Politiets Fiskeklub


Viktor


APRIL 2020 | INFOMAIL NR. 105



Indholdet af dette nyhedsbrev


Viktors bestyrelse

Kommende klubture med skibet Viktor

Generalforsamlingen (udskudt)

• Kysttur (16.04)

Forårsmesterskabet (aflyst)

Corona og fisketure (anbefalinger)

Seneste fangster (Claus, Bent, Steffen)

Skibet Viktor (bookning, oplevelser m.m.)

Sikkerhed til søs (Stena Line)

Indmeldelse (bliv medlem af Viktor)

Lucius (bliv medlem af SU)

De Blå Blink (bliv medlem af Fiskeringen)


Vigtige datoer i 2020


Generalforsamlingen

Udskudt p.g.a. coronavirus!


Forårsmesterskabet

Afyst p.g.a coronavirus!


Kystmesterskabet

Under planlægning


Klubmesterskabet

Mandag den 31. august 2020


Nyhedsbrevsredaktør Morten Søndergaard
(som har langt flere fiskestænger end jeg har brug for, men ikke nær så mange, som jeg kunne ønske mig).


Formand
Karl Kristian Jensen
6161-8744
mail
Næstformand
Egon Poulsen
5139-0000
mail
Kasserer
Kim Lundager
5179-9707
mail
Bådinspektør
Lars Mogensen
5129-2167
mail
Juniorleder
Allan Scheller
2542-6151
mail
Mesterskaber
Preben Hytholm
4097-8605
mail
Webmaster
Preben Bo Nielsen
5179-3470
mail
Redaktør
Morten Søndergaard
6137-2477
mail

Kommende klubture med skibet Viktor

Coronatider ombord på skibet Viktor


16. marts 2020
Det er besluttet, at ALLE KLUBTURE indtil videre er AFLYST.
Vi står tæt sammen på båden, og hvis det er dårligt vejr samles folk i styrehuset. En oplagt smittemulighed som vi gerne vil undgå.
Båden kan bookes til private ture som sædvanligt, kun klubturene er berørt.



Apr. 2020


Mandag 6. april
Dagtur: AFLYST
Skipper:

Mandag 13. april
Dagtur: AFLYST
Skipper:

Mandag 19. april
Dagtur: AFLYST
Skipper:

Søndag 3. maj
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Thorsen


Maj 2020


Søndag 17. maj
Dagtur: 08-16
Skipper: Erik Olsen

Mandag 18. maj
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Sørensen

Onsdag 20. maj
Aftentur: 17-21
Skipper:

Onsdag 27. maj
Aftentur: 17-21
Skipper: Erik O.


Juni 2020


Lørdag 6. juni
Juniordagtur
Skipper:

Søndag 7. juni
Dagtur: 08-16
Skipper:
Peer Windolf

Lørdag 13. juni
Juniordagtur
Skipper:

Mandag 15. juni
Dagtur: 08-16
Skipper: Per Kvistholm

Book en plads og se alle fremtidige ture i turkalenderen


Skipper-afregning for turene med skibet Viktor
Bank: 1551 + 8072221
 eller MobilePay: 539372


[ Til Top ]


Generalforsamlingen


Torsdag den 26. marts 2020


Generalforsamlingen blev udskudt som følge af coronavirusset.
Ny indkaldelse kommer så snart det er muligt igen at forsamles sikkert.


[ Til Top ]


Kysttur

Torsdag den 16. april 2020 - Sjælland


Specielt dygtige til at fange havørreder på det sidste har vi ikke været (kan dog nå at vende i år) men til gengæld er vi ret gode til hygge. Derfor fortsætter vi naturligvis med det vi er gode til, så igen i år vil vi lave et større "grillede-pølser-arrangement".


(foto: Viktor)

Så det er kun fiskegrejet, kaffen og det gode humør I skal medbringe og naturligvis viljen til at forsøge at få en havørred over 45 cm.
Vi bliver i lighed med sidste år på Sjælland, men den præcise plads får I besked om 3 dage før, da vejret gerne skulle blive en medspiller.


Tilmelding senest onsdag den 8. april 2020 til:
Steffen Horvath ● 4191-0006 ● sho008@politi.dkhjemmesiden


[ Til Top ]



FORÅRS-MESTERSKABET


Mandag den 27. april 2020


Forårsmesterskabet er helt aflyst som følge af coronavirusset.
Vi vender stærkt tilbage til næste forår med et ekstra flot forårsmesterskab!


[ Til Top ]


Coronavirusset og fisketure
 

Lystfiskeri og coronavirus


Danmark og hele Verden står i en alvorlig sundhedskrise. Fiskeringen ønsker derfor at understrege vigtigheden af, at vi alle følger Sundhedsmyndighedernes anbefalinger – også når vi dyrker lystfiskeri, så vi sammen kan bryde smittekæderne og stoppe COVID-19-epidimien.
Rigtig mange lystfiskere bruger i disse dage deres tid ved fiskevandet, og det er naturligvis positivt, at vi fortsat kan dyrke vores dejlige hobby selv i en svær periode.
 


Generelle anbefalinger

Sundhedsstyrelsen siger generelt om lystfiskeri og Corona:

  • Fiskeri er en god aktivitet i disse tider. Lystfiskere har en uskreven regel om at holde afstand ved fiskevandet. Fortsæt med det!

  • Da det er forbudt at afholde offentlige arrangementer på over 10 personer, skal alle foreningsarrangementer indtil videre aflyses.

  • Når den enkelte lystfisker selv beslutter sig for at tage ud for at fiske, er det på eget ansvar.

  • Man skal følge de retningslinjer, som udstedt af myndighederne.

  • Det er vigtig løbende at følge med i, hvad der bliver meldt ud fra myndighederne.

  • Det er politiets ansvar, at disse retningslinjer overholdes.

  • Det betyder, at når du fisker på egen hånd, er DU ansvarlig for DINE handlinger i forhold til Covid-19 retningslinjerne.

www.coronasmitte.dk finder du al nødvendig information angående Coronavirus/COVID-19.

 


Anbefalinger for selve fisketuren

Her får du 6 anbefalinger for, hvordan du skal opføre dig på selve fisketuren:

  • Hold afstand. Hold mindst 2 meter afstand til andre – også selv om du er udendørs.

  • Hold god håndhygiejne. Vask hænder og sprit af. Tag håndsprit med i bilen og i jakkelommen.

  • Fisk lokalt. Undgå så vidt muligt at rejse langt i forbindelse med fisketure. Skal du rejse, så forsøg at pakke mad, udstyr med videre hjemmefra, så du ikke behøver at købe ind ved destinationen. På den måde undgår du at sprede evt. smitte på tværs af landet.

  • Fisk så vidt muligt alene. Fisk så vidt muligt alene, eller evt. med andre fra din husstand.

  • Kør så vidt muligt alene. Fisker du med andre end dem fra din husstand, så sørg for transport enkeltvis.

  • Fisk ikke med særligt udsatte. Tag ikke på fisketur med ældre eller svage, da denne gruppe er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny Coronavirus/COVID-19.


Ovenstående tekst er hentet og lettere omskrevet fra Danmarks Sportsfiskerforbund, som i dag har rundsendt samme vigtige info til sine medlemmer i forbindelse med fiskeri og Coronavirusset.
 


Aflysning og udsættelser

Fiskeklubben Viktor har som så mange andre været nødsaget til enten at aflyse eller udskyde arrangementer, mens vi følger smitteudviklingen og myndighedernes anvisninger tæt.
Således har vi været nødsaget til at:

  • udskyde generalforsamlingen den 26. marts 2020

  • aflyse forårsmesterskabet den 27. april 2020.

  • aflyse klubture med skibet Viktor i marts og april 2020.

Det er alt sammen rigtig, rigtig ærgerligt, men det kan desværre ikke være anderledes.

Pas godt på dig selv og dine nærmeste


[ Til Top ]


Seneste fangster

Rimte og brasen


21. marts 2020


Jeg troede, at jeg havde ramt den lige bagi – den første lune forårsdag med masser af fisk i åen. Men det blæste en hvinende kold vind, og åen lignede en gang caffe latte.
Til gengæld var jeg heldig med de få fisk, jeg fik.
Først huggede en fin brasen på 2,9 kg. Jeg havde nær aldrig fået den på land, for fisken havde fået linen viklet om den ene brystfinne og gik som følge heraf vinkelret på den kraftige strøm.


(foto: Claus Søndergaard)

Lidt senere havde en rimte på 2250 gram set sig lun på regnormen. Igen var fiskeguderne på min side, for agnen var kommet længere ud, end jeg var klar over, og jeg skulle nu have fisken forbi nogle ubehagelige grene og rødder. Jeg ved stadig ikke, hvordan det lykkedes, men pludselig lå fisken i nettet.


(foto: Claus Søndergaard)

Så det blev en ganske fin dag ved åen.
Knæk og bræk - Claus Søndergaard


 

[ Til Top ]


Bent Hytholm fanger fisk


Start 2020


Bent med fin gedde på 8,5 kilo



(foto: Bent Hytholm)

Årets første aborre - 1550 gram



(foto: Bent Hytholm)

Fangede en fin brasen i åen den 15. januar 2020. Vægt 2470 gram.


(foto: Bent Hytholm)

Med venlig hilsen - Bent Hytholm


[ Til Top ]


Nybroån og Tuse Å


Start 2020


Længe ventet Tuseå-premiere og på opdagelse i den sydsvenske Nybroån.


Den længe ventede Tuseå-premiere lørdag den 1. februar 2020 blev ikke så givende, som jeg havde håbet på. Jeg havde også kun 2 timer til rådighed, og jeg kunne ikke være ved vandet førend kl. 12.
Her var der flere fiskere, som var nået ned over de stykker, som jeg havde tænkt mig at fiske på.
Om det var forklaringen på, at jeg ikke mærkede noget ved jeg ikke, men jeg er af den opfattelse, at i sådan lille å, skal der ikke så meget til at forstyrre fiskene.
Premieren kastede nemlig en del fisk af sig til de andre medlemmer heriblandt adskillige blanke fisk.


(foto: Steffen Horvath)

Når jeg får sådan en nultur, er der kun en ting at gøre, og det er at få rettet op på det hurtigst muligt.
Dagen efter var jeg derude igen, og på et af de sikre spot, fik jeg på coneheadflue kroget en fin lille trind havørred på 50 cm, som havde en del bækørredlignende kendetegn. Dagen bød yderligere på en mistet fisk og et ordentlig sygt hug – muligvis en blankfisk. Så var sæsonen ligesom skudt i gang.
Igennem de mange år, som vi har besøgt den sydsvenske kyst, har vi ofte kørt over Nybroåen og flere gange talt om, at den kunne vi godt tænke at udforske.
Åen ligger lige uden for Ystad, og er således inden for relativ bekvem køreafstand. Strækket man kan købe kort til går fra havet og ca. 2,5 km opstrøms.


(foto: Steffen Horvath)

Vi besluttede os for at sætte lørdag den 8. februar af til turen, og ville først bestille fiskekort ca. 4 dage før, således at vi kunne være nogenlunde sikre på vejret, eftersom kortene koster ca. 320 dkr. – så gider man ikke at gå i lortevejr.
Det skulle vise sig, at vi bare ramte den perfekte vejrdag! Bilen blev pakket til bristepunktet med spinne og fluestænger. Jeg havde fået lokket mine faste fiskekammerater Jørgen, Jens og Lars med.
Vi besluttede os for at prøve det øverste stykke af åen først, og sikke et stræk. Fine sving og flere steder med rimelig god fart på vandet – lige noget for mig.
Jeg havde rigget min 9 fods AFTM 6 Loop stang til med en synke 3 line og monterede en relativ tung tubeflue, så jeg var sikker på, at den gik helt nede ved bunden. Grejvalget passede perfekt til åen, idet jeg med mine rullekast kunne komme over til den anden side på hele strækket. Vi fordelte os på det øvre stykke i den smukkeste forårssol og 5-6 grader. Lars og Jørgen fiskede med spin og Jens og jeg gik udelukkende med flue.


(foto: Steffen Horvath)

Der var ikke specielt mange fiskere, så man kunne komme til de pladser, man ville afprøve. Der gik vel en time, hvorefter jeg fik et godt hug. Jeg nåede kun lige at se fiskens hale, og så var den væk.
Der blev sendt nogle forbandelser ud over åen, og trekrogen blev hurtigt undersøgt, og den var heldigvis helt intakt – der er ikke noget mere frustrerende end at finde ud af, at ens krog har haft en skade, som man ikke har opdaget, men det var så heldigvis heller ikke tilfældet.
Jeg fiskede mig gennem flere fantastisk smukke stræk med dybe huller og gode sving uden at mærke det mindste tegn på liv.
Det undrede mig gevaldigt, eftersom den fisketæller, som der er installeret i åen, på et normalt år tæller en opgang på 6-8.000 havørreder – det er ret godt gået.


(foto: Steffen Horvath)

I et dybt og meget smukt sving kom det forløsende hug endelig. En lille havørred havde taget fluen helt nede ved bunden. Den blev hurtigt landet og målt til 50 cm, hvorefter den svømmede videre.
Så var dagen reddet for mig.
Vi mødtes til frokost kl. 11, hvor vi lige ville snakke om, hvad der var sket. Jens havde fået en lille blank havørred på ca. 42 cm. Derudover havde de andre intet mærket.
Vi blev enige om, at prøve de nedre stykker efter frokost. Jeg havde en fornemmelse af, at det var knap så interessante stræk, og det viste sig også at holde stik.
Åen blev bredere og derfor mere stilleflydende, så den ikke var så interessant at fiske flue i.


(foto: Steffen Horvath)

Herefter kørte vi helt ud til hovedvejsbroen for lige at prøve de ydre stykker inden vi kørte hjem. Åen er meget stilleflydende og knap så inspirerende, men stykket skulle alligevel udforskes nu vi har her.
Jeg gik sammen med Jens, og han fik efter kort tid en lille blank havørred på ca. 45 cm. Rart med lidt liv.
Klokken var ved at nærme sig fem, som var det tidspunkt vi havde sat os for at køre hjem. Stykket ned mod landevejen skulle lige prøves af med et par kast når nu det alligevel var i på vejen til bilen.
Jeg affiskede et stykke meget stilleflydende stykke af åen, hvor strømmen kun lige akkurat var så kraftig, at fluen kun lige med nød og næppe kunne få det nødvendige drev.
Lars havde lige gået og tæsket stykket igennem med spinnere og blink og ikke mærket noget som helst.

Midt i åen strammede linen ret kontant op, og jeg skal sgu love for, at der var fast fisk. Den lavede hurtigt udløb og var i overfladen og ganske ilter. Jeg var fuldstændig sikker på, at det var en god nyopsteget blank havørred sådan som den gjorde væsen af sig. Jeg blev dog hurtigt klar over, at det var en nedfaldshavørred i relativ god kondition.
Efter et par mindre udløb mere, var den klar til at blive landet. Trekrogen sad lidt dybt i munden, men det lykkedes hurtigt at få den befriet og målt til 66 cm, mens der blev taget en del fotos.
Jeg nåede også at aktivere min Go-pro, så der var lidt video at se tilbage på. Det var godt nok en perfekt afslutning på dagen.

Mvh. Steffen Horvath


[ Til Top ]


Skibet Viktor

Bådinspektør Lars Mogensen


4050-1303 | mail


Skibet har en lukket Facebookgruppe
Anmod om medlemskab
her


Oplevelser ombord på Viktor


Den nye motor

4. marts 2020

Vellykket prøvesejlads, ingen vibrationer, ingen støj. Max 3000 omdr.
Mvh. Lars Mogensen

(foto: Lars Mogensen)

Jomfrutur

5. marts 2020

Efter en dejlig tur på Sundet med den ny motor i Viktor (jomfrutur) kan jeg kun anbefale, at der planlægges flere ture.
Motoren kørte perfekt stille og roligt endda måske med lidt større hastighed.
Mvh. Per Rasmussen


[ Til Top ]


Regler for bookning af fisketure


(foto: Morten Søndergaard)


1).
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookninger til annoncerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.

2).
Gæster kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.

3).
Gæsternes og medlemmernes navne skal oplyses ved bookning og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen.

4).
Gæster på klubture må vige for medlemmer efter følgende regler: Hvis båden er fuldbooket og der er gæster på deltagerlisten, må gæsten vige pladsen, hvis et medlem melder sig til turen senest kl. 1200 ugedagen før turen. Dette uanset hvornår gæsten har meldt sig til turen.
 


Skipperen er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen.

Indbetalingen af det samlede beløb skal ske senest 14 dage efter turen, enten til klubbens bankkonto: 1551 + 8072221 eller via Mobilepay: 539372 (husk at notere turdato).


[ Til Top ]


Data og nyttig viden


Motorbåden VIKTOR er 10 meter lang og godkendt til sejllads med 12 personer, heraf max. 8 fiskende personer.

Båden ligger det meste af året i Nivå Havn, men flyttes i vinterperioden til Humlebæk Havn.

For at sejle med båden kræves minimum duelighedsbevis i lystsejlads, samt at skipperen er godkendt/omskolet til båden.

Skipperen skal kraftigt overveje om der skal sejles ud, når vinden er 8 m/s eller mere og endda mindre, når vinden f.eks. er i syd-øst.

Kontakt bådinspektør Lars Mogensen for yderligere: 4050-1303 | lmo002@politi.dk


[ Til Top ]


Nødhjælp
Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.

Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.

Pas nu godt på det lille skib, forsigtighed med gear/gas. Lad farten løbe af i tomgang inden du slår bak - og max. 2800 omdrejninger/minuttet.


(foto: Morten Søndergaard)

Bådinspektør Lars Mogensen: mobil: 4050-1303 | mail.


[ Til Top ]


AIS - Automatic Identification System


Viktors færden på Øresund kan følges på: http://www.marinetraffic.com/ais/ - når AIS-systemet vel at mærke er tændt og skibet er ude at sejle.
Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses.


[ Til Top ]


Sikkerhed til søs - lær om sikker sejlads


https://www.stenaline.dk/sikker-sejlads

I linket kan du se Stena Lines omfattende grafik, der giver dig masser af gode råd til en sikker sejlads. Du kan bl.a. læse om sikkerhedsudstyr, den rette beklædning og om hvordan du planlægger din tur, så du er forberedt til at sejle ud på havet.


[ Til Top ]


Indmeldelse i Viktor


Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klubbens kasserer, Kim Lundager, på mail: klu009@politi.dk

Foreningen har brug for følgende data
Dit fulde navn + personnummer.
Din privatadresse + mobilnummer + private mailadresse.

For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.

For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på den politiansatte, der har anbefalet dig.

Sæt papir i maskinen!

Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte, pensionerede polititjenestemænd og civile medlemmer.

Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt: Senior kr. 35,- pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet trækkes, for ansatte i politiet, via Politiets Sprogforbund.

Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr. 420,- som skal betales hvert år i april måned. Beløbet opkræves af foreningens kasserer.

[ Til Top ]


SU (bliv medlem via Lucius)


Som medlem af Viktor bør du også være medlem af søsterforeningen Lucius, der er medlem af sammenslutningen SU.
Det giver dig nemlig adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer og havgående både langs Øresundskysten samt rabat mange steder.
Se meget mere på SU´s hjemmeside: http://www.fiskeren.dk

Kontakt Claus Søndergaard: mobil: 6119-7854 | mail.


[ Til Top ]


Fiskeringen (bliv medlem via De Blå Blink)


Som medlem af Viktor har du yderligere mulighed for at blive medlem af fiskeklubben De Blå Blink, der er medlem af sammenslutningen Fiskeringen.
Du får adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer, havgående både med motorer langs Øresundskysten og i Isefjorden, åstræk i Jylland samt huse i Sverige på Sjællands Odde.
Se meget mere på Fiskeringens hjemmeside: http://www.fiskeringen.dk

Kontakt Morten Søndergaard: mobil 6137-2477 | mail.


[ Til Top ]


Dansk Havfisker Forbund (Viktor er medlem)


Som medlem af Viktor har du mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i Danmark som i udlandet.
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European Federation of Sea Anglers” (EFSA).

Se meget mere på: http://www.danskhavfiskerforbund.dk/


[ Til Top ]


Indmeld en kollega eller fiskeven - send nyhedsbrevet videre!


Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiskeinteresseret kollega eller fiskeinteresseret ven/veninde, hvis du mener han/hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Husk at civile personer, venner/bekendte af et politimedlem, først skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af bestyrelsen.

Se her, hvordan indmeldelsen foregår.

Vi ses derude ved vandene!

Fiskesnak i Viktor

[ Til Top ]


Nyttige links


Turkalenderen

Skipperlisten

Ret/tilføj min mailadresse

Send en fangstrapport

Rekordlisterne

Danske Rekorder

SU

Dansk Havfisker Forbund

Viktors hjemmeside


[ Til Top ]



Tak fordi du læste med!


Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Politiets Fiskeklub Viktor.

Nyhedsbrevet kan indeholde oplysninger, der ikke bør anvendes af andre end dig.

Har du modtaget nyhedsbrevet ved en fejltagelse, så underret os venligst på denne denne mailadresse og slet derefter nyhedsbrevet fra dit system
.

Har du en ide til det foreningen laver eller bare en kommentar? Så send foreningen en mail.


[ Til Top ]