Start 2020

Fangede en fin brasen i åen den 15. januar 2020. Vægt 2470 gram.

(foto: Bent Hytholm)

Nybroån og Tuse Å

Start 2020

(foto: Steffen Horvath)

Når jeg får sådan en nultur, er der kun en ting at gøre, og det er at få rettet op på det hurtigst muligt.
Dagen efter var jeg derude igen, og på et af de sikre spot, fik jeg på coneheadflue kroget en fin lille trind havørred på 50 cm, som havde en del bækørredlignende kendetegn. Dagen bød yderligere på en mistet fisk og et ordentlig sygt hug – muligvis en blankfisk. Så var sæsonen ligesom skudt i gang.
Igennem de mange år, som vi har besøgt den sydsvenske kyst, har vi ofte kørt over Nybroåen og flere gange talt om, at den kunne vi godt tænke at udforske.
Åen ligger lige uden for Ystad, og er således inden for relativ bekvem køreafstand. Strækket man kan købe kort til går fra havet og ca. 2,5 km opstrøms.

(foto: Steffen Horvath)

Vi besluttede os for at sætte lørdag den 8. februar af til turen, og ville først bestille fiskekort ca. 4 dage før, således at vi kunne være nogenlunde sikre på vejret, eftersom kortene koster ca. 320 dkr. – så gider man ikke at gå i lortevejr.
Det skulle vise sig, at vi bare ramte den perfekte vejrdag! Bilen blev pakket til bristepunktet med spinne og fluestænger. Jeg havde fået lokket mine faste fiskekammerater Jørgen, Jens og Lars med.
Vi besluttede os for at prøve det øverste stykke af åen først, og sikke et stræk. Fine sving og flere steder med rimelig god fart på vandet – lige noget for mig.
Jeg havde rigget min 9 fods AFTM 6 Loop stang til med en synke 3 line og monterede en relativ tung tubeflue, så jeg var sikker på, at den gik helt nede ved bunden. Grejvalget passede perfekt til åen, idet jeg med mine rullekast kunne komme over til den anden side på hele strækket. Vi fordelte os på det øvre stykke i den smukkeste forårssol og 5-6 grader. Lars og Jørgen fiskede med spin og Jens og jeg gik udelukkende med flue.

Der var ikke specielt mange fiskere, så man kunne komme til de pladser, man ville afprøve. Der gik vel en time, hvorefter jeg fik et godt hug. Jeg nåede kun lige at se fiskens hale, og så var den væk.
Der blev sendt nogle forbandelser ud over åen, og trekrogen blev hurtigt undersøgt, og den var heldigvis helt intakt – der er ikke noget mere frustrerende end at finde ud af, at ens krog har haft en skade, som man ikke har opdaget, men det var så heldigvis heller ikke tilfældet.
Jeg fiskede mig gennem flere fantastisk smukke stræk med dybe huller og gode sving uden at mærke det mindste tegn på liv.
Det undrede mig gevaldigt, eftersom den fisketæller, som der er installeret i åen, på et normalt år tæller en opgang på 6-8.000 havørreder – det er ret godt gået.

I et dybt og meget smukt sving kom det forløsende hug endelig. En lille havørred havde taget fluen helt nede ved bunden. Den blev hurtigt landet og målt til 50 cm, hvorefter den svømmede videre.
Så var dagen reddet for mig.
Vi mødtes til frokost kl. 11, hvor vi lige ville snakke om, hvad der var sket. Jens havde fået en lille blank havørred på ca. 42 cm. Derudover havde de andre intet mærket.
Vi blev enige om, at prøve de nedre stykker efter frokost. Jeg havde en fornemmelse af, at det var knap så interessante stræk, og det viste sig også at holde stik.
Åen blev bredere og derfor mere stilleflydende, så den ikke var så interessant at fiske flue i.

Herefter kørte vi helt ud til hovedvejsbroen for lige at prøve de ydre stykker inden vi kørte hjem. Åen er meget stilleflydende og knap så inspirerende, men stykket skulle alligevel udforskes nu vi har her.
Jeg gik sammen med Jens, og han fik efter kort tid en lille blank havørred på ca. 45 cm. Rart med lidt liv.
Klokken var ved at nærme sig fem, som var det tidspunkt vi havde sat os for at køre hjem. Stykket ned mod landevejen skulle lige prøves af med et par kast når nu det alligevel var i på vejen til bilen.
Jeg affiskede et stykke meget stilleflydende stykke af åen, hvor strømmen kun lige akkurat var så kraftig, at fluen kun lige med nød og næppe kunne få det nødvendige drev.
Lars havde lige gået og tæsket stykket igennem med spinnere og blink og ikke mærket noget som helst.

Midt i åen strammede linen ret kontant op, og jeg skal sgu love for, at der var fast fisk. Den lavede hurtigt udløb og var i overfladen og ganske ilter. Jeg var fuldstændig sikker på, at det var en god nyopsteget blank havørred sådan som den gjorde væsen af sig. Jeg blev dog hurtigt klar over, at det var en nedfaldshavørred i relativ god kondition.
Efter et par mindre udløb mere, var den klar til at blive landet. Trekrogen sad lidt dybt i munden, men det lykkedes hurtigt at få den befriet og målt til 66 cm, mens der blev taget en del fotos.
Jeg nåede også at aktivere min Go-pro, så der var lidt video at se tilbage på. Det var godt nok en perfekt afslutning på dagen.

Mvh. Steffen Horvath

[ Til Top ]