere på dagen meldte Torben sig ind i kampen med en mindre laks på 55-60 cm. Så havde alle fået laks – ikke noget vi er vant til!
Dagen efter valgte jeg at gå med spinne-stang, da stykket ved Borris Enge er noget mere bøvlet at fiske med flue på. Jeg skulle vel bruge 10 min på at få en lille hanlaks på 56-57 cm, som desværre havde slugt krogen, så den blødte. Da en lille laksekvote ikke var opbrugt, valgte jeg at tage den med hjem. Kort efter fik Torben en rigtig fin hanlaks på spin, ca. 4 kilo og 75 cm. Et par hurtige fotos og så ud med den. Der var ikke mere til os på den tur, men 6 laks til 3 mand på 3 dage, var vi mere end tilfredse med.

Tur to til Skjern var midt september. Det var erstatningstur for vores årlige Mørrumstur, som vi valgte at aflyse grundet historisk lidt vand i elven. Normalt er vi en fasttømret trio, men Ib måtte blive hjemme, og så var det kun Jens og jeg der skulle kæmpe. Jeg skal love for, at vi vindmæssigt ikke kunne have valgt et dårligere tidspunkt, da en storm ville indfinde sig på dag 3 på vores tur, så det var vi spændte på.

På dag 2 fik vi lokalguide på i form af tidligere Viktormedlem Klaus. Han fiskede med os nogle timer, og gav et par gode råd til nye pladser, så nu har vi lige et par hotspots mere på kortet.
Vi fik desværre ikke fisk om formiddagen, men hyggede os og fik det meste ud af dagen, inden stormen skulle ankomme.
Inden dagen var omme fik jeg dog en rigtig fin havørredhan på lige under 60 cm. Den blev nappet på en leddelt rapalawobler, som var blybelastet.
Dagen efter vovede vi os ud på samme stykket vand, hvor vi vidste, at vi kunne få lidt læ, og det var sgu godt, at vi stod der, da stormen ramte.
Der kom de vildeste vindstød og med en middelvind på 16-18 m/s var det alt andet end nemt at fiske med flue, så jeg brugte det meste af dagen på spin.
På et tidspunkt var jeg faktisk ved at blæse i vandet, og måtte rykke ½ meter tilbage for at være sikker på, at jeg ikke endte i åen!! Normale mennesker havde krøbet i læ på dette tidspunkt, men vi hører ikke under den katagori, så derfor fortsatte vi ufortrødent.


(foto: Steffen Horvath)

Og som det gamle ordsprog siger, at dem som intet vover, intet vinder. Jeg må godt nok tage hatten af for Jens, som i 10 timer havde fisket med flue med de tungeste fluer og liner – og bare blev ved og ved. Jeg sendte i løbet af dagen mange bønner til fiskeguderne om, at han måtte få sin første Skjernå laks, da han havde fortjent den. Samtidig havde jeg også den bagtanke, at hvis han fik fisk, ville jeg nemmere kunne lokke ham med næste gang.


(foto: Steffen Horvath)

Da klokken var ved at nærme sig 18, gad jeg simpelthen ikke mere, selv om der var min. 2 timer mere at fiske i. Der skal noget til, at jeg smider håndklædet i ringen, men jeg var mørbanket og have ikke mærket noget hele dagen, så jeg bestemte, at Jens heller ikke gad mere. Jeg gik op mod ham for at meddele ham, at han ikke gad mere, da hans line blev spændt op! Laks på i sidste sekund!! Hvor heldig kan man være. En fin hanlaks kastede jeg adskillige gange ud af vandet og kæmpede overraskende godt. Den blev målt til 65cm og hurtigt genudsat. Jeg kan love for, at humøret var helt i top. Bønner var hørt, og så kunne vi pakke sammen – drivvåde og gennemblæste men toplykkelige. Dagen efter var vejret skiftet fuldstændigt – næsten vindstille med sol. Det kunne ikke simpelthen ikke blive en smukkere kulisse. Vi havde 4 timer, som blev brugt på de nye pladser, som Klaus havde vist os. Det resulterede i en mistet havørred på ca. 50 cm til mig. Fin afslutning på laksesæconen 2018.

Knæk og Bræk - Steffen Horvath

[Top]


Bookning af fisketure med skibet ”VIKTOR”

1).
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookninger til annon-cerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.

2).
Gæster kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.

3).
Gæsternes og medlemmernes  navne skal oplyses ved bookning og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen.

Skipperen er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen og indbetalingen af det samlede beløb til klubbens konto i:

Danske Bank
Konto: 1551 + 8072221.

Indbetalingen skal ske senest 14 dage efter turen.


(foto:
Morten Søndergaard)

4).
Gæster på klubture må vige for medlemmer efter følgende regler: Hvis båden er fuldbooket og der er gæster på deltagerlisten, må gæsten vige pladsen, hvis et medlem melder sig til turen senest kl. 1200 ugedagen før turen. Dette uanset hvornår gæsten har meldt sig til turen.

5).
Ovennævnte regler er gældende fra den 15. april 2018.

[Top]


Diverse nyttig viden om skibet Viktor

Data om skibet


Motorbåden VIKTOR er 10 meter lang og godkendt til sejllads med 12 personer, heraf max. 8 fiskende personer. Båden ligger det meste af året i Nivå Havn, men flyttes i vinterperioden til Humlebæk Havn.
For at sejle med båden kræves minimum duelighedsbevis i lystsejlads, samt at skipperen er godkendt/omskolet til båden. Skipperen skal kraftigt overveje om der skal sejles ud, når vinden er 8 m/s eller mere og endda mindre når vinden f.eks. er i syd-øst.
Kontakt bådinspektør Lars Mogensen for yderligere: mobil: 4050-1303 ● mail: lmo002@politi.dk


[Top]


Nødhjælp
Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.

Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.

Pas nu godt på det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe af i tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet.


(foto: Morten Søndergaard)

Lars Mogensen, bådinspektør - mail: lmo002@politi.dk mobil: 4050-1303.

[Top]


AIS - Automatic Identification System


Viktors færden på Øresund kan følges på: http://www.marinetraffic.com/ais/ - når AIS-systemet vel at mærke er tændt og skibet er ude at sejle.
Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses.


[Top]


Facebookgruppe  
Skibet Viktor har sin egen, lukkede, Facebookgruppe, hvor skippere og deltagere på turene deler tips, tricks og turberetninger. Du kan anmode om at blive medlem af gruppen på: https://www.facebook.com/groups/169304303115898/?ref=br_rs.

[Top]



Sikkerhed til søs - lær om sikker sejlads


https://www.stenaline.dk/sikker-sejlads

I linket kan du se Stena Lines omfattende grafik, der giver dig masser af gode råd til en sikker sejlads. Du kan bl.a. læse om sikkerhedsudstyr, den rette beklædning og om hvordan du planlægger din tur, så du er forberedt til at sejle ud på havet.


[Top]


Indmeldelse i Viktor


Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klubbens kasserer, Kim Lundager, på mail: klu009@politi.dk

Foreningen har brug for følgende data
Dit fulde navn + personnummer.
Din privatadresse + mobil + privat mailadresse.

For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.

For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på den politiansatte, der har anbefalet dig.

Sæt papir i maskinen!

Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte, pensionerede polititjenestemænd og civile medlemmer.

Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt: Senior kr. 35,- pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet trækkes, for ansatte i politiet, via Politiets Sprogforbund.

Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr. 420,- som skal betales hvert år i april måned. Beløbet opkræves af foreningens kasserer.

[Top]


SU (bliv medlem via Lucius)


Som medlem af Viktor bør du også være medlem af søsterforeningen Lucius, der er medlem af sammenslutningen SU.
Det giver dig nemlig adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer og havgående både langs Øresundskysten samt rabat mange steder.
Se meget mere på SU´s hjemmeside: http://www.fiskeren.dk

Claus Søndergaard: mobil: 6119-7854 ● mail: csn003@politi.dk.


[Top]


Fiskeringen (bliv medlem via De Blå Blink)


Som medlem af Viktor har du yderligere mulighed for at blive medlem af fiskeklubben De Blå Blink, der er medlem af sammenslutningen Fiskeringen.
Du får adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer, havgående både med motorer langs Øresundskysten og i Isefjorden, åstræk i Jylland samt huse i Sverige på Sjællands Odde.
Se meget mere på Fiskeringens hjemmeside: http://www.fiskeringen.dk

Kontakt Morten Søndergaard: mobil: 6137-2477 ● mail: mes003@politi.dk.


[Top]


Dansk Havfisker Forbund (Viktor er medlem)


Som medlem af Viktor har du mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i Danmark som i udlandet.
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European Federation of Sea Anglers” (EFSA).

Se meget mere på: http://www.danskhavfiskerforbund.dk/


[Top]


Indmeld en kollega eller fiskeven - send nyhedsbrevet videre!


Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiskeinteresseret kollega eller fiskeinteresseret ven/veninde, hvis du mener han/hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Husk at civile personer, venner/bekendte af et politimedlem, først skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af bestyrelsen.

Se her, hvordan indmeldelsen foregår.

Vi ses derude ved vandene!

Fiskesnak i Viktor

[Top]


Nyttige links


Turkalenderen

Skipperlisten

Ret/tilføj min mailadresse

Send en fangstrapport

Rekordlisterne

Danske Rekorder

SU

Dansk Havfisker Forbund

Viktors hjemmeside


[Top]



Tak fordi du læste med!


Nyhedsbrevet kan indeholde oplysninger, der ikke bør anvendes af andre end modtageren.

Har du modtaget nyhedsbrevet ved en fejltagelse, så underret os venligst på denne denne mailadresse og slet derefter nyhedsbrevet fra dit system
.


[Top]