SEPTEMBER
2022 | NYHEDSBREV NR. 134
Indholdet af dette
nyhedsbrev
•
Viktors bestyrelse
•
Kommende klubture med Viktor
•
Forårsmesterskabet 2022
•
Seneste fangster
(Morten S., Claus S.)
•
Skibet Viktor
(bookning, juniorture m.m.)
•
Sikkerhed til søs
(Stena Line)
•
Bliv medlem af Viktor
(indmeldelse)
•
Bliv medlem af SU
(via
foreningen Lucius)
•
Bliv medlem af Fiskeringen
(via
foreningen De Blå
Blink)
Viktors
bestyrelse
Formand Karl Jensen
6161-8744
mail |
Næstformand
Egon Poulsen
5139-0000
mail |
Kasserer Kim
Lundager
5179-9707
mail |
Bådinspektør
Lars Mogensen
4050-1303
mail |
Juniorleder Jens Jensen
3131-6406
mail |
Mesterskaber Preben Hytholm
4097-8605
mail |
Webmaster
Preben Bo 5179-3470
mail |
Redaktør
Morten Søndergaard
6137-2477
mail |
Kommende klubture
med skibet Viktor
September 2022
Fredag 2. sept.
Junioraftentur: 17-21
Skipper: Aflyst.
Søndag 4. sept.
Dagtur: 08-16
Skipper: Aflyst
Onsdag 7. sept.
Aftentur: 17-21
Skipper: Aflyst
Mandag 12. sept.
Junioraftentur: 17-21
Skipper: Aflyst. |
Sept./Okt.
2022
Søndag 18. sept.
Dagtur: 08-16
Skipper: Peer W.
Mandag 19. sept.
Dagtur: 08-16
Skipper: Aflyst
Søndag 2. oktober
Dagtur: 08-16
Skipper: Peer W.
Søndag 16. oktober
Dagtur: 08-16
Skipper: Lars M. |
Okt./Nov.
2022
Mandag 17. oktober
Dagtur: 08-16
Skipper:
Mandag 24. oktober
Dagtur: 08-16
Skipper:
Søndag 6. november
Dagtur: 08-16
Skipper: Tommy S.
Mandag 14. november
Dagtur: 08-16
Skipper: Per K.
|
|
Medlemmer
Dagtur: kr. 60,-
Aftentur: kr. 30,- |
Ikke-medlemmer
Dagtur: kr. 100,-
Aftentur: kr. 85,- |
Juniorer
Juniorture: gratis.
Øvrige ture: halv pris. |
Dette års Forårsmesterskab
vil blive afholdt som et efterårsmesterskab i Poppelsøen Put and Take i Ballerup.
Som altid med gode præmier til vinderne.
Grillpølser vil være klar til indtagelse ca. kl. 11.45 og er
selvfølgelig inkluderet i deltagergebyret på kr. 250,- som betales
til dommer Preben Hytholm ved ankomsten til søen.
Tilmelding
Af hensyn til bestilling af pølser mv. er tilmelding nødvendig med
navn og evt. mobilnummer.
Tilmelding sker via
hjemmesiden
eller i nødstilfælde på SMS
til mobil 4097-8605, senest fredag den 14. oktober 2022.
Mødested: Poppelsøens parkeringsplads |
Følgende regler er gældende i forbindelse med
konkurrencen |
1.
Konkurrencen løber fra kl. 07.30 til kl. 14.30, hvorefter der er
indvejning af fangede ørreder og præmieoverrækkelse.
2.
Deltagerne i konkurrencen skal være fuldgyldige medlemmer af Viktor.
3.
Ved ankomsten skal alle betale deltagergebyret og tilmelde sig til
dommeren Preben Hytholm for at blive registeret som deltager.
4.
Dommeren vil starte konkurrencen kl. 07.30 hvorefter deltagerne i
god ro og orden kan begive sig til fiskepladserne.
Ingen må
opstille fiskegrej på fiskepladserne før kl. 07.30.
Det er
tilladt at flytte plads under konkurrencen under hensyntagen til de
øvrige deltagere og andre fiskegæster ved søerne.
Kan en
deltager ikke nå at være fremme ved konkurrencens start, så giv
dommeren besked - tidligst muligt evt. ved tilmeldingen.
5.
Det er kun tilladt at fiske med én stang ad gangen.
6.
Der må kun benyttes én krog (enkelt eller trekrog).
7.
Rykfiskeri er forbudt.
8.
Det er forbudt at fiske med levende agn. Regnorm og tilsvarende er
tilladt.
9.
Det er forbudt at genudsætte fangne ørreder.
10.
Der er en begrænset fangst på i alt 8 ørreder fra kl. 0800 til kl.
1500.
11.
Størst fangede ørred (vægt) vinder konkurrencen. Ved
sammenfaldende vægt er det længden på fisken, der er afgørende.
Ved sammenfaldende vægt og længde trækkes der lod. Samme regel
gælder for efterfølgende placeringer. Der kan kun vindes 1 præmie
pr. deltager.
12.
Såfremt en af præmietagerne (se pkt. 10) også har fanget flest
ørreder i løbet af dagen, kan pågældende også vinde
storfangerpræmien.
13.
Dommeren, Preben Hytholm, der også deltager i konkurrencen, har det
overordnede ansvar for afholdelse af konkurrencen.
14.
Husk at vi er gæster og tag hensyn til naturen ved fiskevandet. Husk
at benytte de opstillede affaldsstativer til div. affald og ryd op
efter jer, når I forlader fiskepladsen. |
Poppelsøen Put and Take
Poppelsøen er en hyggelig sø, beliggende i Ballerup, 20 minutter fra
København, så det er nemt at komme hertil med bus.
Søen åbnede i år 2000 og har siden været drevet som et hyggelig
familie foretagende.
Søen er ejet af Mogens og hans kone men til dagligt står Anders og
Anja (Mogens søn og datter) i caféen og grejbutikken. Poppelshoppen
grejbutik har et stort udvalg af fiskegrej.
Vi sætter stor pris på at I får en god fiskeoplevelse i flotte
omgivelser. Der er altid rent og pænt, da vi går vores daglige ture
rundt om søen. En gang om ugen modtager vi ørreder, som opbevares i
bassiner, så vi løbende kan sætte fisk ud. Dette giver en god og
jævn bestand i søen! Vores ørreder smager rigtigt godt og har ingen
mudder-smag.
Siden år 2011 har vi også udsat stør (disse SKAL genudsættes!). |
Seneste fangster
Sommertid = sommeraborrer |
15. august 2022 |
af Morten Søndergaard
Jeg havde et rigtig sjovt aborrefiskeri ved den
lokale sø i nærheden af min ødegård
Det var det helt lette grej, jeg fiskede med: et 10 grams
bombardaflåd efterfulgt af et ca. 1,5 meter forfang og i enden et
blot 2,4 grams Fidus blink.
Aborrerne var vilde med det! Det var sjovt, indtil en fin gedde lige
skulle blande sig og vikle sig selv og blinket omkring stængelen på
en åkande.
Men det er absolut en metode, der skal finpudses! Virker garanteret
også på Farum Sø og andre vande. |
Morten med sommer-aborre
(foto: Morten Søndergaard)
Fiskehilsener - Morten Søndergaard |
Festligt flådræs |
Juli 2022 |
af Claus Søndergaard
Idyl
(foto: Claus Søndergaard)
Jeg havde helt glemt glæden ved at sidde med
matchstangen og kigge på flådets røde top i vandoverfladen – men
også glemt frustrationen over at misse modhugget og at have givet
alt for hårdt modhug, så den yderste del af linen filter sig
sammen...
Flot skæltegning
(foto: Claus Søndergaard)
Til gengæld er dette hurtigt glemt, når markering på flådet og
modhug går op i en højere enhed, stangen flekser, og karussen raser
i eksplosive ryk mod sivenes tryghed.
Flot skæltegning
(foto: Claus Søndergaard)
Turen gav nogle flotte højrygget fisk, hvor den største lige sneg
sig over 1,200 kilo.
Knæk og Bræk - Claus Søndergaard |
Skibet Viktor
Regler for bookning af ture
med skibet Viktor
1).
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookninger til annoncerede
klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig
annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen
før turen afholdes.
2).
Gæster kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte,
om de ønsker at være medlemmer af Viktor.
3).
Gæsternes og medlemmernes navne skal oplyses ved bookning og
efterfølgende indføres i logbogen af skipperen.
4).
Gæster på klubture må vige for medlemmer efter følgende regler: Hvis
båden er fuldbooket og der er gæster på deltagerlisten, må gæsten
vige pladsen, hvis et medlem melder sig til turen senest kl. 1200
ugedagen før turen. Dette uanset hvornår gæsten har meldt sig til
turen.
Skipperen er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på
klubturen.
Indbetalingen af det samlede beløb
skal ske senest 14 dage efter turen, enten til klubbens bankkonto:
1551 + 8072221 eller via
Mobilepay: 539372 (husk at notere turdato). |
Juniorturene på skibet Viktor
Information om reglerne på juniorturene
(1)
Gæster viger pladsen for medlemmer uanset tilmeldingstidspunktet.
(2)
En tilmeldt junior er tilmeldt med en forælder eller et familiemedlem.
(3)
Betaling for turen betales til skipperen med kontanter. Anden betalingsform
vil ikke være mulig.
Jens Jensen: mobil: 3131-6406, juniorleder. |
Nyttig viden
om båden Viktor
Motorbåden
VIKTOR er 10 meter lang og godkendt til sejllads med 12 personer,
heraf max. 8 fiskende personer.
Båden ligger det meste af året i Nivå Havn, men flyttes i
vinterperioden til Humlebæk Havn.
For at sejle med båden kræves minimum duelighedsbevis i lystsejlads,
samt at skipperen er godkendt/omskolet til båden.
Skipperen skal kraftigt overveje, om der skal sejles ud, når vinden
er 8 m/s eller mere og endda mindre, når vinden f.eks. er i syd-øst. |
Nødhjælp
- Dansk Søredningsselskab
Kommer du som skipper i en
situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så
smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60
11 12 /
www.dsrs.net,
og læn dig tilbage.
Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der
har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan
f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.
Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i
livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder
vi det også for forebyggende søredning.
Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til
havn. |
AIS - Automatic
Identification System
Viktors færden på
Øresund kan følges på enten
marinetraffic eller
vesselfinder - når AIS-systemet vel at
mærke er tændt og skibet er ude at sejle.
Så husk at tænde
for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses. |
Sikkerhed til søs -
lær om sikker sejlads
Klik på billedet herunder og se omfattende grafik, der giver dig
masser af gode råd til en sikker sejlads.
Du kan bl.a. læse om sikkerhedsudstyr, den rette beklædning og om
hvordan du planlægger din tur, så du er forberedt til at sejle ud på
havet. |
Indmeldelse i Viktor
Indmeldelse i Politiets Fiskeklub
sker ved henvendelse til klubbens kasserer:
Kim Lundager, på
mail
Foreningen har brug for følgende data
Dit fulde navn + personnummer.
Din privatadresse + mobilnummer + private mailadresse.
For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.
For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på den politiansatte, der har
anbefalet dig. |
Sæt papir i maskinen! |
Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte,
pensionerede polititjenestemænd og civile medlemmer.
Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt: Senior kr. 35,-
pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet trækkes, for ansatte
i politiet, via Politiets Sprogforbund.
Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr.
420,- som skal betales hvert år i april måned. Beløbet opkræves af
foreningens kasserer. |
SU
(bliv medlem via Lucius)
Som medlem af Viktor bør du også være
medlem af søsterforeningen Lucius, der er medlem af sammenslutningen SU.
Det giver dig nemlig adgang til en lang række faciliteter i form af
robåde på mange sjællandske søer og havgående både langs Øresundskysten samt
rabat mange steder.
Se meget mere på
SU´s hjemmeside |
|
Kontakt Claus Søndergaard: mobil:
6119-7854
|
mail. |
Fiskeringen
(bliv medlem via De Blå Blink)
Som medlem af Viktor har du yderligere
mulighed for at blive medlem af fiskeklubben De Blå Blink, der er medlem af
sammenslutningen Fiskeringen.
Du får adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på
mange sjællandske søer, havgående både med motorer langs Øresundskysten og i
Isefjorden, åstræk i Jylland samt huse i Sverige på Sjællands Odde.
Se meget mere på
Fiskeringens hjemmeside |
|
Kontakt Morten Søndergaard:
mobil 6137-2477
|
mail. |
Dansk
Havfisker Forbund
(Viktor er medlem)
Som medlem af Viktor har du mulighed
for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i
Danmark som i udlandet.
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver
alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en
lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som
udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European
Federation of Sea Anglers” (EFSA).
Se meget mere på
forbundets hjemmesiden |
|
Indmeld en
kollega eller fiskeven
Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en
fiskeinteresseret kollega eller ven/veninde, hvis
du mener han/hun kunne være interesseret i at blive medlem af
klubben.
Husk at civile personer, venner/bekendte af et politimedlem, først
skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af
bestyrelsen.
Se her, hvordan
indmeldelsen foregår.
Vi ses derude ved vandene! |
Fiskesnak i Viktor |
Nyttige links
Tak fordi du læste med !
Du modtager dette
nyhedsbrev, fordi du er medlem af Politiets Fiskeklub Viktor.
Nyhedsbrevet kan indeholde oplysninger, der ikke bør anvendes af andre end
dig.
Har du modtaget nyhedsbrevet ved en fejltagelse, så underret os venligst på
denne mail
og slet derefter
nyhedsbrevet fra dit system.
Har du en ide til det foreningen laver eller bare en kommentar? Så send
foreningen en
mail. Vi læser dem alle! |
|
|