Næste morgen var vejret skiftet. Det blæste mere med en del byger. Om det var det, der satte skub i tingene, er svært at sige, men det var en dag, hvor der skete noget. Rene havde ikke fisket mere end ½ time, før han fik en lille fin hanlaks på 55-56 cm – hans første Skjernå laks. Ikke dårligt. Efter et par timer, var det igen min tur, idet jeg igen på flue fik en fin hanlaks på ca. 65 cm, som kæmpede ganske bravt med flere spring ud af vandet. Senere på dagen meldte Torben sig ind i kampen med en mindre laks på 55-60 cm. Så havde alle fået laks – ikke noget vi er vant til!
Dagen efter valgte jeg at gå med spinne-stang, da stykket ved Borris Enge er noget mere bøvlet at fiske med flue på. Jeg skulle vel bruge 10 min på at få en lille hanlaks på 56-57 cm, som desværre havde slugt krogen, så den blødte. Da en lille laksekvote ikke var opbrugt, valgte jeg at tage den med hjem. Kort efter fik Torben en rigtig fin hanlaks på spin, ca. 4 kilo og 75 cm. Et par hurtige fotos og så ud med den. Der var ikke mere til os på den tur, men 6 laks til 3 mand på 3 dage, var vi mere end tilfredse med.

Tur to til Skjern var midt september. Det var erstatningstur for vores årlige Mørrumstur, som vi valgte at aflyse grundet historisk lidt vand i elven. Normalt er vi en fasttømret trio, men Ib måtte blive hjemme, og så var det kun Jens og jeg der skulle kæmpe. Jeg skal love for, at vi vindmæssigt ikke kunne have valgt et dårligere tidspunkt, da en storm ville indfinde sig på dag 3 på vores tur, så det var vi spændte på.