Politiets Fiskeklub


Viktor


APRIL 2021 | NYHEDSBREV NR. 117




Indholdet af dette nyhedsbrev


Viktors bestyrelse

Kommende klubture med Viktor

Forårsmesterskabet (UDSKUDT)

Seneste fangster (Allan, Bent, Flemming)

Skibet Viktor (bookning, oplevelser m.m.)
Nyt vedr. juniorture
med Viktor

Sikkerhed til søs (Stena Line)

Indmeldelse (bliv medlem af Viktor)

Lucius (bliv medlem af SU)

De Blå Blink (bliv medlem af Fiskeringen)


Vigtige datoer i 2021


Generalforsamlingen
Udskudt til efteråret 2021


Forårsmesterskabet

Udskud til senere


Klubmesterskabet
30.08.21: Øresund


Nyhedsbrevsredaktør Morten Søndergaard
(som har langt flere fiskestænger end jeg har brug for, men ikke nær så mange, som jeg kunne ønske mig).


Formand
Karl Kristian Jensen
6161-8744
mail

Næstformand
Egon Poulsen
5139-0000
mail

Kasserer
Kim Lundager
5179-9707
mail

Bådinspektør
Lars Mogensen
5129-2167
mail

Juniorleder
Allan Scheller
2542-6151
mail

Mesterskaber
Preben Hytholm
4097-8605
mail

Webmaster
Preben Bo Nielsen
5179-3470
mail

Redaktør
Morten Søndergaard
6137-2477
mail


Information fra bådinspektøren


Kære fiskevenner i Viktor

VIKTOR kom på land i dag torsdag den 8. april 2021 for montering af den nye transducer.
Da kistebænken i styrbordside blev tømt for veste og gods åbenbarede der sig en ret slem delaminering af skrogsiden over en lille halv kvadratmeter.
Set indefra ser det ud som om skibet var tørnet ind i noget med høj hastighed. Men der har jo ikke været nogen store synlige skader udefra, men et eller andet har trykket godt på, der under vandlinjen. Måske fra en af de gange VIKTOR har været hårdt på grund/sten?
Det er så slemt man kan tage glasfibermåtterne og trække dem ud fra skroget.
Preben, den gamle bådebygger, fra Humlebæk Bådeværft, slog lidt med en hammer udefra – og man kan bare høre hvor tynd glasfiberen er. Sat lidt på spidsen er det stort set kun bundmalingen, der forhindrer, at der er hul i bunden.
Preben frarådede selvfølgelig al sejlads med båden til den skade er udbedret.
I mellemtiden er båden selvfølgelig grounded.

Fiskehilsener - Lars Mogensen, bådinspektør


[ Til Top ]


Kommende klubture med skibet Viktor



FORÅRS-MESTERSKABET


ER UDSKUDT!

Hej Alle

Jeg har haft kontakt med ejeren af Poppelsøens Put and Take, og de må stadig ikke modtage selskaber over 10 personer, hvis de ikke tilhører samme boble, hvilke vi jo ikke kan sige vi gør.
Har været inde og søge på evt. kommende lempelser i regler, men intet tyder på forsamlinger på mere 10 personer bliver øget i april mdr., måske efter 06. maj.
Derfor har jeg meddelt ejer af Poppelsøen at vi aflyser, men måske vender tilbage med en senere dato.

Mvh. Preben Hytholm, mesterskabsarrangør


Seneste fangster


Bornholmerlaks

Februar 2021

af Allan Scheller

Vinterferie Bornholm 2021

Som så mange andre måtte vi finde et andet sted at holde vinterferie og selv om vi ikke kendte til vind og vejr besluttede vi os til at booke en lejlighed i Hasle Marina og skiferien til Italien blev dermed skiftet ud med vinterferie på Bornholm med mulighed for trolling fra Hasle Havn.

I ugerne op til ferien truede en isvinter med, at det ikke blev til trollingfiskeri, men lige som vi skulle afsted begyndte det at tø op. Båd og bil blev pakket og Kasper og Jeg tog natfærgen onsdag den 17. februar 2021 fra Køge, mens Majbritt og Laura tog en færge dagen efter.


(foto: Allan Scheller)

Heldigvis var Hasle havn isfri og rampen skulle bare have lidt salt og fejes og båden blev sat i vandet. Det blæste en hel del og vi valgte at blive i havnen og fik pakket ud.

Team Latte lå også i Hasle og da der var en plads (lidt smal) lagde vil til lige ved siden ”Latte”, da det altid er hyggeligt med fisketosser i nærheden.

Næste morgen skulle vi hente Majbritt og Laura ved færgen og efterfølgende sejlede Kasper og jeg ud nogle timer, hvor vi fik sat lidt grej og kiggede lidt på kort og ekkoloddet.


(foto: Allan Scheller)

Vi var nok den eneste trollingbåd med AIS ude på vandet, og da vinden var 8 meter fra sydøst blev det kun til en kortere tur uden fisk i båden eller nogen markeringer. Men dejligt bare at komme ud efter flere måneder med tørke under kølen.

Fredag blæste vi inde og weekenden så mere lovende ud, ligesom vi fik en god snak med Preben Finne fra Team Lillefod fra Hasle og Einer Meling fra Team Latte ville komme over i weekenden og fiske lørdag og søndag sammen med Lars Murer.


(foto: Allan Scheller)

Lørdag var der 7–8 meter fra syd og godt forsynet med gode råd og tip om fiskepladser drog vi alle 3 både ud lørdag morgen med kurs mod sydvest.

Der var selvfølgelig gode store bølger, men Kasper og jeg havde god erfaring med samme vejr i april 2020, så det var bare om at klø på. Lige pludselig kunne vi se, at Team Latte vendt om mod havn og det viste sig, at de havde glemt morgenmaden, men de kom hurtigt tilbage og alle 3 både fik sat grejet.

Efter kort tid kunne Team Latte, melde om en flot laks på ca. 8 kilo i båden og nu var dagen allerede en succes med lakseskæl hos Team Lattel.


(foto: Allan Scheller)

I løbet af en time kunne Team Lillefod med Preben Finne og Jesper Schiøtt melde om en flot laks på 10+ kilo i båden.

Selv om vi ikke havde fået laks i båden var det super med de gode meldinger og når man tænker på hvor få både der var ude, må jeg sige, at det var allerede flot med så mange kontakter.

Senere fik vi et lille hug, som hurtigt stod af men til gengæld fik den lavet linekludder mellem 2 sideplanere og ellers mærkede vi ikke til laksene.

Team Lillefod mistede en rigtig fin fisk og Team Latte fik en halv torsk ind (sæl-foder)….:-(


(foto: Allan Scheller)

Søndag drog vi igen ud med vind på 7–8 meter fra syd og der var lidt flere både på vandet. Team Lillefod startede hurtigt ud med en havørred lige over målet og senere fik de en rigtig fin laks på ca. 5 kilo. Team Latte mistede en 10+ kilo efter en lang fight og der var også andre både med laks oppe og mistede laks.

Team Stawski fra Sønderjyllands Småbådsklub kunne melde om 5 dobbelt hug med 3 i båden og senere 3 dobbelt hug…
Igen en dag med største delen af bådene med fangst eller mistede fisk.


(foto: Allan Scheller)

Det blev hen på eftermiddagen og de fleste både var sejlet ind, men vi gav den lige et forsøg mere ved ”Fingeren” ud for Hasle og efter at have sejlet op mod bølgerne vendte vi båden mod nord for at sejle med bølgerne.

Vi var lige kommet rundt da der kom et solidt hug fra den midterste sideplaner i bagbordside og Kasper sprang op for at tage stangen og begyndte at fighte fisken……fedt nu håbede vi bare på at vi ikke mistede den.


(foto: Allan Scheller)

Den tog et mindre udløb og stillede sig lidt hårdt, mens jeg bjærgede de andre stænger. Laksen blev fightet på en 7 fods Baltic Trolling Inline 8–16 lbs med et Daiwa SG47LCA hjul med 40 mm. nylonline.

Efter en 20–30 minutter begyndte den at komme lidt ind mod båden og så tog den ellers flere tunge udløb og var på et tidspunkt også fri af vandet.

Efter ca. 45 minutter fik vi den ind til båden, men den tog igen et udløb og gik denne gang dybt ned. Næste gang kom den ind til båden og den var sindssygt flot… Jeg forsøgte at få nette ned om, men jeg fik ikke nettet ordentligt under og laksen tog igen et udløb… Pyha… jeg troede lige at vi mistede den.


(foto: Allan Scheller)

Næste gang den kom ind fik jeg nettet ordentligt under laksen og kort tid efter lå den på dørken… 12 kilo og 84 cm lang…wauw, den var flot!

Der var jubel i båden og vi skulle lige sunde os lidt efter den vilde fight.
Båden blev vendt rundt med kurs mod Hasle, hvor solen var på vej ned.


(foto: Allan Scheller)

Da Kasper skulle passe skolen tog jeg alene ud mandag og tirsdag, hvor jeg om tirsdagen fik 2 fine laks på 4 og 5 kilo.

Knæk & Bræk, Allan Scheller, Team Kamala Fishing

 


[ Til Top ]


Havørred og sandart

Marts 2021

af Bent Hytholm


(foto: Bent Hytholm)

Bent Hytholm med fin havørred på 4,6 kilo og 74 cm. Fanget i Store Vejle Å den 16. marts 2021.


(foto: Bent Hytholm)

Bent med flot sandart på 4,6 kilo og 73 cm, fanget den 23. marts 2021.

[ Til Top ]


Flot sandart

17. marts 2021

af Flemming Weidemann


(foto: Fleming Weidemann)

Flemming med meget flot sandart på 6,0 kilo og 76 cm. Fanget den 17. marts 2021.

[ Til Top ]


Skibet Viktor

Bådinspektør Lars Mogensen


4050-1303 | mail


Skibet har en lukket Facebookgruppe
Anmod om medlemskab
her


Regler for bookning af ture med skibet Viktor



(foto: Morten Søndergaard)


1).
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookninger til annoncerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.

2).
Gæster kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.

3).
Gæsternes og medlemmernes navne skal oplyses ved bookning og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen.

4).
Gæster på klubture må vige for medlemmer efter følgende regler: Hvis båden er fuldbooket og der er gæster på deltagerlisten, må gæsten vige pladsen, hvis et medlem melder sig til turen senest kl. 1200 ugedagen før turen. Dette uanset hvornår gæsten har meldt sig til turen.


Skipperen er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen.

Indbetalingen af det samlede beløb skal ske senest 14 dage efter turen, enten til klubbens bankkonto: 1551 + 8072221 eller via Mobilepay: 539372 (husk at notere turdato).


[ Til Top ]


Nyt vedr. juniorturene på skibet Viktor


Information om reglerne på juniorturene

(1)
Gæster viger pladsen for medlemmer uanset tilmeldingstidspunktet.
(2)
En tilmeldt junior er tilmeldt med en forælder eller et familiemedlem.
(3)
Betaling for turen betales til akipperen med kontanter. Anden betalingsform vil ikke være mulig.

Ekstra juniorture i kalenderen
Der er blevet lagt ekstra junioraftenture ind i bookingsystemet, så må vi se, hvordan I modtager det.
Det er blevet lavet på grund af de mange juniorture, som er blevet aflyst på grund af dårligt vejr.


Nye tiltag under udarbejdelse
Vi er i gang med at prøve et nyt system, hvor der bliver mulighed for at ringe efter en skipper, så I selv kan lave en fisketur.
Men det er kun på tegnebrættet, så I må have lidt tålmodighed.
I skal dog være opmærksomme på, at det kan ryge af tegnebrættet, hvis der ikke er skippere nok, så det kan praktiseres.

Med venlig hilsen
Jens Jensen: 3131-6406

Planlægger af juniorture


[ Til Top ]


Data og nyttig viden


Motorbåden VIKTOR er 10 meter lang og godkendt til sejllads med 12 personer, heraf max. 8 fiskende personer.

Båden ligger det meste af året i Nivå Havn, men flyttes i vinterperioden til Humlebæk Havn.

For at sejle med båden kræves minimum duelighedsbevis i lystsejlads, samt at skipperen er godkendt/omskolet til båden.

Skipperen skal kraftigt overveje, om der skal sejles ud, når vinden er 8 m/s eller mere og endda mindre, når vinden f.eks. er i syd-øst.


[ Til Top ]


Nødhjælp - Dansk Søredningsselskab


Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.

Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.

Bådinspektør Lars Mogensen: mobil: 4050-1303 | mail.


[ Til Top ]


AIS - Automatic Identification System


Viktors færden på Øresund kan følges på enten marinetraffic eller vesselfinder - når AIS-systemet vel at mærke er tændt og skibet er ude at sejle.

Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses.


[ Til Top ]


Sikkerhed til søs - lær om sikker sejlads


https://www.stenaline.dk/sikker-sejlads

I linket kan du se Stena Lines omfattende grafik, der giver dig masser af gode råd til en sikker sejlads.
Du kan bl.a. læse om sikkerhedsudstyr, den rette beklædning og om hvordan du planlægger din tur, så du er forberedt til at sejle ud på havet.


[ Til Top ]


Indmeldelse i Viktor


Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klubbens kasserer:
Kim Lundager, på mail: klu009@politi.dk

Foreningen har brug for følgende data
Dit fulde navn + personnummer.
Din privatadresse + mobilnummer + private mailadresse.

For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.

For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på den politiansatte, der har anbefalet dig.


Sæt papir i maskinen!


Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte, pensionerede polititjenestemænd og civile medlemmer.

Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt: Senior kr. 35,- pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet trækkes, for ansatte i politiet, via Politiets Sprogforbund.

Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr. 420,- som skal betales hvert år i april måned. Beløbet opkræves af foreningens kasserer.


[ Til Top ]


SU (bliv medlem via Lucius)


Som medlem af Viktor bør du også være medlem af søsterforeningen Lucius, der er medlem af sammenslutningen SU.
Det giver dig nemlig adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer og havgående både langs Øresundskysten samt rabat mange steder.
Se meget mere på SU´s hjemmeside:
https://su-booking.memberlink.dk/


Kontakt Claus Søndergaard: mobil: 6119-7854 | mail.


[ Til Top ]


Fiskeringen (bliv medlem via De Blå Blink)


Som medlem af Viktor har du yderligere mulighed for at blive medlem af fiskeklubben De Blå Blink, der er medlem af sammenslutningen Fiskeringen.
Du får adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer, havgående både med motorer langs Øresundskysten og i Isefjorden, åstræk i Jylland samt huse i Sverige på Sjællands Odde.
Se meget mere på Fiskeringens hjemmeside: http://www.fiskeringen.dk


Kontakt Morten Søndergaard: mobil 6137-2477 | mail.


[ Til Top ]


Dansk Havfisker Forbund (Viktor er medlem)


Som medlem af Viktor har du mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i Danmark som i udlandet.
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European Federation of Sea Anglers” (EFSA).


Se meget mere på: http://www.danskhavfiskerforbund.dk/


[ Til Top ]


Indmeld en kollega eller fiskeven


Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiskeinteresseret kollega eller ven/veninde, hvis du mener han/hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Husk at civile personer, venner/bekendte af et politimedlem, først skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af bestyrelsen.

Se her, hvordan indmeldelsen foregår.

Vi ses derude ved vandene!


Fiskesnak i Viktor


[ Til Top ]


Nyttige links


Turkalenderen

Skipperlisten

Tilføj min mailadresse

Send en fangstrapport

Rekordlisterne

Danske Rekorder

SU

Dansk Havfisker Forbund

Viktors hjemmeside


[ Til Top ]



Tak fordi du læste med!


Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Politiets Fiskeklub Viktor.

Nyhedsbrevet kan indeholde oplysninger, der ikke bør anvendes af andre end dig.

Har du modtaget nyhedsbrevet ved en fejltagelse, så underret os venligst på denne denne mailadresse og slet derefter nyhedsbrevet fra dit system
.

Har du en ide til det foreningen laver eller bare en kommentar? Så send foreningen en mail.


[ Til Top ]