De havde nedjusteret vinden fra 12-14 ms til 10 ms, og derfor tog vi 4 mand chancen. Alle bekymringer blev gjort til skamme, da vi ankom til Stigsnæs.
Der var stort set ingen ting at mærke af søgang – muligvis fordi den nye færge er helt anderledes sødygtig end den gamle.

Velankommet til den nordøstlige del af øen, tittede solen frem. Vinden fik vi delvist ind fra siden, så det var faktisk fuldstændig perfekte forhold. Det burde give fisk og det gjorde det også.

Men hold nu kæft, hvor de var små. Ingen over målet og kun 3 stk. samt et par mistede med største lige under 40 cm!! Hmmm – ja det var altså bare ikke imponerende.

De sidste par timer inden færgen kom kl. 18, brugte vi til at se de andre pladser, som ikke kunne fiskes pga. vinden. Uagtet det ringe resultat har jeg tænkt mig at vende tilbage til foråret, da øen har sin helt egen sjæl. Og så er der normalt ikke mange lystfiskere at slås med pladserne om, og det er værd at køre langt efter.

Så var det bare med ændre destination hurtigt. Det blev til Højerup Kirke. Vi mødes lidt flere end til Omøturen, og der var faktisk tre helt nye ansigter, som i den grad håber at kunne holde fast i.

[ Til Top ]

Sommeren/Efteråret 2020

Så har jeg samlet lidt turberetninger sammen siden den tidlige sommer og til næstesidste dag i efteråret. Der er således heldigvis lidt at berette.

En af turene var vi 3 mand afsted. Vind og vejr var fuldstændig perfekt, men der var fuldstændig dødt. Hvordan det lykkedes mig at få to fine havørreder på blink var lidt en gåde – det må have været de eneste to fisk på hele revet. De to andre så eller mærkede absolut intet. Sådan kan heldet nogle gange fordele sig noget ulige.

Fiskemæssigt har turene sjældent varet mere end 3-4 timer, hvilket gør, at man kan nå i seng og trods alt få nogle timer inden arbejdet kalder, og i nogen perioder, når fiskefeberen raser helt vildt, kan det måske blive til mere end en tur på en uge!

I uge 26 havde min faste fiskemakker Lars og jeg planlagt 3 dage til Glomma efter stallinger og ørreder og herefter 3 dage i Stjørdal i Norge efter laks. Den kombination burde betyde, at vi var rimelig sikre på at få i det mindste lidt stallinger på flue.

Vi havde godt luret vejrudsigten og set, at der var en varmefront på vej, men havde dog ikke forventet, at vi skulle opleve badeferie!! De første 3 dage i Glomma ved Kvennan flyfishing camp gik helt som planlagt.

Vi havde næsten hele stykket for os selv pga. corona – det var godt nok dejligt afstressende. Selvom vi ikke kendte Glomma i forvejen, fik vi dog relativt hurtigt snuset os frem til nogle bestemte steder, hvor der var godt med stallinger, bla. ved tilløb og hvor elven deler sig, og der er mindre sideløb.

Stallingerne var dog temmelig svære at lokke til hug på alm. nymfer, hvilket undrede mig noget. Til gengæld var der ret god hugrate, når man først havde fundet ringende stallinger og satte en lille sort str. 14-16 tørflue på.

I løbet af et par timer kunne man godt have 5-6 fine stallinger mellem 35-42 cm. På let grej kan de give en sjov oplevelse. Fightmæssigt er de ikke helt lige så sjove som ørreder, men går ikke af vejen for spring og små udløb. Jeg var ikke i nærheden af nogle specimen-eksemplarer, som er dem over 50 cm! Det har jeg til gode.

Nymferne var tunge conehead nymfer, som kravlede på bunden, og dem blev der altså mistet mange af pga. det tynde forfang. Ikke umiddelbart min kop the, da præsentation er noget klodset samtidig med, at det minder lidt om flådfiskeri.

Han ville lige vise os, hvordan det skulle gøres, og det ville vi da rigtig gerne se! Jeg drillede han lidt med at sige, at jeg ville overveje at byde ham en øl, hvis han fik en ørred inden for 10 min.

Det løfte havde han ikke problemer med at holde. 2 kast og så havde han en lidt slank men meget smuk gul/brunprikket ørred på ca. 50 cm – sådan. Han måtte dog krybe til korset og indrømme, at han havde fanget den helt samme fisk samme dag!

Han kunne kende den på en lettere deformerede kæbe. Den blev meget hurtigt fotograferet og sat ud igen. Som han sagde, så æder ørrederne alt, hvad der kommer forbi dem i den korte sommer, som de har at stå vinteren imod med.

Ja man har en holdning til man får en ny – nu skulle vi sgu også afprøve opstrøms nymfe fiskeri, men vi havde overhovedet ikke noget, der kunne minde om strikeindikators.

Derfor købte vi en regulær prop, som vi skar et lille stykke ud af, og fik så på den måde lavet en intermistisk indikator. Vi fik foræret en coneheadflue hver, og så gik jagten ellers i gang.

Vi havde fået udpeget et par steder lidt væk fra campingpladsen. De pladser som han udpegede, holdt ganske rigtigt ørreder. Jeg fik et par små ørreder på mellem 30-35 cm, og det er jo ikke voldsomt. Hvad de ikke indeholdt i størrelse havde de dog i vildskab.

Jeg skal sgu love for, at de smækkede til fluen og sprang som vanvittige. Det gav lidt ekstra blod på tanden. Så jeg havde også hørt, at der blev dyrket målrettet nedstrøms ørredfiskeri med store mørke fluer, så det ville jeg også prøve.

Da den landede havde den afkroget sig selv, og det blev ikke til mere. Men den form for målrettet ørredfiskeri med lidt større fluer tiltalte mig, så kommer jeg på de kanter igen, skal det afprøves mere målrettet.

Efter 3 dages hyggeligt fiskeri i Glomma, gik turen mod Stjørdal. Jeg var meget spændt på at se elven, og jeg skulle ikke blive skuffet. Alle de beskrivelser af elven, som jeg efterhånden har læst, havde gjort at jeg havde dannet en del billeder i min lille laksehjerne af, hvordan Stjørdal måtte se ud, og jeg sgu love for, at vi fik lov at fiske på nogle gudestræk.

Vi var både heldige og uheldige på samme tid. For vi fik store dele af elven næste for os selv pga. udeblivelsen af tyskere og svenskere grundet corona. Ulempen var bare, at vi fik elven i 28-30 graders varme – dog med en behagelig vandtemperatur på 11-12 grader.! Pyha da for en varme – det er simpelthen for meget for mig at fiske i.

Derfor blev vores fiskeri hurtigt inddelt sådan, at vi stod op kl. 04, og var ved vandet fra 0430 til ca. kl. 10, hvorefter vi spiste lidt forsinket morgenmad, og lagde os til ca. 1730. Så en hurtig gang aftensmad og så til elven fra kl. 1930 til kl. ca. 2300. Det var til at holde ud, og der var nogen fantastiske sol op og nedgange.

Vi fiskede med flydeliner med meste af tiden og mindre fluer på de fleste af strækkene/pools. Dog var der nogle dybe pools, hvor linerne blev byttet ud med intermediate, så fiskeriet var generelt i den lettere genré, hvilket var yderst behageligt.

Fiskekorte var indretttet således, at der var et antal pools til rådighed over en lang strækning på ca. 15 km. Dog var der mange undtagelser mht. fiskeret, som man lige skulle sætte sig ind i for ikke at overtræde lovene. Det var knap så charmerende.

Men flere pools var så til gengæld pænt charmerende. Bla. en af de øverste skovpools, som var en længere pool med træer helt ned til bredden og jævn strøm, hvor fluen fik et perfekt drev.
Denne skovpool besøgte vi flere gange, men havde dog ingen tilbud. Vi så enkelte mindre laks springe, men det var så også det eneste action, der var!

Lige som jeg gik ud, så jeg en mindre grilse springe helt ud af vandet, så troen var der. Jeg gik hele strækket grundigt igennem uden at se/mærke mere.

På vej op mod den ældre mand så jeg, at han havde flex på klingen. Han havde fisken på i ca. 30 sek. Og så var den gone! ”Øv – den ville jeg da gerne have landet for ham” tænkte jeg, da jeg fortsatte op mod ham. Jeg var ikke nået helt op til ham, før han havde endnu en laks på, som desværre også kun blev hængende kort tid!

Da jeg snakkede med ham fortalte han, at han havde mistet yderligere 2-3 laks, de forgående dage, så han var noget pissed. Om han havde tjekket krogene, ved jeg ikke, man der var ingen tvivl om, at han var rutineret, så det var nok sort uheld.

Vi så/mærkede desværre ikke mere, men der er ingen tvivl om, at jeg godt kunne tænke mig at besøge den elv igen ved lejlighed. Jeg skal blot have anskaffet mig et par rundsave til alburne og blodtryksdæmpende medicin, når man skal til at køfiske, men det er jo betingelserne.

Jeg var sædvanen tro en efterårstur i Mørrum. Vi var 4 mand høj – den ene dag 5 mand. Og resultatet kan sammenfattes meget hurtigt: 4 dage med lækkert vejr, masser af fisk i vandet, hyggeligt samvær og ufattelig mange timer brugt ved vandet.

Det resultererede i en mindre mistet fisk til Ib på 3-4 kilo efter meget kort tids fiskeri på førstedagen, og en lille hunlaks (54 cm) til Jens på det allersidste kast den sidste dag.

Uha da da – det var ikke meget. Jeg måtte sætte min lid til at Skjern kunne rette lidt op på det, for ellers var det direkte indlæggelse på den lukkede med alvorlig laksedepression!!

Skjern Å gav heldigvis lidt oprejsning til undertegnede. Jeg var sammen med Johnny og Torben. Fiskeriet i efteråret havde været ganske fint, og der var kommet en del nedbør op til turen. Johnny var taget der over et par dage inden os andre, men havde ikke haft held, da vi mødtes. Humøret var heldigvis stadig i top.

Da jeg var ved at udvikle en musearm, satsede jeg på det helt lette udstyr i form af en 9 fods klasse 7 kyststang!! Det er ikke noget som jeg normalt vil anbefale med mindre man tør voldpresse fisken (og så kan det stadig give voldsomme problemer fightmæssigt), men det er ret bekvemt og skånsomt for musearmen.

Jeg havde sat en lille bitte coneheadflue i Green Highlander farver. I 2. kast lagde jeg fluen ud i en strømkile og nåede at tænke, at fluen vistnok så ud til at have viklet sig, da det sagde KNALD! En god laks på 6-7 kilo sprang fri af vandet og da den landede var krogholdet røget. Der blev sgu godt nok bandet igennem.

Årsagen var ganske rigtigt, at fluen havde viklet sig om sig selv, og så kan man altså ikke kroge en fisk! Øv øv – måske var det eneste tilbud jeg ville få. Et var sikkert – den her laks huggede ikke mere den dag.

I dyb frustration lagde jeg fluen ud samme sted bare for en ordens skyld. Det var en god ide, for stik mod forventningen, gentog situationen sig blot med den ændring, at denne gang sad laksen ordentlig kroget. Den piskede opstrøms, og ind under nogle træer, så jeg mosede ud i åen med håb om, at der var fast bund. Det var der heldigvis og heller ikke så dybt, som jeg havde frygtet.

Da jeg først stod ude i åen, fik jeg relativt hurtig styr på laksen. Jeg fik presset den ind i stille vand, og kunne relativt nemt lande laksen. Jeg fik lagt laksen op i sivene, hvor den kunne ligge skånsomt. Laksen var en fin hunlaks på ca. 7 kilo og 90 cm.

Hold nu op hvor jeg var lykkelig. Så var turen reddet. Resten af turen forløb uden yderligere kontakter af betydning. Vi vender frygteligt tilbage til næste år.

Sidst i oktober havde Jens og jeg planlagt en tur til Øland. Den blev så forhindret dagen inden vi skulle afsted pga. corona, Til alt held kunne vi låne et sommerhus af den anden Jens på Sj. Odde ikke langt fra Ebbeløkke, som er et godt sted at fiske. Der blev fisket intensivt i små 3 dage.

Den første dag havde vi en del kontakter med mindre ørreder. Jeg fik bla. en på 44 cm på fluestang og mistede et par andre, mens de to andre stod for en på samme størrelse og et par undermålere.

De to flg. dage flaskede vinden sig ikke, så det blev til et par kontakter, bla. ude på Klint. Men Ebbeløkke skal helt sikkert udforskes mere.

Min faste makker Lars har været mere heldig og har på sin favoritagn – 100 grams orange gummi-ørred - fået et par fine gedder på 7 og 10 kilo.

Agnen kræver en ret kraftig stang (og pegefingeren bliver smadret af linen) så det er ikke lige mig, men effektivt er det. Begge kæmpede ganske bravt. Håber at kunne få rettet lidt op på fiskeriet inden året er omme. Der er nok et par dage mellem jul og nytår, hvor den står på geddefiskeri.

Så er der ikke så meget mere at berette om for i år. Tilbage er blot at ønske rigtig glæde jul og godt nytår. Tight lines i det nye år.

Steffen Horvath

[ Til Top ]